Din ideelle familiestørrelse (antal børn)

[LaMariposa]

Før vi gik i gang med børn tænkte jeg, at jeg gerne ville have to. Efter årelang behandling og to aborter, en traumatisk fødsel, efterfødselskroppen fra helvede og et barn, der havde refluks og sov ad h, til har jeg ikke lyst til at skulle lægge krop og psyke til mere. Jeg elsker min datter, og jeg ville gerne give hende glæden ved en søskende, men mit fysiske og psykiske helbred er vigtigere.

[Alphilia]

Min drøm/forestilling om ideel familiestørrelse var 2-3 børn.
Jeg har 1 barn og får desværre ikke flere.

[.Magic.]

Jeg har aldrig haft noget ønske om at få børn så for mig er det 0. Min kæreste har en datter.

[Urtekussen]

Hvis ikke økonomi og job var noget man skulle indtænke, så ville jeg gerne have mange. Rigtigt mange.
Har 5 nu (6 med bonus), men jeg synes ikke jeg er færdig.
Min mand siger vi er færdige, men jeg tror først jeg er afklaret, når jeg ikke længere KAN få flere.

[TinaW]

Ideelt set ville det nok være to børn. Mest fordi jeg gerne ville give min søn en søster/bror.
Men det bliver ved et og det er også fint nok.
Desuden er søskende ikke en garanti for, man ikke står alene med tingene når ens forældre f.eks. går bort.
Jeg har en storebror jeg ikke har set eller talt med i snart 5 år, så ham kunne jeg lige så godt være foruden.

[Sool]

Jeg ville rigtig gerne have overskud til 3 børn, men kan godt mærke at 2 børn (hvoraf den ældste er 7-7) er nok for mig.
Den ældste er snart 8år, den yngste er lige blevet 2, og jeg kan godt mærke hamsterhjulet og den evige dårlige samvittighed presser i forhold til mit behov for at zone ud i egne projekter og tosomhed med min kæreste.

[pixienic]

Jeg har to, hvoraf den ældste er delebarn. Jeg er meget splittet. På den ene siden ville jeg gerne have en mere, men jeg havde en meget hård graviditet, og jeg synes i forvejen at overskuddet er småt. Det plejer et barn mere ikke at løse…

[Cbas]

Jeg har altid gerne ville have tre - måske 4. Jeg har to og får ikke flere.

Det er ikke en sorg som sådan, men jeg tager mig selv i ofte at være misundelig, når jeg ser familier med tre børn

[Ata]

Jeg har to piger og det er helt perfekt for mig.

[milisa]

2 børn, men har kun en, hvilket er en kæmpe sorg, som jeg har brugt flere år på at komme mig over, pt uden held.

Indtil jeg blev 32, var svaret i øvrigt 0. Men så kom behovet og ønsket da ellers også væltende....

Jeg har i øvrigt aldrig mødt enebørn, der selv kun fik 1 barn, de har alle 2 eller 3. Så pudsigt du har det lige omvendt, TS.

[pinkmoon]

Før jeg fik børn tænkte jeg, at en måske var nol, men efter jeg har fået min søn kan jeg mærke, at jeg gerne vil have en til. Var jeg yngre ville jeg nok også gerne have haft flere end det.

Det er hårdt at have små børn, men det føles i høj grad som meningen med livet for mig og den har jeg ellers altid haft lidt svært ved at få øje på.

[Selma156]

Jeg er 32 år og har nul børn og ingen planer om at få nogen. Så lige nu er svaret nul.

Hvis jeg pludselig skulle møde en, jeg kunne se mig selv få børn med, ville jeg gerne have to. Men der kommer alderen jo også ind over og sætter visse begrænsninger.

[Nigleb]

Jeg er ud af en stor søskendeflok og vidste fra helt lille barn, at dét ville jeg aldrig nogensinde byde egne børn. Jeg har fået to. Jeg burde have stoppet ved det ene, men har siden ønsket et barn mere. Havde jeg overskuddet til det, ville jeg få det. Jeg er stadig ung nok, men det er ikke for pussies at opfostre flere børn alene. Derfor jeg også burde være stoppet ved det ene barn, det havde passet mit overskud bedre.

[Animi]

Jeg har altid drømt om 3 børn. Jeg har en lille pige lige nu, og planen er helt klart et få en 2'er - og selvom jeg har drømt om 3 børn, er aftalen at vi ser det an til den tid, og om vi føler for flere.

[Torn]

Jeg er selv af en større søskendeflok (4 styks) og ville gerne gentage det for mine børn. Jeg har to børn nu, og jeg ville fint kunne fordoble, men min mand skal også lige være med på den... vi er start-tredive begge to.