Forældre - Passer I jeres job?

[Sangius]

Jeg truer selvfølgelig ikke mine børn, så nej.

Tror egentlig bare, vi lægger forskellige ting i ordet "truer". Når jeg skriver, at jeg truer mine børn, så er det egentlig bare det, som jeg også tidligere har beskrevet herinde. F.eks. at man bliver hentet, hvis man ikke vil komme selv. Eller at man få fjernet tallerkenen, hvis man kaster med maden. Eller at man mister sit legetøj, hvis man kaster med det/slår med det.

Dét er, hvad jeg kalder at true. Jeg synes det er bedst for mine børn at vide, hvad konsekvensen af deres handlinger er, før jeg udfører den. Så de har muligheden for at selv at vælge, om de vil undergå konsekvensen.

"Truer" du slet ikke dine børn, på den måde, som jeg beskriver her?

Går selvfølgelig ikke og truer dem med alt muligt og umuligt. Truer kun med ting jeg har tænkt mig at gøre, så de også ved, at den er god nok

[sansera]

Næ.
Herhjemme er det mor / far der “straffer”, hvis det skulle komme på tale. Det er jo os konflikten er med. Som regel er en snak om, hvordan man opføre sig hjemme hos os nu nok.

[Sorenspige]

Hos os bliver Nissen/julemanden ikke blandet ind i opdragelse. Jeg har dog nævnt det med artige børn, men det var ikke i forbindelse med en trussel.

[godtnavn]

Jeg truer selvfølgelig ikke mine børn, så nej.

Tror egentlig bare, vi lægger forskellige ting i ordet "truer". Når jeg skriver, at jeg truer mine børn, så er det egentlig bare det, som jeg også tidligere har beskrevet herinde. F.eks. at man bliver hentet, hvis man ikke vil komme selv. Eller at man få fjernet tallerkenen, hvis man kaster med maden. Eller at man mister sit legetøj, hvis man kaster med det/slår med det.

Dét er, hvad jeg kalder at true. Jeg synes det er bedst for mine børn at vide, hvad konsekvensen af deres handlinger er, før jeg udfører den. Så de har muligheden for at selv at vælge, om de vil undergå konsekvensen.

"Truer" du slet ikke dine børn, på den måde, som jeg beskriver her?

Går selvfølgelig ikke og truer dem med alt muligt og umuligt. Truer kun med ting jeg har tænkt mig at gøre, så de også ved, at den er god nok

I følge drop opsdragelsen skal man ikke true som du skriver, det gjorde jeg førhen fordi jeg som dig tænkte det var bedst hun vidste konsekvensen, men nu har jeg fulgt bogens principper og allerede efter en uges tid lyttede Luna meget mere efter og var generelt mere i balance. Jeg kommer nogle gange til det, især når overskuddet ikke er stort, men jeg stræber efter ikke at gøre det. Så tror der er mange forældre for tiden der ikke truer på den måde, for bogen er jo yderst populær og mange følger dens teknikker

[AgentPixie]

Jeg truer selvfølgelig ikke mine børn, så nej.

Tror egentlig bare, vi lægger forskellige ting i ordet "truer". Når jeg skriver, at jeg truer mine børn, så er det egentlig bare det, som jeg også tidligere har beskrevet herinde. F.eks. at man bliver hentet, hvis man ikke vil komme selv. Eller at man få fjernet tallerkenen, hvis man kaster med maden. Eller at man mister sit legetøj, hvis man kaster med det/slår med det.

Dét er, hvad jeg kalder at true. Jeg synes det er bedst for mine børn at vide, hvad konsekvensen af deres handlinger er, før jeg udfører den. Så de har muligheden for at selv at vælge, om de vil undergå konsekvensen.

"Truer" du slet ikke dine børn, på den måde, som jeg beskriver her?

Går selvfølgelig ikke og truer dem med alt muligt og umuligt. Truer kun med ting jeg har tænkt mig at gøre, så de også ved, at den er god nok

Jo, de der ting gør jeg også, jeg synes bare ikke det er at true. Jeg opfatter det mere som en slags advarsel eller forberedelse af barnet, når man siger “nu, eller jeg tæller til 3 og henter dig”.
Men nogle dage har jeg lyst til at true med børnehjem


Jeg er godt klar over, at du ikke kunne drømme om at true dem for realz

[AgentPixie]

Jeg truer selvfølgelig ikke mine børn, så nej.

Tror egentlig bare, vi lægger forskellige ting i ordet "truer". Når jeg skriver, at jeg truer mine børn, så er det egentlig bare det, som jeg også tidligere har beskrevet herinde. F.eks. at man bliver hentet, hvis man ikke vil komme selv. Eller at man få fjernet tallerkenen, hvis man kaster med maden. Eller at man mister sit legetøj, hvis man kaster med det/slår med det.

Dét er, hvad jeg kalder at true. Jeg synes det er bedst for mine børn at vide, hvad konsekvensen af deres handlinger er, før jeg udfører den. Så de har muligheden for at selv at vælge, om de vil undergå konsekvensen.

"Truer" du slet ikke dine børn, på den måde, som jeg beskriver her?

Går selvfølgelig ikke og truer dem med alt muligt og umuligt. Truer kun med ting jeg har tænkt mig at gøre, så de også ved, at den er god nok

I følge drop opsdragelsen skal man ikke true som du skriver, det gjorde jeg førhen fordi jeg som dig tænkte det var bedst hun vidste konsekvensen, men nu har jeg fulgt bogens principper og allerede efter en uges tid lyttede Luna meget mere efter og var generelt mere i balance. Jeg kommer nogle gange til det, især når overskuddet ikke er stort, men jeg stræber efter ikke at gøre det. Så tror der er mange forældre for tiden der ikke truer på den måde, for bogen er jo yderst populær og mange følger dens teknikker

Hvad skal man så gøre?

[Sangius]

Jeg truer selvfølgelig ikke mine børn, så nej.

Tror egentlig bare, vi lægger forskellige ting i ordet "truer". Når jeg skriver, at jeg truer mine børn, så er det egentlig bare det, som jeg også tidligere har beskrevet herinde. F.eks. at man bliver hentet, hvis man ikke vil komme selv. Eller at man få fjernet tallerkenen, hvis man kaster med maden. Eller at man mister sit legetøj, hvis man kaster med det/slår med det.

Dét er, hvad jeg kalder at true. Jeg synes det er bedst for mine børn at vide, hvad konsekvensen af deres handlinger er, før jeg udfører den. Så de har muligheden for at selv at vælge, om de vil undergå konsekvensen.

"Truer" du slet ikke dine børn, på den måde, som jeg beskriver her?

Går selvfølgelig ikke og truer dem med alt muligt og umuligt. Truer kun med ting jeg har tænkt mig at gøre, så de også ved, at den er god nok

I følge drop opsdragelsen skal man ikke true som du skriver, det gjorde jeg førhen fordi jeg som dig tænkte det var bedst hun vidste konsekvensen, men nu har jeg fulgt bogens principper og allerede efter en uges tid lyttede Luna meget mere efter og var generelt mere i balance. Jeg kommer nogle gange til det, især når overskuddet ikke er stort, men jeg stræber efter ikke at gøre det. Så tror der er mange forældre for tiden der ikke truer på den måde, for bogen er jo yderst populær og mange følger dens teknikker

Hvad skal jeg så gøre? Bare uden advarsel gøre tingene? Forstår ikke helt, hvad dit alternativ er

[godtnavn]

Kommer jo an på situationen Men f.eks. det nævnte eksempel med at kaste med legetøjet så siger jeg bare "Jeg vil have du stopper med at kaste med legetøjet" stopper hun ikke efter anden gang (selvfølgelig hurtigere hvis hun kaster legetøjet så det er farligt for andre) så tager jeg legetøjet og siger "jeg lægger legetøjet væk fordi du kaster med det", det er dog tænkt eksempel da hun ikke har kastet med legetøj på det sidste. MEd at komme så beder jeg hende om at komme et par gange, og kommer hun ikke går jeg over og tager hende i hånden/lægger en hånd på hendes skulder og hjælper hende med at komme. Generelt hjælper det at bruge "jeg vil gerne have..." og så hjælper den manglende trussel rigtig meget her, før hvis man sagde "hvis du ikke stopper med at slå med legetøjet tager jeg det væk" så skyndte hun sig at slå sin lillesøster/mig/far med det før jeg kunne nå at fjerne det, eller "du skal komme nu ellers henter jeg dig" fik hende også til straks at løbe den anden vej fordi hun ikke ville hverken komme eller hentes og nu fik et rum at gøre det hun ikke måtte og vidste det var en kort frist.

Ved ikke om det giver mening, men det virker rigtig godt for mig/os Ikke at Luna er en engel der gør alt hvad der bliver sagt, men konfliktniveauet er lavere end før, og jeg synes hun lytter mere efter

[Sangius]

Hmm, det må jeg læse om. Generelt virker det ret godt på Thea, at kende udfaldet for situationen, er min opfattelse af det. Hun reagerer ret dårligt på uventede ting, og ville helt 100 reagere meget negativt på, at jeg hentede hende uden advarsel. Så flipper hun, og insisterer på at blive sat tilbage, så hun selv kan gå. Som oftest kommer hun selv, når jeg truer med at hente.
Tror ikke, den metode du bruger, ville falde helt i god jord.

[godtnavn]

Hmm, det må jeg læse om. Generelt virker det ret godt på Thea, at kende udfaldet for situationen, er min opfattelse af det. Hun reagerer ret dårligt på uventede ting, og ville helt 100 reagere meget negativt på, at jeg hentede hende uden advarsel. Så flipper hun, og insisterer på at blive sat tilbage, så hun selv kan gå. Som oftest kommer hun selv, når jeg truer med at hente.
Tror ikke, den metode du bruger, ville falde helt i god jord.

Og man skal jo gøre det der virker for ens barn Var Luna sådan ville det jo aldrig være en metode vi brugte. Så det var på ingen måde for at skrive det var forkert at "true" med den slags, bare at der er mange forældre der ikke gør det.

[AgentPixie]

A lyder ret meget som Luna Måske jeg skulle læse bogen, har den rent faktisk liggende

[Sangius]

Hmm, det må jeg læse om. Generelt virker det ret godt på Thea, at kende udfaldet for situationen, er min opfattelse af det. Hun reagerer ret dårligt på uventede ting, og ville helt 100 reagere meget negativt på, at jeg hentede hende uden advarsel. Så flipper hun, og insisterer på at blive sat tilbage, så hun selv kan gå. Som oftest kommer hun selv, når jeg truer med at hente.
Tror ikke, den metode du bruger, ville falde helt i god jord.

Og man skal jo gøre det der virker for ens barn Var Luna sådan ville det jo aldrig være en metode vi brugte. Så det var på ingen måde for at skrive det var forkert at "true" med den slags, bare at der er mange forældre der ikke gør det.

Børn er jo forskellige ja.

Jeg sparer mig egentlig bare for at rejse mig. Thea hader at få "hjælp", så hvis jeg rejste mig for at hente hende, ville hun komme med det samme. Sparer mig bare at rejse mig, ved at true hende med at hente hende først

[ajnaM]

Jeg lyver om nissen, fordi de elsker det, men jeg truer dem også - ikke bare i december, men hele året - gennem almindelig adfærdskorrigeren. Man kan være med i fællesskabet, hvis man deltager og i øvrigt kan finde ud af at opføre sig nogenlunde så andre har lyst til at være i selskab med én. Ellers kan man sidde på sit værelse og læse en bog, bygge lego eller hvad man nu har lyst til i sit eget selskab. Selvfølgelig er der undtagelser, men det er den overordnede linje, og det retter de ind efter - og ser det som udgangspunkt ikke som en straf, men bare sådan det er. De er altid velkomne, når de har lyst til at være med.

Jeg siger også nej. Og jeg truer med at stoppe ting, de gerne vil, hvis de ikke gør hvad jeg siger. Jeg er mere end en gang gået fra en festlig lejlighed eller har aflyst en legeaftale, fordi jeg har måttet gøre alvor af truslen.

Jeg ser det som en fuldstændig normal del af opdragelsesopgaven, og faktisk mener jeg, at det netop er at passe sit job som forælder at sætte de grænser - og at gøre opmærksom på det og true med en konsekvens (som man i øvrigt er klar til at føre ud i livet), hvis de gentagne gange overtræder grænserne.

[Kakadu]

Jeg lyver om nissen, fordi de elsker det, men jeg truer dem også - ikke bare i december, men hele året - gennem almindelig adfærdskorrigeren. Man kan være med i fællesskabet, hvis man deltager og i øvrigt kan finde ud af at opføre sig nogenlunde så andre har lyst til at være i selskab med én. Ellers kan man sidde på sit værelse og læse en bog, bygge lego eller hvad man nu har lyst til i sit eget selskab. Selvfølgelig er der undtagelser, men det er den overordnede linje, og det retter de ind efter - og ser det som udgangspunkt ikke som en straf, men bare sådan det er. De er altid velkomne, når de har lyst til at være med.

Jeg siger også nej. Og jeg truer med at stoppe ting, de gerne vil, hvis de ikke gør hvad jeg siger. Jeg er mere end en gang gået fra en festlig lejlighed eller har aflyst en legeaftale, fordi jeg har måttet gøre alvor af truslen.

Jeg ser det som en fuldstændig normal del af opdragelsesopgaven, og faktisk mener jeg, at det netop er at passe sit job som forælder at sætte de grænser - og at gøre opmærksom på det og true med en konsekvens (som man i øvrigt er klar til at føre ud i livet), hvis de gentagne gange overtræder grænserne.

Man kan nu altså fint sætte grænser uden at true.
Fx på familiebesøg hvor ungerne løber rundt og larmer kan man sige til dem, at de skal dæmpe sig, og hvis de så fortsætter, kan man køre hjem og forklare dem hvorfor. Man behøver ikke “hvis ikke...så...”-mellemregningen.

[ajnaM]

Jeg lyver om nissen, fordi de elsker det, men jeg truer dem også - ikke bare i december, men hele året - gennem almindelig adfærdskorrigeren. Man kan være med i fællesskabet, hvis man deltager og i øvrigt kan finde ud af at opføre sig nogenlunde så andre har lyst til at være i selskab med én. Ellers kan man sidde på sit værelse og læse en bog, bygge lego eller hvad man nu har lyst til i sit eget selskab. Selvfølgelig er der undtagelser, men det er den overordnede linje, og det retter de ind efter - og ser det som udgangspunkt ikke som en straf, men bare sådan det er. De er altid velkomne, når de har lyst til at være med.

Jeg siger også nej. Og jeg truer med at stoppe ting, de gerne vil, hvis de ikke gør hvad jeg siger. Jeg er mere end en gang gået fra en festlig lejlighed eller har aflyst en legeaftale, fordi jeg har måttet gøre alvor af truslen.

Jeg ser det som en fuldstændig normal del af opdragelsesopgaven, og faktisk mener jeg, at det netop er at passe sit job som forælder at sætte de grænser - og at gøre opmærksom på det og true med en konsekvens (som man i øvrigt er klar til at føre ud i livet), hvis de gentagne gange overtræder grænserne.

Man kan nu altså fint sætte grænser uden at true.
Fx på familiebesøg hvor ungerne løber rundt og larmer kan man sige til dem, at de skal dæmpe sig, og hvis de så fortsætter, kan man køre hjem og forklare dem hvorfor. Man behøver ikke “hvis ikke...så...”-mellemregningen.

For mine børn fungerer det så fint at kende konsekvensen på forhånd. Sådan ville jeg også selv foretrække det.