Hvorfor går du på arbejde?

[PAX II]

It's not just a job it's an adventure.

Mine kolleger er en stor motivation for at komme på arbejde hver dag, da de konsekvent forsøger at udfordre den måde, tingene gøres på. Vi ender altid med at brainstorme om, hvordan vi gør tingene bedre, og det fører altid til produktive diskussioner. Jeg er ret begejstret for den kultur, vi har, som fungerer som en katalysator til at innovere, prøve nye ting og ikke være bange for fiaskoer. Jeg er udfordret og samtidig opmuntret til at finde kreative måder at løse problemer på. Jeg syntes det er så fedt at være med til at påvirke andres liv til meningsfulde forbindelser og færdigheder, der varer hele livet. Mit job er ikke bare et job, det er også en livsstil.

[Pyjamas]

Primært for lønnen.

Jeg kan egentlig godt lide min branche, men havde jeg økonomien og muligheden for at gå kraftigt ned/hjemmepasse mit barn, så havde jeg valgt det. Min branche har under og efter corona lidt store tab, og det har kunne mærkes på min arbejdsplads. Det har ikke været rart at gå på arbejde med stressede kolleger og en opgivende leder, så det var lidt held i uheld, at jeg blev sygemeldt med bækkenløsning under min graviditet.
Nu er lederen og størstedelen af personalet skiftet ud, og jeg håber, det er rart at vende tilbage efter barsel, når jeg skal det til efteråret. Hvis jeg skal være så langt tid væk fra mit barn, så skal det helst give mening for mig - udover at kunne betale regninger

I øvrigt synes jeg også, det er rart at have en identitet. Når folk spørger mig, hvad jeg arbejder med, er det rart at have et svar. I mine unge år var jeg sygemeldt nogle år, og det gik ud over mit selvværd, at jeg ikke kunne svare på, hvad jeg lavede til daglig.

[Akehurst2]

Jeg går på arbejde for at få løn, men jeg ville ikke holde op, hvis jeg vandt den store gevinst. Jeg synes mit arbejde er så interessant og givende, at jeg ikke vil af med det endnu.

Men jeg satser bestemt på og sparer op til at kunne gå nogenlunde tidligt på pension, evt. kunne trappe ned i tid på sigt. For selvom jeg er glad for mit arbejde, så tager det også meget af min fritid.

[Delfin]

Tag over hovedet, tøj på kroppen og mad på bordet

Jeg er ikke ked af mit arbejde som sådan, men jeg er ked af at det tager så mange kræfter, at der er ingen eller meget få til overs til fritiden, så hvis jeg fik muligheden, sagde jeg farvel og tak allerede i morgen

[JoyNips]

Løn. Der er elementer af mit arbejde, som jeg brænder for, men det meste er ret uinteressant. Jeg overvejer faktisk at gå på “pension” om 2 år når jeg fylder 40 og så bare fortsætte med det frivillige rådgivning, jeg laver eller få noget hyggeligt arbejde at gå og nulre lidt med.

[Minionine]

Helt klart løn.
Men det giver mig også noget at bidrage i en virksomhed, og at have kollegaer. Gid det bare var halvt så mange timer om ugen.

[Dansemesteren]

For at tjene penge. Jeg gad helt klart ikke arbejde hvis jeg var rig.

[DetSorteCirkus]

Jeg har prøvet at tage en længere orlov midt i mit arbejdsliv, og lige så vel som jeg utvivlsomt havde brug for det på det tidspunkt for at komme mig over en alvorlig belastningsreaktion, i lige så høj grad lærte den periode mig, at det faktisk ikke er et drømmescenarie for mig permanent at kunne leve sådan. Hvilket også passer med, at jeg egentlig aldrig har drømt om bare at have for evigt fri, men til gengæld gået meget op i, at trivsel og forbrug skal passe sammen, så jeg ikke stavnsbinder mig selv. Sådan har jeg heldigvis altid haft mulighed for at leve.

Det er vigtigt for mig, at jeg bliver stimuleret af mit arbejde, og at det giver mig en følelse af meningsfuldhed på flere planer. Jeg har prøvet at arbejde i, hvad der af mange opfattes som prestigefyldte miljøer, hvor de sparsomme rettigheder og uforudsigelige mødetider skadede min arbejdsglæde, og hvor jeg i øvrigt også lærte, at jeg ikke er interesseret i en "lodret" karriere. Jeg vil gerne dygtiggøre mig og prøve nye ting og få et andet ansvar, men udviklingen skal ske indenfor en ramme, hvor arbejdet ikke opsluger al tid og overskud. Og det fungerer simpelthen ikke for mig at arbejde fuldtid, så hvis udvikling i mit job er ensbetydende med det, vil balancen i mit liv lide overlast.

Især gennem de seneste ti år er det gradvist gået op for mig, at omend jeg formodentlig ikke har en diagnose, har jeg alligevel som følge af min høje begavelse, der på nogle områder manifesterer sig i form af visse kognitive vanskeligheder og milde autistiske træk, brug for visse skånehensyn, som jeg i høj grad selv kan og skal skabe.

[Luffegås]

Jeg blev headhuntet, på et tidspunkt hvor jeg var allermest jobløs for 6 år siden. Så jeg har følt en stor stolthed og ære over at blive tilbudt mit job. Hvis jeg sagde op i morgen ville over 100 ansøge om min stilling, da det virkelig er sjældent vi søger, og det er noget mange ville elske at arbejde med.

Men efterhånden er den ære falmet lidt, og der er sket ting og tiltag der gør jeg ikke føler det sådan.
Udover det har jeg 2 børn, hvoraf den yngste ikke altid trives i vuggestuen, så jeg er ærligt på nippet til at sige op dagligt.
Desværre tjener min mand ikke nok til at jeg kan blive hjemmegående UDEN tilskud, som ville være min drøm.
Jeg ved dog også jeg keder mig sindsygt hvis vi skulle gå hjemme, men jeg har sådan lyst til at prøve det. Men det vil simpelthen blive for stramt.

[LadyFox]

Løn.
Jeg er virkelig glad for mit arbejde, både borgergruppe, huset og kollegaerne - men jeg vil ikke sige at jeg ligeftem brænder for mit arbejde og jeg ser det bestemt ikke som et kald.

Det er vigtigt for mig at have et arbejde jeg synes er fedt, og jeg kan sagtens se mig selv arbejde på mit arbejde i mange år og jeg føler også jeg er på en rigtig hylde. Men når alt kommer til alt er der stadig 1000 andre ting jeg hellere ville end at passe mit arbejde hvis det var uden konsekvenser.

Det kan i øvrigt være ret kontroversielt i mit fag at indrømme at det er lønnen der trækker.

[Zonta]

For at få løn, så jeg kan betale mine regninger. Hvis jeg kunne, gik jeg gerne ned på halv tid - f.eks. 6 timer tre dage om ugen.
Jeg tror ikke jeg ville droppe mit arbejde fuldstændig, hvis jeg fik uanede penge. Men jeg ville helt sikkert gå meget ned i tid. Synes det er rart at komme lidt ud, bruge hovedet og socialisere, men min uddannelses- og arbejdsmæssige vej har været rodet og jeg har ikke noget felt jeg er specielt dygtig til eller brænder mega meget for.

Jeg synes det er svært at få hverdagen med hus, arbejde, hund, barn osv. til at hænge sammen og jeg synes det er fedt at holde fri/ferie, så det ville være en no brainer at gå meget ned i tid, hvis jeg havde råd.

[didas]

For lønnen. Jeg har et arbejde, som jeg overordnet set er ok tilfreds med og har haft i mange år og jeg er skidedygtig til mit arbejde. Men hvis der var råd til, at jeg enten kunne arbejde deltid eller bedre endnu gå hjemme, så ville jeg vælge det lige med det samme.

[Torn]

Jeg arbejder fuldtid pga. lønnen. Var jeg rig, ville jeg arbejde deltid 20 timer. Så lønnen er væsentlig, men ikke det afgørende. Jeg er rigtig glad for mit arbejde fordi det er fagligt funderet, bygger på undren og nysgerrighed, kræver relationer og komplekse sociale sammenhænge, udfordrer mig, skaber struktur, fodrer mig med energi. Når jeg har været på barsel er jeg blevet sløset, doven, ugidelig. Jeg har brug for input til at holde mig i gang.

[Moxy-lady]

For nogle år siden ville jeg have sagt at jeg arbejdede for at leve (e.g. for pengenes skyld)

Som en der har gået hjemme en del over de seneste år, og som for nyligt havde en kort "revival" som arbejdsløs er svaret klart.

Jeg gør det fordi det giver mig noget godt. Jeg sumper hvis jeg ikke har et arbejde, og jeg ikke har et arbejde at bygge noget struktur op omkring. Følelsen af at bidrage til samfundet, være en god rollemodel, blive værdsat for mine kompetencer, udvikle mig fagligt og personligt, sparring og godt kollegaskab med nogle søde og sjove mennesker er virkelig alfa og omega for mig. Jeg ville gå ned i tid, hvis jeg ikke behøvede arbejde, men jeg ville ikke stoppe med at arbejde. Især nu hvor jeg endelig er landet et godt sted og hvor jeg virkelig trives både socialt og med mine arbejdsopgaver.

Jeg har virkelig mærket hvor hårdt det har været for min selvtillid at gå ledig, det er virkelig gift for mig. Jeg kunne mærke at det påvirkede mig socialt, fordi jeg manglede noget at snakke om, jeg havde kolossalt mindreværd og følte ikke at jeg bidrog til en samtale med noget godt og at mit selskab derfor var uønsket.

Ja, noget af det er da klart noget jeg burde arbejde med, men det ændrer ikke på alle de andre ting jeg nævner i 3. afsnit. Gad jeg arbejde mindre, klart, men ikke undlade at arbejde.

[.Magic.]

Fordi jeg elsker det
Jeg ville gøre det uden at få løn fordi jeg ikke føler at jeg går på arbejde. Selve opgaverne er ligeså naturligt for mig som at trække vejret.

Lønnen er ikke noget at råbe hurra for. Mindstelønnen i hestebranchen, men det er dog stadig en del mere end ressourceforløbydelsen :-)