Hvordan er det at være pædagogmedhjælper?

[determig_]

Ja, hvordan er det at være pædagogmedhjælper i fx børnehave eller sfo?

Jeg går virkelig og overvejer et radikalt karriereskifte, da jeg er ret sikker på, at jeg har valgt "forkert", da jeg valgte uddannelse. Jeg brænder simpelthen for noget helt andet. Noget mere fysisk arbejde og arbejde med mennesker og i særdeleshed børn, som jeg virkelig har en stor drivkraft for.
Men før jeg evt. skifter, prøver jeg derfor også at vide så meget som muligt. Det er et stort skift og også en lønnedgang, så det skal være rigtigt.

[2SHY]

Jeg var i jobrotation i en måned i en kombineret vuggestue og børnehave. Helt ærligt: Jeg synes det var kedeligt og hårdt. Der var for lidt struktur på dagen til at jeg kunne fungere i det og det der med at sidde i en sandkasse størstedelen af tiden og kigge efter børnene havde jeg det virkelig svært med. Samtidig var lydniveauet også ret højt og det udtrættede mig en del. Jeg skulle have været der længere og min leder ville super gerne have beholdt mig, men vi måtte afslutte det fordi jeg simpelthen ikke trivedes med det

[DetSorteCirkus]

Jeg kan ikke sige så meget om at arbejde i institution, men jeg vil helt klart bakke op om din ide med at prøve faget af som medhjælper, hvis du påtænker at tage en uddannelse på området.

Jeg arbejdede selv et år som vikar i folkeskolen, inden jeg besluttede mig for at søge ind på meritlæreruddannelsen. Man skal kunne trives i og med praksis, og arbejdet med mennesker kommer bag på en del, er min oplevelse. I mit tilfælde var det så i uventet positiv retning.

[determig_]

Ja, det kan selvfølgelig også være som pædagog.

Jeg overvejer netop at prøve faget af først for at se, om det er noget for mig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at arbejdet med mennesker, relationer og kommunikationen vil faldet i en positiv retning for mig også. Jeg er i forvejen humanistisk uddannet. Men det der med at støtte og styrke børn som individer og indgå i sociale relationer tiltrækker mig helt vildt.

Nemmere lige at prøve af, hvis jeg ikke havde forpligtelser derhjemme

[Sofakartoflen]

Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper for mange år siden, og uddannede mig til pædagog som 40 årig. Jeg er førtidspensioneret siden 2011. Min datter skiftede branche for et par år siden, og hun har nået at arbejde 2 steder pga flytning, og sidste sted blev hun sygemeldt med stress. Her er en kombination af, hvad hun har fortalt mig, og hvad jeg har tænkt om det eller selv erfaret:

Der er stor forskel på jobbet alt efter, hvor dygtig leder og pædagoger er. Lederen skal udstikke linjen, og hvis lederen er svag, er det mere rodet at arbejde i institutionen.

Det betyder også noget, hvor meget man skelner mellem pædagog og medhjælper i institutionen. Både i forhold til ansvar og arbejdsopgaver. Og der er for lidt eller for meget lige galt.

Min datter kunne især fortælle en ting; der er meget travlt. Det ene sted var der meget struktur på både dagen og personalets arbejdsopgaver. Det andet sted var der en svag ledere og fnidder mellem noget af personalet, og fordi der blev lagt alt for meget ansvar over på medhjælperne (f.eks. at afholde samtaler alene) var det meget stressende.

Begge steder var i vuggestue. Det ene sted oplevedes som travlt, når der var sygdom, og somme tider frustrerende, men fortrinsvist var det givende, spændende og motiverende for at tage uddannelsen. Det andet sted var konstant travlt i en grad, som man stod med et barn på armen, en hængende i buksebenet uden mulighed for at løse en konflikt mellem to andre børn, medmindre man ville råbe af dem, fordi man var alene på stuen med for mange børn.

Det ene sted var der rutiner i forhold til aktiviteter, det andet sted var det mere tilfældigt.

Har du nogle konkrete spørgsmål? Måske kan du opdage nogle sider af jobbet ved at gå ind og læse på nogle institutioners hjemmeside. Det er selvfølgelig et glansbillede, men det viser i alt fald, hvad de har som mål, hvis tingene fungerede optimalt.

Det har for resten også betydning, hvilken kommune man får job i. Der er forskel på prioriteringer og krav.

[Little_Woman]

Jeg skiftede fra et job på baggrund af nin akademiske uddannelse, der blev for meget bureaukrati, stress, ansvar under urimelige forhold og computerarbejde.

Nu er jeg pædagogmedhjælper. Lønnen er latterligt lav, men jeg går glad på arbejde hver dag. Jeg er nærværende og “på”, vi har travlt og det er ikke utopisk lykke, men jeg gør mit bedste med børnene og får dagen løst bedst muligt, sammen med mine kolleger. Jeg er ude og fysisk aktiv en stor del af min dag. Når jeg går hjem er jeg fri mentalt til at passe mit privatliv.

Jeg skifter ikke tilbage lige foreløbig!

[DetSorteCirkus]

Jeg skiftede fra et job på baggrund af nin akademiske uddannelse, der blev for meget bureaukrati, stress, ansvar under urimelige forhold og computerarbejde.

Nu er jeg pædagogmedhjælper. Lønnen er latterligt lav, men jeg går glad på arbejde hver dag. Jeg er nærværende og “på”, vi har travlt og det er ikke utopisk lykke, men jeg gør mit bedste med børnene og får dagen løst bedst muligt, sammen med mine kolleger. Jeg er ude og fysisk aktiv en stor del af min dag. Når jeg går hjem er jeg fri mentalt til at passe mit privatliv.

Jeg skifter ikke tilbage lige foreløbig!

Dit indlæg fik mig til at tænke på, at det markerede ofte er den store forskel på medhjælper/vikar-stillinger og faglærte ditto, hvilket er vigtigt at være opmærksom på, hvis man bl.a. er motiveret af udsigten til en tilværelse med vandtætte skodder mellem arbejds- og fritid.
Som lærer føler jeg stort set aldrig, at jeg reelt er "færdig for i dag", og jeg tænker ofte på mit arbejde, når jeg har fri. Det er mit indtryk, at mange pædagoger har det på samme måde.

[Little_Woman]

DSC, derfor er jeg heller ikke specielt interesseret i at uddanne mig til pædagog, ikke lige nu. Jeg skal ikke udfylde læreplaner, holde møder, deltage i diverse, have ansvar for årshjul/planlægning, jeg skal ikke være på aula, jeg er der bare - passer og leger og tørrer dem i måsen, krammer og trøster, tegner og tumler.

Mit vikariat udløber 1.12. Derefter er jeg tilkaldevikar igen; endnu mere løs ansættelse og endnu mindre ansvar. Det er helt fint!

[ajnaM]

Min søn fortalte, da han gik i børnehave, at hans pædagog havde måttet gå på toilettet foran hele stuen - de var 24 børn - en dag. Det endte med, at hun havde stoppet toilettet og - efter et mislykket svupper-forsøg - havde måttet pakke sin hånd ind i en plastikpose og stikke den i toilettet for at samle sin l*rt op. Igen foran omkring 24 børn.

… hun havde været alene på stuen i flere timer pga sygdom og møder. Hun havde holdt sig i timevis, til hun til sidst ikke kunne mere. Og så var hun nødt til at holde døren åben, så børnene ikke var helt alene. Der var mange små og nye på stuen.




Det siger lidt om, hvordan det kan være at arbejde i børnehave. Jeg har selv været pædagogmedhjælper i både børnehave og vuggestue, og jeg har set alt muligt knap så rart. Især råhed blandt pædagoger, som blandt andet stoppede mig fra at trøste vuggestuebørn, fordi ‘der ikke var tid, så vi skulle ikke vænne dem til det’. Jeg har også gået hjem og tænkt, at det støjniveau påvirkede mit nervesystem i et omfang, der ville give mig stress på få måneder.

Jeg har også haft fantastiske børn mellem hænderne, og det har været meget givende. Men det har ikke opvejet de hårde vilkår.

Jeg ville måske overveje at prøve lærervikar i stedet for pædagogmedhjælper, hvis du har baggrunden. Det giver bedre, der er samme gode jobmuligheder (og mulighed for at blive meritlærer), samme mulighed for at gøre en forskel - og så er børnene større.

[Madam Pomfrey]

Ja, hvordan er det at være pædagogmedhjælper i fx børnehave eller sfo?

Jeg går virkelig og overvejer et radikalt karriereskifte, da jeg er ret sikker på, at jeg har valgt "forkert", da jeg valgte uddannelse. Jeg brænder simpelthen for noget helt andet. Noget mere fysisk arbejde og arbejde med mennesker og i særdeleshed børn, som jeg virkelig har en stor drivkraft for.
Men før jeg evt. skifter, prøver jeg derfor også at vide så meget som muligt. Det er et stort skift og også en lønnedgang, så det skal være rigtigt.

Hvis du har overskud og tid til mere arbejde end det du har nu, ifht at lave et job spring, så kunne du jo overveje at søge noget vikar eller klubarbejde son ligger uden for din alm. Arbejdstid, i dks største byer findes der også døgnåben vuggestuer og børnehaver.

Jeg arbejder inden for der special pædagogiske fx, og vi har aldrig lukket, og vi gør primært brug af egne interne vikarer, hvor det ofte er en del timer til vikar i fx weekends og ferieperioder.
Personligt har jeg ikke interessere i at arbejde inden for normalområdet, og det er alt for mange år siden jeg har sat mine ben i en børnehave eller vuggestue, som medarbejder, til at jeg synes jeg kan udtale mig om hvordan det måtte være i dag.
Men din lyst til at være noget for, og med, mennesker, den forstår jeg godt. Jeg bruger mig selv rigtig meget hver eneste dag på arbejde, det kan være hårdt til tider, at låne sit nervesystem ud til andre hele tiden, men det giver også vanvittigt meget igen - og det elsker jeg.

Måske ville jeg, i din situation, overveje at snakke med nuværende arbejdsgiver om muligheden for orlov i en periode, og afprøve livet som medhjælper/vikar, inden du opsiger din stilling for alvor.

[determig_]

Jeg skiftede fra et job på baggrund af nin akademiske uddannelse, der blev for meget bureaukrati, stress, ansvar under urimelige forhold og computerarbejde.

Nu er jeg pædagogmedhjælper. Lønnen er latterligt lav, men jeg går glad på arbejde hver dag. Jeg er nærværende og “på”, vi har travlt og det er ikke utopisk lykke, men jeg gør mit bedste med børnene og får dagen løst bedst muligt, sammen med mine kolleger. Jeg er ude og fysisk aktiv en stor del af min dag. Når jeg går hjem er jeg fri mentalt til at passe mit privatliv.

Jeg skifter ikke tilbage lige foreløbig!

Jeg savner bare at gå glad på arbejde hver dag. Hvor er jeg glad for at høre, at du har fundet dig bedre til rette. Jeg er også et sted med alt for meget bureaukrati, stress, ansvar under urimelige forhold og computerarbejde. Er bare ikke længere et match. Må jeg spørge om, hvad du cirka får i løn? Eller i hvilket spænd cirka? Jeg har ingen idé, andet end at det ikke virker alt for højt.

[determig_]

Min søn fortalte, da han gik i børnehave, at hans pædagog havde måttet gå på toilettet foran hele stuen - de var 24 børn - en dag. Det endte med, at hun havde stoppet toilettet og - efter et mislykket svupper-forsøg - havde måttet pakke sin hånd ind i en plastikpose og stikke den i toilettet for at samle sin l*rt op. Igen foran omkring 24 børn.

… hun havde været alene på stuen i flere timer pga sygdom og møder. Hun havde holdt sig i timevis, til hun til sidst ikke kunne mere. Og så var hun nødt til at holde døren åben, så børnene ikke var helt alene. Der var mange små og nye på stuen.




Det siger lidt om, hvordan det kan være at arbejde i børnehave. Jeg har selv været pædagogmedhjælper i både børnehave og vuggestue, og jeg har set alt muligt knap så rart. Især råhed blandt pædagoger, som blandt andet stoppede mig fra at trøste vuggestuebørn, fordi ‘der ikke var tid, så vi skulle ikke vænne dem til det’. Jeg har også gået hjem og tænkt, at det støjniveau påvirkede mit nervesystem i et omfang, der ville give mig stress på få måneder.

Jeg har også haft fantastiske børn mellem hænderne, og det har været meget givende. Men det har ikke opvejet de hårde vilkår.

Jeg ville måske overveje at prøve lærervikar i stedet for pædagogmedhjælper, hvis du har baggrunden. Det giver bedre, der er samme gode jobmuligheder (og mulighed for at blive meritlærer), samme mulighed for at gøre en forskel - og så er børnene større.

Det lyder også helt vildt. Jeg gider ikke engang gå på toilettet foran mine egne børn Det kunne godt være, jeg skal overveje lærervikar. Det har jeg haft overvejet før - og havde i folkeskolen selv en drøm om at blive folkeskolelærer. Jeg er cand.mag i Dansk, så det er jo ikke helt ved siden af. Hvordan får jeg bedst et job som (ufaglært) lærervikar, hvis jeg går i den retning. Gør det selvfølgelig kun, hvis jeg er helt seriøs og gerne vil.

[determig_]

Ja, hvordan er det at være pædagogmedhjælper i fx børnehave eller sfo?

Jeg går virkelig og overvejer et radikalt karriereskifte, da jeg er ret sikker på, at jeg har valgt "forkert", da jeg valgte uddannelse. Jeg brænder simpelthen for noget helt andet. Noget mere fysisk arbejde og arbejde med mennesker og i særdeleshed børn, som jeg virkelig har en stor drivkraft for.
Men før jeg evt. skifter, prøver jeg derfor også at vide så meget som muligt. Det er et stort skift og også en lønnedgang, så det skal være rigtigt.

Hvis du har overskud og tid til mere arbejde end det du har nu, ifht at lave et job spring, så kunne du jo overveje at søge noget vikar eller klubarbejde son ligger uden for din alm. Arbejdstid, i dks største byer findes der også døgnåben vuggestuer og børnehaver.

Jeg arbejder inden for der special pædagogiske fx, og vi har aldrig lukket, og vi gør primært brug af egne interne vikarer, hvor det ofte er en del timer til vikar i fx weekends og ferieperioder.
Personligt har jeg ikke interessere i at arbejde inden for normalområdet, og det er alt for mange år siden jeg har sat mine ben i en børnehave eller vuggestue, som medarbejder, til at jeg synes jeg kan udtale mig om hvordan det måtte være i dag.
Men din lyst til at være noget for, og med, mennesker, den forstår jeg godt. Jeg bruger mig selv rigtig meget hver eneste dag på arbejde, det kan være hårdt til tider, at låne sit nervesystem ud til andre hele tiden, men det giver også vanvittigt meget igen - og det elsker jeg.

Måske ville jeg, i din situation, overveje at snakke med nuværende arbejdsgiver om muligheden for orlov i en periode, og afprøve livet som medhjælper/vikar, inden du opsiger din stilling for alvor.

Tak for dit input. Jeg har to børn under 5 år, så det dur ikke med arbejdstider uden for alm. arbejdstid.

[ajnaM]

Min søn fortalte, da han gik i børnehave, at hans pædagog havde måttet gå på toilettet foran hele stuen - de var 24 børn - en dag. Det endte med, at hun havde stoppet toilettet og - efter et mislykket svupper-forsøg - havde måttet pakke sin hånd ind i en plastikpose og stikke den i toilettet for at samle sin l*rt op. Igen foran omkring 24 børn.

… hun havde været alene på stuen i flere timer pga sygdom og møder. Hun havde holdt sig i timevis, til hun til sidst ikke kunne mere. Og så var hun nødt til at holde døren åben, så børnene ikke var helt alene. Der var mange små og nye på stuen.




Det siger lidt om, hvordan det kan være at arbejde i børnehave. Jeg har selv været pædagogmedhjælper i både børnehave og vuggestue, og jeg har set alt muligt knap så rart. Især råhed blandt pædagoger, som blandt andet stoppede mig fra at trøste vuggestuebørn, fordi ‘der ikke var tid, så vi skulle ikke vænne dem til det’. Jeg har også gået hjem og tænkt, at det støjniveau påvirkede mit nervesystem i et omfang, der ville give mig stress på få måneder.

Jeg har også haft fantastiske børn mellem hænderne, og det har været meget givende. Men det har ikke opvejet de hårde vilkår.

Jeg ville måske overveje at prøve lærervikar i stedet for pædagogmedhjælper, hvis du har baggrunden. Det giver bedre, der er samme gode jobmuligheder (og mulighed for at blive meritlærer), samme mulighed for at gøre en forskel - og så er børnene større.

Det lyder også helt vildt. Jeg gider ikke engang gå på toilettet foran mine egne børn Det kunne godt være, jeg skal overveje lærervikar. Det har jeg haft overvejet før - og havde i folkeskolen selv en drøm om at blive folkeskolelærer. Jeg er cand.mag i Dansk, så det er jo ikke helt ved siden af. Hvordan får jeg bedst et job som (ufaglært) lærervikar, hvis jeg går i den retning. Gør det selvfølgelig kun, hvis jeg er helt seriøs og gerne vil.

Jeg ville kontakte nogle skoler i dit område. Kommunen har ofte også centrale tilkaldevikarer, men jeg ville klart foretrække at være tilknyttet én skole. Det kan godt være svært at komme ind i en klasse som vikar, hvis eleverne ikke kender dig.

Vikarjobbet kan også være hårdt i folkeskolen, men min erfaring er, at det kan være et ganske fint job - også som voksen, hvis man kan lide at arbejde med børn og gerne vil gøre en forskel. Og igen er der gode muligheder for at tage en læreruddannelse sideløbende over tid. Lønnen er udmærket, både som vikar og lærer. Hvis du har mod på det, ville jeg klart prøve det af.

[Animi]

Jeg har arbejdet i 4 forskellige børnehaver over de sidste 12 år. Og der har været stor forskel på travlheden og normeringen, men jeg har heldigvis aldrig oplevet de helt store skrækscenarier, som toilethistorien fortalt nogle indlæg over mig.

Min egen personlige oplevelse har været, at jeg helt klart trives bedst et sted, hvor jeg får et ansvar og føler mig anerkendt som en medarbejder på lige fod med alle de andre. Selvfølgelig er der forskel på en pædagogmedhjælper og en uddannet pædagog, det er klart! Men jeg vil ikke føle, at jeg bliver set som en mindre værd medarbejder eller en, der bare går og fejer gulv.

Får jeg den anerkendelse og det ansvar, så kan jeg arbejde under ekstrem pressede situationer. Jeg har arbejdet i en lille børnehave, hvor kollegaerne var fantastiske og lederen virkelig sød, og hvor jeg virkelig følte mig som en del af medarbejdergruppen, selvom jeg var den eneste medhjælper. Selve strukturen i børnehaven var lort, ungerne løb rundt og skreg, de blev aldrig delt op og der var tit pres på - og alligevel var de et af de steder, jeg har været gladest for at arbejde i.

Til gengæld gik jeg ned med stress i en efterfølgende børnehave, da der kom ny leder og ny pædagog på min stue. Jeg fik fra at være en medarbejder, der fik ansvar og anerkendelse og også havde noget at skulle sige på stuen, til at den nye leder og pædagog aldrig involverede mig i noget, aldrig hørte om min mening og hvor jeg ikke måtte være med til forældremøderne på stuen. Så selvom der var bedre struktur og trivsel i den børnehave, så fungerede jeg bare ikke i den rolle.

Så det tænker jeg egentlig også er vigtig at gøre op med sig selv, hvor meget ansvar man gerne vil have. Og så prøve at se om man kan forventningsafstemme med det på en potentiel arbejdsplads.