Lille Tommies Sul? - Debattens juleføljeton 2023

[FrøkenM]

”Hvad GJORDE I?”, Mama Sule så skeptisk ud. Både Sulemanden og B. Sule så noget skyldige ud som de sad foran deres mor. De havde netop redegjort for, hvordan de for at sikre Sulemandens karriere ved blandt andet at sørge for at nisserne der lige nu sad på børnehjemmet på Bornholm og Rudolf, der fortsat havde logi hos Tommie, havde vendt sig mod den gamle julemand og fået ham anklaget for børnemishandling og dårligt arbejdsmiljø med det resultat, at den ellers elskelige Julemand var blevet fængslet i Nyborg og i øvrigt var ved at udvikle sig til en gnavpotte med et ondt humør,

”Det var jo faktisk aldrig meningen at det skulle komme herud”, sagde Sulemanden, ”jeg synes jo et parløb havde været fint, men så eskalerede det.”
Ja. Det skulle Mama Sule da lige love for. En flok nisser med et alkoholmisbrug og Rudolf, der efter alt at dømme var på stoffer alt imens en gruppe dansktopmusikere turnerede rundt med Sulemanden og tog glæden fra alle børnene. Det måtte stoppe nu.

Julemanden skulle ud af fængslet, have juleglæden tilbage og det skulle blive jul i Danmark og i resten af verden. Koste hvad det måtte, men hvordan?

”Nisserne har vi ikke kunne give flere øl”, sagde Sulemanden, ”så deres julehumør og troskab overfor julen burde vi kunne få tilbage i løbet af kort tid. Det er værre med Rudolf, for han har stadig nogle hashkager tilbage.”

”Hmm…. jamen så må vi jo nok hellere starte med Nisserne i Aakirkeby, for jeg vil kunne se børnene i øjnene inden jul”, sagde B. Sule, der lige havde booket et par billetter med DAT til Rønne.

Få timer senere landede Sulemanden og hans bror B. Sule på Bornholm med deres mor, der var taget med for at sikre, at der ikke var noget der kunne gå galt. Nu skulle julen reddes. Planen var ret simpel: Sulemanden havde netop aflyst resten af Suletouren med henvisning til, at succesen var steget ham til hovedet. Når de ved selvsyn havde konstateret at julehumøret var vendt tilbage hos nisserne, ville de tage dem med til Rudolf, som forhåbentlig ville være normalfungerende igen og til sidst ville de så tage til Nyborg for at sikre, at julemanden kom tilbage som den rare julemand, de kendte.

Imens på børnehjemmet sad de fire nissebørn og lavede julepynt. I løbet af de sidste par dage var de blevet i tvivl om, om de havde gjort det rette da de i begyndelsen af december havde været med til at få sat Julemanden i spjældet. Hvad end der skulle til, ville de have julen tilbage som den var, men de var klar over, at det krævede en indsats hvis julestemningen og julen skulle reddes i år.

[Mani]

19. december

Da Mama Sule, Sulemanden og B. Sule ankom til Bornholm, blev de mødt med en blanding af nysgerrighed og skepsis fra nissebørnene på børnehjemmet. Nisserne tøvede forståeligt med at stole på Suleman-familien.

Mama Sule begyndte med sin ægte varme og venlige ord langsomt at tø den kolde modtagelse op. Hun delte historier om sin egen kærlighed til julen og sin beklagelse over de utilsigtede konsekvenser af deres handlinger. Lidt efter lidt begyndte tvivlen i nissebørnenes hjerter at smelte. De blev enige med Suleman-familien om sammen at arbejde på at få julen tilbage.

I Nyborgs fængsel kunne julemanden, selvom han forsøgte at holde humøret oppe, ikke ryste følelsen af at længsel efter den glædelige stemning, han normalt bragte i denne sæson.

I mellemtiden, på Tommies værelse, begyndte Rudolf, da han var løbet tør for de mystiske snacks, at blive mere og mere muggen og småsyg. Han rystede og bævrede mens hans skældte og slyngede grovheder ud.
Rudolf insisterede på at de skulle have fat på Sulemanden, og selv om Tommie på ingen måde lyst til det endte han med at skrive til B. Sule i håb om, at han om ikke andet kunne overtage ansvaret for det utidige rensdyr.

[Purple Haze]

På børnehjemmet havde nisse”børnene” Conny, Ronny, Sonny og Donny, som jo reelt ikke var børn – eller dvs. Sonny var kun 57 så han kunne vel godt gå under betegnelsen barn stadigvæk – taget kontakt til deres advokat ’Advokaten’ og bedt ham om at komme med deres fødselsbeviser så de kunne blive lukket ud af børnehjemmet.
Bestyreren Sonja så frem til at de flyttede, hun var jo ikke dum – så hun vidste godt at det ikke var ”normale” børn, altså FFS Ronny havde et kæmpe rødt skæg! Det er trods alt de færreste 6-10 årige der har skæg. Og hun var efterhånden træt af alle de her kendte og ukendte mennesker der kom rendende pga. nisserne. Der boede jo børn på børnehjemmet som ikke havde fortjent alt den palaver, og de havde det svært nok i forvejen. Nogen kom fra misbrugshjem, og de havde ikke været imponeret af de 4 nisser, som tydeligvis var påvirket af et eller andet, det havde været ret utrygt for dem, også selvom nisserne for det meste havde holdt sig for sig selv og ikke havde generet børnene. Men med de uendelige nedskæringer så havde Sonja ikke haft mulighed for at sige nej til at Nisserne kunne flytte ind – der fulgte jo en sum penge med. Men nu var nok nok.

Mens Sulerne og Nisserne ventede på advokaten, benyttede Sulemanden sig af chancen og ville charmere børnene lidt. Han kunne jo lige strø lidt stjernestøv ud over hans fans på børnehjem-met. Han prøvede først i opholdsstuen, men de virkede meget uimponeret over hans tilstedevæ-relse, hvilket kom noget bag på ham. Så han gik ud i køkkenet hvor han fandt en lille gruppe småpiger siddende omkring et bord. Ah! NU! Kunne han rigtig gøre deres dag bedre, tænkte han da han satte sig (inviteret) ved bordet.
Pigerne kikkede afventende på ham… ’Ja?’ sagde en lille pige med mørkt krøllet hår og store brune øjne ’Hvad vil du?’ ’Jeg er SULEManden sagde’ han ’Er der noget i mangler?’ Pigerne kikke-de på hinanden rullede med øjnene og alle undtagen hende der havde talt til A. Sule rejste sig samtidig og gik, uden et ord!
’Jamen….’ Sagde A. Sule ’Nu skal du hører’ sagde pigen som hed Lucia-Daisy-Lolly ‘Det kan godt være jeg ”kun” er 8 år, men når jeg ser en poser så ser jeg en poser’ ’en pose?’ Sagde A. ’Ejjjjsh!’ sagde Lucia-Daisy-Lolly og rullede med øjnene ’En faker, en løgner, en pusher, en fuck-tart’ ’Hov hov’ mumlede A. ’tal pænt’ ’Ej så stop dog!’ sagde Lucia-Daisy-Lolly ’Du kommer her og tror du er alt muligt, med din totalt fake jul og falske smil – vi er faktisk nogen som bor her! Og ikke har en familie og så kommer du her og fører dig frem og tror du er noget, get over your-self!’ Og så rejste hun sig og gik efter de ande piger.
Sulemanden, eller måske bare A. Sule, måbede, og blev stille siddende lidt, og så gik han ind til de andre som havde fået selskab af Advokaten i mellemtiden. Papirarbejdet var hurtigt overstået. Og så tog Advokaten, Sulerne, Conny, Ronny, Sonny og Donny med færgen mod Sjælland.

På færgen sad nisserne, Mama Sule og B. Sule om et bor da, B modtog insta beskeden fra Tom-mie, om han kendte Rensdyret Rudolf? For Rudolf boede hjemme hos Tommie og insisterede på at B. Sule skulle komme og hjælpe ham med nogle kiks. Tommie beklagede meget hvis han havde fået fat i den forkerte B. Sule, men han var lidt lost og var ærlig talt ved at blive lidt bange for Rudolf – så al hjælp ville blive værdsat.
B. Sule fik en meget dårlig smag i munden da han læste Tommies besked. De havde bestemt ikke tænkt sig ordentligt om da de satte Brormands plan i værk…. Det havde haft konsekvenser de slet ikke havde overvejet var mulige. Først børnene på børnehjemmet og nu Tommie.
B. Sule tog fat i Mama Sule og nisserne : ’Jeg har lige fået en besked fra drengen Tommie der har givet Rudolf Asyl på sit værelse. Jeg synes vi skal tage derhen først og få styr på Rudolf, han lyder til ikke at have det så godt.

Conny kikkede strengt på B. ’Nå så det gør han ikke…. Og hvorfor er det nu det er????’ ’Undskyld undskyld’ sagde B. ’Vi tænkte os ikke om, det virkede bare som en OK ide på det tidspunkt’ ’Nej tænke!!!! De er bestemt ikke de i to slamberter har gjort det mest i her på det sidste’ afbrød Mamma S. ham ’Og du er elles sådan en god og fornuftig dreng, hvorfor lytter du til din brors dumme ideer? Det har du altid gjort, selv da i var børn’ ’Hey B.’ sagde A. Sule som lige var kom-met over til bordet, og kun havde hørt den sidste halve sætning hans mor havde sagt til brode-ren ’Kan du huske da vi proppede makrel i tomat i alle lærernes lommer på lærerværelset på Folkeren? Ej det var simpelthen så grineren, de så herre sjove ud i ansigterne og lugtede af ma-krel resten af dagen… he he he!’ ’JA TAK!’ råbte Mama Sule ’Det kom til at koste os omkring 25.000kr at erstatte alle de jakker! Det var det år vi holdt jul hjemme, fordi vi ikke havde råd til at tage på ferie og holde jul med familien. I kan være lykkelige for at julemanden var tilgivende og kom med gaver til jer det år – for ellers havde i måtte nøjes med nul og niks!’.

A. Sule blev meget stille. Han kunne godt huske den jul – der havde været MEGET dårlig stemning i Sule-hjemmet hele november og december. Han havde ikke vidst hvorfor, men nu faldt ti-øren… Han havde ikke tænkt nærmere over det da han fik sin julegave. Den bedste han nogensinde havde fået! En stor Stoffer-bamse, BamBam havde han kaldt den. Han havde været vild med Steen og Stoffer som dreng, og selvom alle synes han var for gammel til et tøjdyr, så havde han elsket den gamle BamBam. Den stod hjemme i lejligheden sammen med alle pokalerne.
Og det var julemanden der var kommet med den?

Nu var B. Sule ikke den eneste med en dårlig smag i munden – A. havde det som den der makrel i tomat fra hans ”sjove” historie var kommet hele vejen retur og havde lagt sig på hans tunge. De måtte rede julemanden fra deres dårlige valg… eller dvs. HANS dårlige valg. Mama havde selvføl-gelig ret, det var ham der var ansvarlig og havde lokket B. med på den, så han kunne sole sige i berømmelse. Og når han tænkte på hvad lille Lucia-Daisy-Lolly havde sagt…

A. mumlede undskyld til de andre og luskede ud på dækket og fik lidt luft. Her stødte han ind i Advokaten. De fik sig en god snak om forbrydelse, straf, tilgivelse og soning. Advokaten fortalte A. om sin familie, det viste sig at han havde 26 nissebørn i alderen 16 – 122, og den ældste var forlovet med Donny, hvilket var grunden til at Advokaten havde taget en særlig interesse i netop denne sag. Familien og børnene var hans et og alt, og A. Sule, som ikke selv kunne få børn som følge af en uheldig bold-skade da han var yngre, fik tåre i øjnene. Og fortalte Advokaten om hvordan han brugte sin berømmelse til at kompensere for det faktum at hans højeste ønske var en stor familie, som han jo ikke kunne få. ’Jamen hvorfor bliver du ikke plejeforældre eller adop-tere?’ spurgte advokaten ham. ’Der er da masser af børn der kunne bruge en frisk ung mand som dig i deres liv – HVIS du ellers er færdig med at lave ballade’ ’Jamen’ sagde A. ’Med de ting jeg har rendt og lavet på det seneste, så er der da ingen der vil overlade børn i min varetægt’ ’Pjat med dig’ sagde Advokaten ’du angre tydeligvis, så jeg vil gerne hjælpe dig – du er jo en god knægt når det kommer til stykket, og faktisk har du jo ikke rigtig gjort noget ulovligt’ ’hov’ sagde A. ’hvad med…’ ’du har jo IKKE gjort noget ulovligt, vel?’ afbrød advokaten han med et smil og blinkede til A.

Den efterhånden ikke så lille gruppe troppede op hjemme hos Tommie, hvor en slatten og gna-ven Rudolf kom slingrende ud af huset for at komme dem i møde. ’Suuuuuuleeeeeee’ snøvlede han ’Kom Kager Kager… Kom nu!’.
’Hvad er det i har gjort ved ham’ råbte Conny. A og B Sule kikkede på hinanden og så på Conny ’Det var bare en lille smule hash’ sagde A. ’Det er ikke farligt, ved ikke hvorfor han er sådan’ ’Det skal jeg sige dig’ sagde Conny ’Julemandens rensdyr er af en helt særlig type, som normalt er på en meget speciel diet – det er det der gør at de kan flyve. Og det har i tydeligvis fuldstændigt ødelagt’ ’Jamen det vidste jeg ikke’ sagde A. ’Det var jo ikke ment på den måde’ ’Nej det var det sikkert ikke’ svarede Conny ’Men det er ret ligegyldigt ikke! Se hvordan han ser ud’ De kikkede over på Rudolf som nu fik hjælp af Sonny, Ronny og Donny til at stå oprejse ’Vi skal nok tage os af Rudolf’ sagde Conny.

Hun kikkede over på Tommie og hans forældre ’Vi er rigtig kede af det hele, i har været så søde og gæstfri, og jeg er meget ked af at spørger – men må vi trække på jeres gæstfrihed lidt endnu? Tommies forældre kikkede på hinanden ’Som i kan se’ fortsatte Conny ’Så er Rudolf ikke rask, vi ved hvad der skal til og kan hjælpe ham – men vi har brug for en dag, måske to til at få ham til hægterne igen – og vi skal NOK hjælpe med det huslige’ ’JA!’ Råbte Ronny ’Over fra Rudolfs side ’Jeg kan lugte rensdyr musk emme fra jeres hus, og har 100% styr på hvordan vi får den grimme lugt væk’ ’du kan selv være grim’ snøvlede Rudolf, Ronny ignorerede ham ’Jeg arbejder normalt i stalden i Grønland og skal nok hjælpe jer med det’ ’Og Jeg kan hjælpe med at få gårdspladsen gjort juleklar’ sagde Donny ’Jeg er vicevært på Julemandens går, og jeg trænger til at lave noget fornuftigt igen efter min…. pause…. her den sidste måneds tid – og måske må jeg fikse jeres skur derover som tak også nu jeg er i gang? Måske det kunne trænge til en kærlig hånd’ Donny pege-de over på et gammelt overgroet skur over i hækken, der mest af alt så ud som om det burde blive revet ned og kørt på genbrugspladsen ’og jeg vil gerne hjælpe i køkkenet’ sagde Sonny mens han gik over til Tommies forældre ’Det er det mindste vi kan gøre’ sagde han og tog Tom-mies mor i hånden og gav hende sit mest overbevisende smil ’Vi vil gerne hjælpe jer juleklar som tak for hjælpen og vi skal nok være ude inden juleaften’.

Alle holdt vejret og kikkede på Tommies forældre, som kikkede på hinanden. ’Skuret…’ sagde Tommies far ’det kunne måske være meget rart….’ Han kikkede spørgende på mor. Mor Sukkede ’Så lad gå, et par dage fra eller til….’ ’Jaaaa, Råbte Tommie og løb over til Sonny ’Jeg hedder Tom-mie, hvad hedder du?’
Der blev travlt på gårdspladsen. Conny som var lidt af en bad-ass fik i samarbejde med Tommies mor aftalt hvor Ronny kunne pleje Rudolf og hvor nisserne kunne sove. Donny og Tommies far gik over og sparkede lidt til skuret, og Tommie viste Sonny sit værelse og de faldt i snak om hvor-vidt Pluto ER en planet eller ej.

Conny kom ud til Sulerne og Advokaten og sagde…. Vi skal nok få Rudolf til hægterne igen om et par dage og være klar til at hjælpe med vidneudsagn osv. Hvis i sørger for at få Julemanden ud af fængslet!

[Hunkat]

Tommies mor måtte indrømme, her på en våd december-torsdag, at det at have nisser i huset faktisk ikke var helt dumt. Alting skinnede, selv fodpanelerne var skuret og skrubbet. Tommies værelse var renere end det nogensinde havde været og duftede svagt af gran frem for uvasket rensdyr. Der var pyntet op, bagt småkager og de havde endda haft tid til at tage nisserne med ud og finde et pænt juletræ. Hun havde allerede forslået Conny at de kunne bijobbe som Happy Helpers udenfor sæsonen, hun var sikker på at de ville være populære.

Rudolf havde fået et bad i haven, under protest, men så faktisk bedre ud allerede, på trods af røde øjne og træthed. Han var nu på en streng kur af kål og andet vintergrønt, kildevand og mindfulness. Nisserne var håbefulde og Advokaten havde allerede sendt et brev til Christiansborg om at man ønskede at mødes i Københavns Byret før juleaften så sagen kunne blive afsluttet fredeligt for alle parter.

For at være helt ærlig, så kunne Barbara ikke have ønsket sig en bedre julegave end det brev der ankom ud på eftermiddagen. Hele denne her sag var kørt fuldstændig af sporet og TV2 News kørte eksklusiv breaking news med opdateringer på sagen hver time (uden at der var noget nyt at sige men en masse "eksperter" fik masser af skærmtid). Hun og arbejdsgruppen havde udstedt totalt presseforbud til alle offentlig ansatte i hele staten. Ingen måtte udtale sig om sagen uden at Christiansborg havde været involveret. Denne her sag skulle bare dø så hurtigt som muligt!

Så hun satte praktikanterne i arbejde med at få arrangeret et retsmøde den 23. december og få arrangeret sikker transport af alle parter. PET ville få travlt kunne hun se men sådan måtte det blive. De havde i øvrigt, i yderste stilhed, foretaget flere anholdelser på baggrund af overvågningen i Nyborg Statsfængsel. Det havde vist sig at de hyrede skurke var totale amatører og det havde ikke taget politiet ret lang tid at finde dem og få dem lagt i håndjern. Rapporten beskrev en ren tilståelsessag, så med lidt held kunne Julemanden holdes ude af efterforskningen og undgå yderligere komplikationer.

Joh joh, måske kunne det endda nå at blive jul endnu?

[Spjaerten]

2 dage til jul, tænkte Julemanden. Hvordan skal vi dog nå det hele...

Hjemme hos Tommie havde den strænge diæt til Rudolft givet pote og han var omtrent sig selv igen. Conny, Sonny, Donny & Ronny samt B. Sule lagde planer.
Nissserne råbte faktisk i kor så meget havde de på hjerte.

Conny tog teten, som så ofte før, han var den oplagte talsnisse. "Hørte i det i breaking news, at PET er travlt optaget af at arrangere transport ind i Nyborg fængsel af alle fængslede? "
De andre kiggede på ham, Ronny sagde "Og hva' så?" - det var stille et stykke tid til Donny pludselig siger "Conny mener du, at det er på den måde vi skal få Julemanden ud?"
Conny svarede "Ja præcis, her gik jeg og troede jeg var den eneste med noget mellem ørene. Det er præcis det jeg tænker".

Efter et par timers planlægning var gruppen blevet enige om at Rudolf og de tilsammen måtte kunne få distraheret vagten i porten til fængslet. Nu gjalt det om at få Barbara til at udfærdige en tilladelse til at de kunne få adgang, som "juleunderholdning", til at komme ind i fængslet.
De vidste ikke ikke blive nemt, men kom i tanke om der vist var noget med ham Frederik Vad fra arbejssgruppen som indtil flere gange havde været lidt for meget om sig overfor de unge piger i gruppen. Der fandtes vist også billeder - dem måtte de skaffe og bruge som afpresning til at få tilladelsen udfærdiget.

Det gik overraskende nemt på Reddit med at få fremskaffet information om hvor de kunne få fat i billeder fra de utallige fester i arbejdsgruppen og selve fangsten tog ikke mange minutter.

Det var efterhånden blevet sent eftermiddag, de havde travlt!

I gruppeværelset på Christiansborg fandt de Frederik Vad og det var en ret nem opgave at få overbevist ham om at udfærdige tilladelesen og få sat en elektronisk underskrift på bærende Barbaras navn.


Så manglede de faktisk bare at få arrangeret hvordan de imorgen tidlig rent fysisk skulle få smuglet Julemanden med ud af fængslet efter deres besøg. Det var faktisk alt det indlededende de havde regnet med ville blive svært, men nu vidste det sig at det faktisk ville blive denne opgave der var den svære.

[Purple Haze]

Sulebrødrene havde snakket med en af A’s kammerater og lånt en stor varevogn. Så tidlig lørdag morgen var Brødrene, Nisserne og Rudolf taget til Nyborg. A skulle møde kl. 19 i fængslet og give en optræden om Sulemanden kl. 20 efter aftensmaden – det ville blive hans sidste optræden som Sulemanden. Og samtidig skulle Nisserne lavet et prison break på julemanden.
Der var en nervøs stemning i bilen da de ankom på parkeringspladsen ude foran fængslet kl. 18.45, A. åbnede bagdøren og stod ud af bilen Nisserne og Rudolf skulle til at sige farvel til ham, da de kikkede ham over skuldren ”Hvad faen” havde Sonny sagt ”Er det ikke julemanden?”. Og det var det.
Julemanden stod ved siden af en stor sort Mercedes sammen med Advokaten. Mens Brødrene og Nisserne havde haft travlt med at lægge planer, havde Advokaten og Julemanden deltaget i det planlagte retsmøde, hvor julemanden var blevet frifundet og kunne se frem til en kækkelig erstatning for hans ubegrundede fængsling. Hvor en lang række af mere eller mindre skumle personager var blevet dømt skyldige i div. niveauer af konspirationer og forbrydelser. Det var en uhørt hurtig sagsbehandling, men Barbara og regeringen havde sat alle sejl ind for at få den sag ud af verden – så den var gået lynhurtig igennem. A. Sules navn var på nærmes magisk vis (eller måske rent faktisk på magisk vis) ikke dukket op.
Julemanden og advokaten stod og talte om hvordan de dog skulle få Julemanden hjem til Grønland i tide til at redde julen, da Brødrene, Nisserne og Rudolf kom over til dem. Alle så noget brødebetynget ud, de havde jo alle på et eller andet plan været skyldige i at få Julemanden sat bag tremmer.

Conny tog ordet og gav Julemanden en uforbeholden undskyldning, de andre stemte i og alle så meget nervøse og kede ud af det. Julemanden kikkede først lidt strengt på dem, men fortalte at hans tid i spjældet havde givet ham nogle nye perspektiver. Han kunne godt se at hans måde at drive værkstedet på Grønland var forældet, og uddelegering af ansvar måtte være vejen frem. Og gutterne i fængslet var muligvis på hans liste over uartige drenge – men han havde fundet ud af at det måske også var en forældet tankegang, der var nogen gange en grund til at de var uartige, det var ikke nødvendigvis gode grunde eller en undskyldning for at de havde opført sig skidt, men hvis ikke man tilgiver folk for bare nogle ting i julen, hvornår skulle man så.
Og det var med den nyvunden indsigt Julemanden snakkede med Nisserne, Sulerne og Rudolf og besluttede sig for at tilgive dem deres rolle i hans fængsling. Han ville fokusere på at få det gode ud af oplevelsen han kunne.
Han havde spurgt til Rudolfs helbred, og Rudolf kunne rapporter at bortset fra lidt snue – hans næse var rødere end normalt – så var han fit for fight. Det var perfekt for så kunne han flyve julemanden til Grønland, så han kunne nå at komme ud med gaver d. 24. Nisserne kunne følges med Advokaten tilbage til Juleland (på Grønland), så kunne de også nå at blive forenet med deres kære dagen efter.

Inden de tog afsted, tog advokaten en snak med A. Sule. Han havde set noget godt i ham, og troede på ham når han sagde at han gerne ville forbedre sig og have en familie. Så han havde sørget for at holde ham ude af konspirationen mod julemanden, og havde skaffet ham en midlertidig tilladelse til at være plejeforældre – og havde talt med børnehjemmet på bornholm, om han kunne blive frivillig der, indtil børnene fandt ud af om der var nogen af dem der kunne tænke sig at komme i pleje i casa d’ Sule.
A. fik tilladelsen med en formaning om at julemanden ikke var den eneste der kunne holde øje med om man opførte sig ordentligt – og hvis A. så meget som tænkte på at træde ved siden af, så ville han komme til at fortryde det. Det havde A. så absolut ikke tænkt sig, og glædede sig til at besøge børnehjemmet igen mellem jul og nytår, og hvem ved måske ville 2024 være året hvor han kunne tage ”sine egne” børn med hjem til jule hos Mama Sule.