Akehurst2 skrev:LaMariposa skrev:AFK skrev:Akehurst2 skrev:1234 skrev:Ja det gør jeg. Nok endnu mere i dag end for 5 år siden, da jeg fik mit nuværende job. Hjemmearbejde og løn er meget langt nede på listen. En social arbejdsplads med kollegaer, der møder ind, er fx langt vigtigere for mig. Meningsfulde arbejdsopgaver, hvor jeg føler, at jeg gør en forskel. Frihed til at styre mine projekter selv.
Mulighed for hjemmearbejde er fuldstændig standard i de stillinger/arbejdspladser, der er relevante for mig, så det ville jeg ikke spørge til - også fordi, jeg selv kun arbejder hjemme helt undtagelsesvis.
Jeg synes godt man kan fornemme på tråden, at debatten er tung med akademikere, kontorfolk og andre kolde hænder, for hvem hjemmearbejdsdage synes en selvfølge.
Jeg gad godt se den kassedame, postbud, chauffør eller lagerarbejder, der stillede krav om 1-2 arbejdsdage om ugen.
Akehurst2 skriver stillinger/arbejdspladser, der er relevante for hende.
Ja, det giver jo selvfølgelig ingen mening at diskutere for stillinger, der ikke kan passes ved hjemmearbejde. Da jeg gjorde rent på hospital var det sjovt nok aldrig et emne.
Jeg tænker, at det er et af de steder, hvor forskellene på akademikere og andre fleksible kontorfolk og de faglærte og professionsuddannede, der arbejder fysisk og i vagt, bliver mest tydelige.
Udfordringen er, som jeg ser det, at flere og flere unge mennesker forventer fleksibiliteten. Man ser det blandt andet i denne tråd, hvor det bliver helt normalt at 'stille krav til din arbejdsplads'. Men det er bare kun nogle forundt - mange grupper kan på ingen måde forvente de muligheder, både i forhold til lønforhandling og forhandling om andre vilkår, fx hjemmearbejde eller tilstedeværelse. Vi risikerer, at de unge kommer ud på arbejdsmarkedet med alle mulige forventninger og krav til arbejdspladserne - som på ingen måde kan honoreres.
... og det er det de grupper, vi kommer til at mangle mest, der får dårligst mulighed for at forhandle frihed, løn og vilkår.