Ata skrev:Julledyret skrev:ajnaM skrev:Julledyret skrev:Som de fleste andre, så tænker jeg også over hvad jeg har på og hvordan jeg fremstår til en jobsamtale. Det samme gør sig i øvrigt gældende, hvis det er mig der afholder samtaler.
Jeg har haft en mandlig kollega, der underviste, og han havde konsekvent alle mulige band/motiv t-shirts på fordi det var hans interesse. Men han supplerede det med en blazer og fik det derfor til at se mere professionelt ud end hvis han troppede op med en forvasket sweatshirt eller anden type af bluse til at have ud over.
Mit standard kontortøj er sorte jeans eller nederdel, en skjorte og cardigan eller blazer afhængig af situationen. Tit har jeg en striktrøje eller anden top på, men det ville jeg ikke vælge til en jobsamtale. Jeg ville gå med den sikre, neutrale løsning og vælge en af favoritskjorterne, som jeg føler mig bedst tilpas.
Til en samtale vil jeg typisk vælge ankelstøvler, selvom det er ligeså tit jeg har sneakers på til dagligt.
Jeg cykler oftest og derfor gør jeg også meget ud af, enten at skifte bluse inden jeg kommer ind til samtalen eller sikre mig jeg ikke sveder eller ser sjusket ud. Førstehåndsindtrykket er ret afgørende i den slags situationer, så mit tøj og ydre fremtoning skal ikke være det, der tager opmærksomheden.
Altså, du tænker også over dit eget tøj - og tager noget andet på end du ellers havde valgt - når du afholder jobsamtaler?
Interessant. Det har jeg vitterligt aldrig skænket en tanke. Og jeg tænker ellers meget på tøj.
Nej, det er ikke sådan det skal forstås.
Uanset hvilken part jeg har ved en jobsamtale, så er jeg meget bevidst om mit tøjvalg og at det ikke skal være dét der tager fokus. Som en der normalt ikke går så meget op i tøj, så er det her faktisk et af de steder hvor jeg gør.
Det jeg mener med at jeg ikke vælger en striktrøje er fordi, jeg personligt synes det virker for afslappet i en situation, jeg forventer er mere seriøs end en dag foran skrivebordet. Ligesom jeg ikke ville tage en t-shirt med et sjovt motiv på til en samtale. Giver det mening?
Det kommer helt sikkert også an på branche og firma om det betyder noget, og det gør det så der hvor jeg færdes.
Jeg kan som sagt sagtens have en striktrøje eller andet på til hverdag, men da jeg minimum halvdelen af ugens dage i forvejen har skjorte på, så vælger jeg også det til en jobsamtale.
Håber ikke det gjorde forvirringen værre.
Jeg gør præcis som dig. Vælger det mest konservative og “sikre” fra min hverdagsgarderobe. Og vælger det, som er lidt mere til den pæne end til den afslappede side.
Sådan gør jeg også, hvis jeg selv skal til samtale. Men jeg har simpelthen aldrig overvejet mit tøj på dage, hvor jeg har kandidater til samtale. Har bare taget helt almindeligt hverdagstøj på. Mit indtryk er, at ingen i vores forskellige ansættelsesudvalg har pænt tøj på. Hvilket betyder, at kandidaterne typisk har markant pænere tøj på end dem, de skal til samtale hos.