Hvad er din øvre grænse for at blive gravid?

[Vlad Kalashnikov]

Man bliver bedre til at sortere i hvad der er godt og skidt at bruge krudt på og alle de der små ting jeg ser mange og især unge mødre slås med, jeg kan blive helt træt bare af at læse om at mange af dem betragter det som en fast tilstand at gå og være bekymret for sine børn.

Jeg ser det i den grad anderledes. At det er de ældre førstegangsforældre der er virkelig hårdt presset. Dem der har ventet et halvt liv på at alt er perfekt, med uddannelse, karriere, hus, penge og hvad ved jeg - og så får en lille projekt-baby der skal passe ind i deres planer. Og så er der spelt- og helikopterforældre og økologiske designerbleer i modefarver, og superstress hvis lille Ida-Snefrid ikke opfører sig 100% efter planerne.

Jeg har fået babyer da jeg var i start 20erne, i 30erne, og i slut 40erne. Regner med at få nogle flere i 50erne. Hver alder har sine fordele og bagsider. Men kan generelt ikke rigtig se at det er så super anstrengende at have børn som nogle går og siger. Måske netop fordi vi begge var unge da jeg fik de første babyer, og det aldrig blev projekt baby. Jeg har en forfar der fik en som vist 104 årig - ved ikke om jeg kan slå det, men jeg kan give det et skud. Men det er selvfølgelig heller ikke mig der er gravid.

Min opskrift på et godt liv: få børn tidlige og ofte.

[Sangius]

Umiddelbart tænker jeg omkring de 40 år. Men så allogevel. Jeg er 30 år gammel nu, og har to børn. Ingen af dem er gode sovebørn, og vågner hver især stadig 2-3 gange om natten.
I de dårlige perioder har de vågnet hver time i månedsvis.

Bare tanken om at få sådan en søvntyran mere når jeg er 10 år ældre... nej... det går ikke

[Bøtte]

Jeg har de børn, jeg gerne vil have, så har ikke gjort de store overvejelser omkring det. Men havde jeg ikke børn, tror jeg min grænse var 38. Eller måske var det nok højere, tror slet ikke jeg ville slippe den drøm før det var helt umuligt, hvis jeg altså ikke børn havde.
Men nu hvor jeg har børn er min grænse lavere. Min mand er 40 og derfor synes jeg også det var sidste udkald nu, hvis vi skulle have en mere.
Min krop var i øvrigt elendig til at være gravid, så tør da slet ikke forestille mig, hvordan det ville være, hvis jeg lige blev 10-12 år ældre end jeg var første gang
Jeg var 26 og 30 da jeg fødte de to vi har.

[JoyNips]

To aborter mere, så er vi done med at prøve.

[Slettet bruger]

Jeg fik min søn som 28-29-årig.

28-29-årig? Er det fordi han er født på samme dag på året som dig?

[Æble]

Min grænse var 35. Men da jeg var 37 fik min mand lyst til en mere. Hvilket var meget irriterende for han vidste godt at min grænse var 35. Men følelserne vandt over tallet. Det tog to år og to aborter før jeg kunne gå tiden ud og var lige fyldt 39 da jeg fødte. Det er gået rigtig godt men kan mærke at nu her hvor hun er 3, nu har jeg krydset grænsen. Hvis jeg var 5 år yngre ville jeg gerne have nr 4. Men kan mærke at jeg ikke orker og det var også virkelig hårdt at gennemgå aborter og ikke vide hvad det ville ende med. Risikoen for abort stiger markant især i slutningen af 30’erne og det ville jeg slet ikke udsætte mig selv for igen.

[LaMariposa]

Min grænse var 38, men efter fem års benhård og resultatløs kamp har det selvfølgelig ændret sig. Nu tror jeg, at vi opgiver, hvis vi stadig ikke har haft held med det, når jeg bliver 40

[Loopyloop]

Jeg har egentlig ikke haft en øvre grænse, nok nærmere en nedre. Jeg ville ikke have børn før jeg var i midten af trediverne, og det lykkedes meget godt. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg ikke blev mor før.

[Joe]

Jeg fik min søn som 28-29-årig.

28-29-årig? Er det fordi han er født på samme dag på året som dig?

Desværre ikke. Det var mere en forkortet måde at skrive 28, næsten 29.

[Urtekussen]

Jeg kan i øvrigt mærke, hvordan det bliver hårdere og hårdere for min krop, selv om jeg er i bedre fysisk form end ved de to første.
Jeg sover simpelthen elendigt, min krop er mørbanket hver morgen, og sådan har det været siden jeg blev gravid med nr 3.
Men jeg synes godt nok det er svært at sige, at det var det, slut, ikke flere børn nu.

[Anlewi]

Jeg havde sat grænsen ved 30 år.
Jeg fik min første søn dag jeg var 24 år og nummer to da jeg var 29 år.

[Ado]

Min mand er 50, jeg er 45. Jeg ville virkelig gerne have haft et barn med ham, men vi er simpelthen for gamle. Min grænse for mit eget vedkommende var 40 år. Og for min mands vedkommende ville grænsen nok have været det samme. Min folkeskolevenindes forældre fik hende sent, og jeg kan huske hvor gamle hendes forældre var i forhold til de andre forældre i klassen.
Men altså - det fungerer jo for mange. Og jeg tænker ikke dårligt om folk, der får børn sent. (Med visse forbehold). Jeg ville bare ikke orke. Det er hårdt nok at have en hundehvalp.

[TinaW]

Nok omkring de 40.
Jeg var 36, da jeg fik mit første og eneste barn. Skulle han have haft søskende, skulle det være sket.
Jeg er lige blevet 48 og selv om jeg måske nok, rent fysisk kunne blive gravid, så nej tak.
Jeg ville virkelig ikke orke at skulle starte forfra med natteroderi osv.
Min far var den ældste far i min omgangskreds, han var 39 og 43, da jeg og min lillebror kom til.
Kan huske jeg var lidt flov over det, der i teenage årene. Men siden skænkede jeg det ikke mange tanker.
Først da han blev syg (hjerneblødning) og vi senere mistede ham.
Men det kunne også være sket, hvid han var yngre. Det med hjerneblødningen.

[Lulu]

Jeg tror ikke jeg som sådan har en øvre grænse. Selvom min mor og kvinderne på den side gerne når at runde de 60 før overgangsalderen, og det er alligevel for sent.
For mig (og min mand) var det mere hvor mange børn man kan overskue at være en god mor for, stadig at være en god ægtefælle og have overskud til sig selv og egne interesser. Det blev for begges vedkommende nået efter barn to.
Så teknisk set må vores grænse have været 29, som var den alder vi begge havde da nr 2 meldte sin ankomst.

[FormerlyKnownAs]

Min hedeste drøm er at få 1-2 børn mere. Min mand siger kategorisk nej. Vi er også udfordret på fertiliteten, så det kommer ikke til at ske. Jeg har ingen øvre grænse ellers. Jeg fik mine da jeg var hhv 32 og 38.

Min veninde fik sin nr. 2n da hun var 40 og manden 58 - det var hans 5. barn. Det er cool nok. Han vil gerne have flere, men den er helt lukket for hendes vedkommende.