Galoldriel skrev:På min tidligere arbejdsplads havde vi ikke arbejdstelefoner, men én telefon til deling til dem af os, der aldrig kunne drømme om at bruge vores private telefon .
Jeg var lærer, og at give sit private nummer til forældrene var ofte den direkte vej til at blive ringet op uden for arbejdstid.
Jeg har indtryk af at mange lærere ofte kan gennemskue hvilke forældre der helt naturligt vil respektere privatlivets fred, og hvem der vil hace svært ved grænsen.
Jeg har oplevet flere af mine børns lærere ringe eller sms'e fra privat mobil.
En lærer har sågar skrevet sit nummer i en besked på Aula og skrevet at vi altid kan henvende os pr sms eller opkald.
Der er det mig der bliver Rasmus modsat og som primært bruger klassens (specialskole) mobil.
Bl.a med udgangspunkt i gdpr, jeg har ikke lyst til at der ligger skriftlige samtaler om mit barn på en lærers tlf.
Lige så bruger jeg indimellem selv min tlf til kontakt til en beboers pårørende, netop fordi jeg ved at denne altid vil respektere min tid, mit privatliv, og henvendelser er altid på mit initiativ.
Men jeg sletter også korrespondancen løbende, da det kan have en vis grad af person følsomhed.
Der er fx dialog i forbindelse med indlæggelse, hvor en skriftlig dialog er et hensyn til beboeren, som kan blive meget påvirket af tlf opkald.