Dejligt at høre. Altså forstå mig ret, det er ikke sådan at jeg fryder mig over i også har problemer, jeg er bare glad for ikke at være alene. Det er slet heller ikke myndet på jer herinde, det er bare en generel følelse jeg har af at være anderledes/have et anderledes barn og det er ensomt. Mine veninder har mega nemme børn, og det samme med mine svigerinder, så min svigermor mm er overbevist om der er noget helt galt/vi gør tingene helt forkert.
Joy, jeg er helt enig, hader også det udtryk, og jeg er meget i favnsk, så er helt enig i at man skal tænke på hvad han prøver at udtrykke osv. Men det ifavske er så også en af de ting jeg får hug for, for så er jeg jo selv ude om det, for jeg lader ham styre og kunne bare lade ham græde sig i søvn osv.. suk.
Altså det har bare været skide hårdt siden han blev født, og kæresten og jeg er så udbrændte at vi desværre skændes meget og han giver ingen mulighed for voksen tid, hverken sex eller hygge. Vi er altid opdelte hvor den ene er på ham, og den anden laver praktiske ting som vi konstant er bagefter med. De første 4 mdr var det amninger minimum hver time døgnet rundt, plus vi brugte meget tid hver nat på at prøve at få ham til at bøvse da han var generet af det, og så havde vi også start vanskeligheder ift gulsot og for tidlig fødsel der gjorde amningen svær. Nu de sidste par mdr har han ikke ville ligge ned og sove, så vi går rundt med ham eller sidder ret op. Vi har været til kiropraktor og ørelæge hvor der ikke er noget at komme efter, og næste skridt er læge ift silent refluks. Han kan ikke ligge og lege alene, det har han aldrig kunne. Kan heller ikke sove alene. Så man har aldrig hænderne fri. Nægter barnevogn, Slyngevugge, autostol.. Har viklet meget, men de sidste par mdr gider han sjældent. Han er blevet meget underholdningskrævende. Bruger så meget energi på at holde ham glad, der skal hele tiden nye aktiviteter til, men så skraldgriner han heldigvis også. Han er meget intens og giver kraftigt udtryk for når han er utilfreds, og der skal ikke så meget til, han skifter humør på et splitsekund. Tit er han også bare pylret og vil hænge på arm, uden jeg laver noget andet. Han har ingen rutiner og sover kun 30 min lure. Han spiser heller ikke alm mad endnu, men det er også ok. Sorry det blev langt.
Men jeg er også glad for at vide i bare synes jeg skal skrive alligevel, jeg kan også nikke genkendende til den følelse af at man jo ikke har lyst til kun at bidrage med negativt. Så tak
Jeg synes han er så tarvelig. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal have det, eller hvad jeg skal gøre. Øv for pokker. Lille bitte A. 