sigge skrev:Lige i år kan jeg mærke, at jeg ikke rigtigt gider at skulle være sammen med min familie nonstop d. 23.-26.12. Men jeg ved også, at mine forældre bliver kede af det, hvis jeg og min søster tager tidligere hjem eller kommer senere, fordi der bare er en hel række traditioner fordelt over de 4 dage.
Det bliver sikkert også hyggeligt nok, når jeg er der. Som introvert er det bare lidt hårdt at være sammen med andre mennesker uafbrudt (undtaget når jeg sover) 4 dage i træk. Og så vil jeg hellere sove i min egen seng og tage bad i mit eget badeværelse (for der er intet vandtryk hos mine forældre), men jeg gider heller ikke at køre frem og tilbage 1 time hver vej hver dag. Det var nemmere, da jeg boede i samme by som mine forældre, så jeg i det mindste kunne komme hjem til mig selv og sove.
Men jeg glæder mig til julemad. Jeg kan rigtigt god li' det, og heldigvis kan min mave også godt tåle det (for det meste).
Jeg bor i samme by som mine forældre og ville virkelig gerne sove hos mig selv, men det betyder simpelthen så meget for min mor, at børnene kommer hjem til jul, så jeg bider det i mig. Til gengæld er jeg der "kun" d. 23. til d. 25., selv om hun gerne så, jeg blev der mindst en dag længere.
I år er jeg lidt stolt af mig selv, fordi jeg har meldt afbud til den store familiejulefrokost d. 27. Jeg har ikke andre planer den dag, men jeg har simpelthen ikke overskud til det - det er langt ude på landet på Fyn, så jeg ville skulle køre med mine forældre og kunne ikke bare tage hjem selv, når jeg gerne ville, og jeg synes, den slags arrangementer er mere hårdt arbejde, end det er hygge. Så nu skal jeg intet andet den dag end at tulle rundt for mig selv