Finansiering af langt studie som voksen - hvad ville I gøre?

[pixienic]

Jeg har brug for råd og input til min situation, da jeg ikke har så mange af sparre med om privatøkonomi. Min bankrådgiver er selvsagt rimelig partisk

Jeg er blevet optaget på jura (deltid, fjernstudie) og er virkelig glad for det.

Uddannelsen er sammensat, så man har tid til at arbejde fuld tid mens man studerer på deltid. Jeg skal selv betale hele gildet, da jeg i forvejen har en lang videregående uddannelse. Jeg har et arbejde, men jeg pendler meget langt og har to små børn, så det har faktisk længe været min mening at sige op og søge noget tættere på. For at kunne klare både uddannelse og arbejde, skal jeg nu virkelig finde noget tættere på, da jeg ikke kan spilde al den tid med kørsel mens jeg studerer, og offentlig transport kan ikke lade sig gøre.

Uddannelsen koster 75.000 fordelt over 5 år, dvs ca 15.000 årligt/ca. 7.000 pr semester. Jeg har en opsparing på 25.000 lige nu. Jeg kan ikke låne af forældre eller lignende, og jeg har i øvrigt ikke udsigt til at arve noget.

Vi kan godt få det til at hænge sammen, men det bliver tight. Sommerferier, fornøjelser, tøj/sko og alle gode ting i livet i det hele taget bliver vel skåret ned i flere år. Og jeg kommer til at stresse og bekymre mig :-/ Jeg har det skidt med, at det vil gå ud over min families livskvalitet i ret lang tid. Min mand tjener ca. det samme som mig, så selvom han gerne ville, kan han ikke bare smide mere i fælleskassen.

Derfor overvejer jeg at tage et lån, som så skal være øremærket den her uddannelse. Bankrådgiver foreslog kassekredit eller udlån; førstnævnte er træls fordi man så kører med konstant overtræk, og det føles som om, man aldrig kan lægge til side. Røde tal altid på ens lønkonto. Udlån er også en mulighed, men der betaler man jo renter med det samme, hvorimod kassekredittens renter jo først slår ind, når man trækker fra den.

Vi har fast ejendom, men har for nylig lagt lån om og gennemført stor renovering, så vi kan nok ikke låne mere i realkreditten. (Det kan vi dog måske, men bankrådgiveren frarådede det, fordi det jo koster tinglysning - men igen, det er jo heller ikke i hans interesse? Argh.)

Vores økonomi er ikke fyldt med luft. Vi lever fint, men vi sparer ikke rigtig noget op. Omvendt rører vi sjældent opsparingerne, men der kommer sgu altid et eller andet, som koster det, vi ellers ville have lagt til side. Jeg er i øvrigt 32 og har små børn, hvis det er relevant.

Jeg har virkelig brug for input til det her. Hvad ville I gøre?
Hvis noget er uklart, så spørg endelig. Og beklager det lange indlæg, men følte der var mange detaljer som skulle med.

[.Magic.]

Først ville jeg nøje tænke over hvad jeg ønskede af og med den nye uddannelse.
Er det bare fordi jeg kan eller er det fordi jeg ønsker arbejdet fremadrettet.

Alt efter hvad jeg kom frem til ville jeg beslutte ud fra det.

[pixienic]

Det er selve prisen for uddannelsen plus evt udgifter til bøger.

Jeg formoder, at det ville give et lønhop opad, og jeg ser det derfor helt klart som en investering. Jeg kan se, at juristerne på mit nuværende arbejde tjener betydeligt mere, end jeg gør. Derudover åbner jura også langt flere døre end min nuværende uddannelse, som er noget mere fluffy. Dog vil jeg sige, at jeg er fuldmægtig i en styrelse nu i en spændende afdeling, så min nuværende uddannelse er altså ikke eskimologi eller lignende.

Ata, det lyder helt vildt, at du er startet forfra. Hvad er modpartens argument for der?

[Madam Pomfrey]

Ville din nuværende arbejdsplads få glæde af dit studie hen af vejen, vil det eller kan det komme i spil?

Så ville jeg forhandle med arbejdsgiver om evt. Betaling af moduler/semestre, og reduceret arbejdstid til samme løn.
Hvis det kan hænge sammen tidsmæssigt?

[pixienic]

Ville din nuværende arbejdsplads få glæde af dit studie hen af vejen, vil det eller kan det komme i spil?

Så ville jeg forhandle med arbejdsgiver om evt. Betaling af moduler/semestre, og reduceret arbejdstid til samme løn.
Hvis det kan hænge sammen tidsmæssigt?

Meget relevant input, men den lange afstand kommer i vejen. Jeg ved, min arbejdsplads ville finde det meget attraktivt med jura, men afstanden gør det, desværre, for uholdbart. Jeg har været der i snart 3 år, og kørslen hænger mig langt ud af halsen. Hertil kommer, at min nærmeste chef ikke rigtig ser potentialet i mig, hvilket jeg mærker ved diverse mikro-aggressioner, fagligt ustimulerende opgaver og lignende. Jeg vil ikke bruge mere tid på dem, hvis jeg kan undgå det.

[1234]

Ville din nuværende arbejdsplads få glæde af dit studie hen af vejen, vil det eller kan det komme i spil?

Så ville jeg forhandle med arbejdsgiver om evt. Betaling af moduler/semestre, og reduceret arbejdstid til samme løn.
Hvis det kan hænge sammen tidsmæssigt?

Meget relevant input, men den lange afstand kommer i vejen. Jeg ved, min arbejdsplads ville finde det meget attraktivt med jura, men afstanden gør det, desværre, for uholdbart. Jeg har været der i snart 3 år, og kørslen hænger mig langt ud af halsen. Hertil kommer, at min nærmeste chef ikke rigtig ser potentialet i mig, hvilket jeg mærker ved diverse mikro-aggressioner, fagligt ustimulerende opgaver og lignende. Jeg vil ikke bruge mere tid på dem, hvis jeg kan undgå det.

Man kan også forhandle ved nye jobs. Kender jeg et på stykker der har gjort og 75.000 kr. er jo ingenting for dem. Jeg har fået efteruddannelse for 30.000 kr. på 5 år og har ikke søgt om så meget som jeg kunne.

[Fruity]

Måske søge arbejde ved et konsulenthus og få dem til at betale uddannelse og bøger? Men det afhænger jo af, hvor du bor

[AFK]

Jeg er blevet optaget på jura (deltid, fjernstudie) og er virkelig glad for det.

Uddannelsen er sammensat, så man har tid til at arbejde fuld tid mens man studerer på deltid. Jeg skal selv betale hele gildet, da jeg i forvejen har en lang videregående uddannelse. Jeg har et arbejde, men jeg pendler meget langt og har to små børn, så det har faktisk længe været min mening at sige op og søge noget tættere på. For at kunne klare både uddannelse og arbejde, skal jeg nu virkelig finde noget tættere på, da jeg ikke kan spilde al den tid med kørsel mens jeg studerer, og offentlig transport kan ikke lade sig gøre.

Uddannelsen koster 75.000 fordelt over 5 år, dvs ca 15.000 årligt/ca. 7.000 pr semester.

Jeg har virkelig brug for input til det her. Hvad ville I gøre?
Hvis noget er uklart, så spørg endelig. Og beklager det lange indlæg, men følte der var mange detaljer som skulle med.

Er du sikker på at du har regnet det hele med? En bachelor er normeret til 3 år på fuldtid, og 5 år på deltid. Så jeg går ud fra at det kun er bacheloren, du har medregnet? En bachelor i jura er som godt som ubrugelig i sig selv. Du kan nærmest kun få studiejobs - især fordi du ikke er jurist efter bacheloren, men først efter kandidaten. Hvis du vil arbejde med jura i praksis, skal du nok regne med at skulle have en kandidat i jura på deltid også. Den er normeret til 2 år på fuldtid, og 3 år på deltid.

På SDU fylder en bachelor 180 ECTS (5 år på deltid) og en kandidat fylder 120 ECTS (3 år på deltid). Prisen for uddannelsen er 450 kr. pr. ECTS-point. Altså 81.000 kroner for bacheloren og 54.000 for kandidaten = 135.000 kroner og 8 års deltidsstudier.

Hertil kommer bøgerne. Jeg gav selv 5.000-7.000 kroner pr. år! Altså 25.000-35.000 kroner i alt for bachelor og kandidat. Og det er EFTER DJØF- og studierabatter er indregnet! (På KU skriver de selv: "Du skal regne med at bruge omkring 3.500 kr. på bøger hvert semester"). De har det med at skrive nyeste udgave på pensumlisten, og de har det med at udgive en ny udgave hvert eller hvert andet år på mange af fagene. Så det betyder at det både er dyrt i indkøb, hvis du vil have nyeste version, og at det er tæt på umuligt at sælge dem igen bagefter, fordi de hurtigt er forældede for den nye årgang af studerende. Du kan vælge at købe en ældre udgave, men du risikerer dels at der er kommet ny og vitalt vigtige ændringer, fx som følge af en ny domspraksis, og dels er det bare irriterende, når sidetallet underviseren henviser til, ikke matcher sidetallet i din ældre udgave.

Hvis du ansættes i det offentlige som jurist, så bliver du indplaceret efter din anciennitet målt fra hvornår du har afsluttet din kandidatuddannelse. Der står i DJØFs overenskomst:

" Kandidater uden optjent anciennitet indplaceres normalt på løntrin 4 ved ansættelsen. Ved nyansættelse kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten. Man rykker et løntrin op ad lønskalaen én gang årligt eller hver gang, man har optjent 12 måneders lønanciennitet, dog ikke på trin 4 som er to-årigt.
Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden, dog tidligst fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen er afsluttet, og regnes altid i hele måneder. Oprykningen til et nyt løntrin vil derfor altid ske den 1. i en måned"

Der er op til trin 8, og du kommer kun højere, hvis du bliver special- eller chefkonsulent eller chef. Du skal nok ikke satse på at få merit eller højere indplacering, fordi du har en tidligere videregående uddannelse. Det er den fagrelevante uddannelse, der regnes fra.

[Smiling_Goat]

Jeg fik min arbejdsplads til at betale min deltidsuddannelse på samme niveau, og når jeg har været til jobsamtale siden, har de nye steder sagt, at de godt ville overtage den regning, så jeg tror i virkeligheden ikke, det er "så svært" at få forhandlet den slags - hvis det ellers er fagligt relevant. Altså man får det selvfølgelig heller ikke bare forærende, men min erfaring viser i hvert fald at det i høj grad er muligt at forhandle sig til.

[LaScrooge]

Tillykke med optagelsen!

Som det ser ud, ville jeg nok, hvis jeg var dig, indrette mig lidt mere sikkert og stabilt, inden jeg lagde studiet oveni. Det vil sige: finde et nyt job tættere på, som du både er gladere for og ser en fremtid i, og måske endda vil betale hele eller dele af uddannelsen. Og få mere på kistebunden, så I både har en tryghedsopsparing som familie (25.000 forekommer mig som meget lidt) og du har til noget af studiet, fx litteratur, eller til at tage kurser eller moduler om. At sidde så stramt i det, at ethvert udsving er kritisk, ville jeg personligt ikke regne for et acceptabelt udgangspunkt. Det er for skrøbeligt.

Jeg ville regne på, hvordan jeg kunne få det til at se ud med forskellige ændringer og så finde vejen derfra. Fx hvis jeg ventede et år, fik et ny job, en anden indtægt, sparede mere op (hvor meget), og hvad det ville frigive af ressourcer som kunne give x-afkast, som kunne anvendes på y måde til formålet. Lege med scenarier der kunne give et acceptabelt udgangspunkt - og sammen finde ud af, hvad minimumsudgangspunktet skulle være for at I begge føler entusiasme for det, fremfor knugen i maven.

Overveje andre muligheder: kan I leje et værelse ud i en periode, fx til enstuderende 1 år? 12*3000, fx, er en slat. Med fjernstudier kan det lade sig gøre, selvom I ikke bor i eller tæt på en by og vedkommende kan bruge muligheden til selv at spare en masse op.

Har I andre muligheder for supplerende indtægt(er), som kan gå til kistebunden?
Har I noget I kan leje ud i perioder, fx en campingvogn, et sommerhus, et shelter i haven, et udhus til folk der er på vandring?

[JoyNips]

Jeg ville være forsigtig ifht lån. Det du vil kunne forhandle dig til ved ansættelse i det offentlige (når du om minimum 8 år har kandidaten i hus) vil typisk være at springe det første år på løntrin 4 over. Og så er lønnen altså ikke voldsomt prangende, slet ikke når man har børn og fast ejendom og bil/er. Så har I levet på en sten i 8+ år og skal fortsætte med det mens du betaler lånet af. Og så er børnene flyttet hjemmefra.

Jeg vil anbefale at arbejde fuldtids ved siden af. Eller, jeg anbefaler det ikke, for jeg havde selv fuldtidsjob hele vejen gennen jurastudiet (jeg tog så studiet som almindeligt fuldtidsstudie, men det var også før børn, så døgnet havde flere timer), men af lån eller fuldtidsjob synes jeg det er det bedste valg. Dit dilemma bliver så, at du ikke får tid til at have et studiejob og det kan betyde alverden efter studiet. Måske knap så meget i provinsen, men i Kbh er du temmelig fucked hvis du ikke har haft studiejob.

Jeg er i øvrigt også lidt skeptisk overfor dit regnestykke. Jeg ved hvad jeg har brugt på studiebøger. Det kan næsten ikke passe at 8 års studier kun koster noget der ligner 35.000.

[Charly]

Kunne det være en mulighed at omlægge jeres lån til adragsfrit lån i en periode? Det var sådan vi kom igennem at min mand fik revalidering og kunne læse.

[JoyNips]

Jeg ville være forsigtig ifht lån. Det du vil kunne forhandle dig til ved ansættelse i det offentlige (når du om minimum 8 år har kandidaten i hus) vil typisk være at springe det første år på løntrin 4 over. Og så er lønnen altså ikke voldsomt prangende, slet ikke når man har børn og fast ejendom og bil/er. Så har I levet på en sten i 8+ år og skal fortsætte med det mens du betaler lånet af. Og så er børnene flyttet hjemmefra.

Jeg vil anbefale at arbejde fuldtids ved siden af. Eller, jeg anbefaler det ikke, for jeg havde selv fuldtidsjob hele vejen gennen jurastudiet (jeg tog så studiet som almindeligt fuldtidsstudie, men det var også før børn, så døgnet havde flere timer), men af lån eller fuldtidsjob synes jeg det er det bedste valg. Dit dilemma bliver så, at du ikke får tid til at have et studiejob og det kan betyde alverden efter studiet. Måske knap så meget i provinsen, men i Kbh er du temmelig fucked hvis du ikke har haft studiejob.

Jeg er i øvrigt også lidt skeptisk overfor dit regnestykke. Jeg ved hvad jeg har brugt på studiebøger. Det kan næsten ikke passe at 8 års studier kun koster noget der ligner 35.000.

Hvor mange penge bruger man på bøger på jeres studie? Jeg tror jeg brugte max 1500 pr. semester - dvs. 15000 i alt - på psykologi. På sociologi var det vist endnu mindre...

I omegnen af 35.000, afhængigt af hvilke fag man vælger.

Og så kompendier oveni.

[Rapfisk]

Det er svært at spå om et fremtidigt arbejdsmarked, men med en bachelor i jura er det bestemt muligt at få ansættelse i juridiske stillinger pga. mangel på kandidater. Man kan evt. tage kandidatuddannelsen som erhvervskandidat, den ordning bliver efter alt at dømme udbygget med den kommende uddannelsesreform.

I det offentlige ansættes bachelorer på trin 4, men der er altid mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg, hvilket i øjeblikket heller ikke er svært for jurister. Endeligt bliver mindst ⅓ jo ansat i det private, og selv om stillingerne som advokatfuldmægtig kræver kandidatgraden, vil der formodentlig også i fremtiden være gode muligheder efter endt bachelor (evt. kombineret med deltidsstudium). Og når kandidatgraden er i hus, behøver man bestemt ikke at tage til takke med mindstelønnen på den offentlige overenskomst (forudsat at der ikke sker store ændringer på arbejdsmarkedet).

[JoyNips]

Det er svært at spå om et fremtidigt arbejdsmarked, men med en bachelor i jura er det bestemt muligt at få ansættelse i juridiske stillinger pga. mangel på kandidater. Man kan evt. tage kandidatuddannelsen som erhvervskandidat, den ordning bliver efter alt at dømme udbygget med den kommende uddannelsesreform.

I det offentlige ansættes bachelorer på trin 4, men der er altid mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg, hvilket i øjeblikket heller ikke er svært for jurister. Endeligt bliver mindst ⅓ jo ansat i det private, og selv om stillingerne som advokatfuldmægtig kræver kandidatgraden, vil der formodentlig også i fremtiden være gode muligheder efter endt bachelor (evt. kombineret med deltidsstudium). Og når kandidatgraden er i hus, behøver man bestemt ikke at tage til takke med mindstelønnen på den offentlige overenskomst (forudsat at der ikke sker store ændringer på arbejdsmarkedet).

Man skal også bare huske at AI kommer til at kunne tage rigtig mange juriststillinger. Særligt dem som kan varetages af en bachelor.

(Og så ansætter vi bachelorer på løntrin 1. Det er først kandidater der kommer på trin 4).