Passer det? - Kvinder uden mand og børn mest lykkelige?

[missme]

Det er nok lidt mere kompliceret end som så. Der er langt flere faktorer, der spiller ind, som man ikke får med ved bare at se på par/single-status.

F.eks er kvinder langt mere påvirkelige af økonomi end mænd er - overraskende meget mere, endda (se nederste boks, markeret med rødt af mig)

dst.jpg

Så er det bevist: Penge gør kvinder lykkelige. Men det har mænd nok altid vidst

Ja . Men spørgsmålet er bare, og som undersøgelsen ikke viser, hvad er det i forbindelse med penge der påvirker deres følelse af livskvalitet? Det er nok næppe, fordi kvinder sidder hver aften og fryder sig over bankbogen og dens indestående. Men man kunne måske gætte på, at de med en høj indtægt, kan realisere nogle af deres ønsker omkring bolig og livsstil etc. Og måske en følelse af tryghed, som er vigtigere for kvinder end for mænd. Kort sagt;det er ikke pengene i sig selv. Men det man kan købe for dem (hvad det så end er, de køber). Dette er så ikke i helt så høj grad tilfældet for mænd

Sko og rejser
Og så tror jeg måske også, at en del kvinder med en rigtig god økonomi køber sig til hjælp med det praktiske i hjemmet. Og når man ikke skal gøre rent, eller lave mad fra bunden og kan tillade sig at købe en kage fra bageren når der skal være fælles kagebord i skolen, eller kan købe sig en barnepige, så er det nemmere at forfølge sine drømme på et personligt eller jobmæssigt plan.

[vibbsen]

Jeg er i hvert fald lykkeligere uden børn.

Har du da mistet dine børn siden du kan udtale dig så skråsikkert om forskellen ?

Det er ikke for at være provokerende eller noget. Men jeg undre mig bare over udtalelsen.

For at kunne sammenligne om man er mest lykkelig med eller uden børn, med eller uden mand, med eller uden job/penge/hund/store bryster/*indsæt selv flere*. Og konstateret at det er "uden" versionen der gør en mest lykkelig, jamen så er man nødt til at have prøvet "med" versionen også.

[Sorenspige]

Jeg har aldrig været så frustreret, presset, magtesløs og træt, som efter jeg fik børn, så hvis spørgsmålene gik på noget af det, ville jeg nok fremstå som mere ulykkelig end før børn.

Men ikke desto mindre har jeg heller aldrig været så glad og lykkelig og følt så meget mening, som efter at jeg fik børn.

Jeg har stået og anet, at mit liv muligvis ville blive uden børn, og det var ved at knuse mig.

Jeg har været sammen med min mand i 17,5 år, og vi har været gift i 8 år, og selvom vi bestemt har haft kritiske perioder, så har jeg ikke lyst til et liv uden ham.

[Spjaerten]

Det kommer nok an på om man sidder fast i hamsterhjulet og er presset eller er i et harmonisk familieliv med tid og overskud. Er velvalgt single eller ulykkelig single.
Kort sagt det er ikke så nemt.

[Fru Sunshine]

Det er mange år siden, jeg var single og uden børn, men det er helt sikkert, at jeg ikke var lykkelig, før jeg fik dem.
Jeg var heller ikke specielt lykkelig i forholdet til deres far eller sammen med min sidste eks, men det var jeg sådan set heller ikke i de 8 år, jeg var single mellem de to forhold - altså ud over den lykke, mine unger gav mig.

Da jeg fandt sammen med min mand, fandt jeg også den lykke, et dejligt forhold kan give.

[Anilara]

Jeg er i hvert fald lykkeligere uden børn.

Har du da mistet dine børn siden du kan udtale dig så skråsikkert om forskellen ?

Det er ikke for at være provokerende eller noget. Men jeg undre mig bare over udtalelsen.

For at kunne sammenligne om man er mest lykkelig med eller uden børn, med eller uden mand, med eller uden job/penge/hund/store bryster/*indsæt selv flere*. Og konstateret at det er "uden" versionen der gør en mest lykkelig, jamen så er man nødt til at have prøvet "med" versionen også.

Jeg er uenig.

Jeg kan sagtens sige allerede nu, at det ville være rædselsfuldt hvis jeg blev fyret, selvom jeg aldrig har prøvet det.
Og det ville være for lækkert hvis jeg fik fuldstændig økonomisk frihed, selvom jeg heller ikke har prøvet det.
Og det ville være mega nedtur hvis jeg fik en hest eller større bryster eller mistede et ben.

Det er rigtigt; Jeg kan ikke præcist vide hvordan det vil være selv at få børn. Men når børn ikke siger mig noget, eller vækker noget i mig, og når jeg udelukkende ser ulemper ved at få børn, og forskning peger på at der er mange gode grunde til at tro mit liv vil blive mere af alt det, som jeg allerede ved jeg IKKE kan lide, så kan jeg godt give et ret godt gæt. Og det synes jeg man skal være ret påpasselig med at sige om andre, at de ikke har nogen kvalificeret idé om.

[Ata]

Jeg er i hvert fald lykkeligere uden børn.

Har du da mistet dine børn siden du kan udtale dig så skråsikkert om forskellen ?

Det er ikke for at være provokerende eller noget. Men jeg undre mig bare over udtalelsen.

For at kunne sammenligne om man er mest lykkelig med eller uden børn, med eller uden mand, med eller uden job/penge/hund/store bryster/*indsæt selv flere*. Og konstateret at det er "uden" versionen der gør en mest lykkelig, jamen så er man nødt til at have prøvet "med" versionen også.

Jeg er uenig.

Jeg kan sagtens sige allerede nu, at det ville være rædselsfuldt hvis jeg blev fyret, selvom jeg aldrig har prøvet det.
Og det ville være for lækkert hvis jeg fik fuldstændig økonomisk frihed, selvom jeg heller ikke har prøvet det.
Og det ville være mega nedtur hvis jeg fik en hest eller større bryster eller mistede et ben.

Det er rigtigt; Jeg kan ikke præcist vide hvordan det vil være selv at få børn. Men når børn ikke siger mig noget, eller vækker noget i mig, og når jeg udelukkende ser ulemper ved at få børn, og forskning peger på at der er mange gode grunde til at tro mit liv vil blive mere af alt det, som jeg allerede ved jeg IKKE kan lide, så kan jeg godt give et ret godt gæt. Og det synes jeg man skal være ret påpasselig med at sige om andre, at de ikke har nogen kvalificeret idé om.

Det er jeg nu lidt uenig med dig i. Børn sagde absolut ikke mig noget, før jeg blev mor. Men jeg blev faktisk meget positivt overrasket over alle de gode ting, der er ved at være mor. Og det sjove er, at jeg faktisk er blevet vild med børn, sådan helt generelt, efter at jeg er blevet mor. Jeg elsker at tale med børn og synes, de fleste af slagsen er ret fantastiske.

Men jeg tror nu også, at jeg kunne have fået et mindst lige så fint liv uden børn. Som sagt er livet uden børn generelt nemmere og mere ukompliceret. Til gengæld får ens liv (mit i hvert fald) vældig meget mere mening og formål, når man har børn.

[Pjeps]

Jeg kan kun sammenligne med noget jeg har prøvet , jeg kan med garanti sige at jeg er gladere som single end i forhold. Jeg føler mig låst i parforhold , Er det så er fordi jeg ikke har mødt den rigtige, det kan jeg jo ikke vide.

Jeg har ikke prøvet at have mine egne børn, og jeg har heller ikke haft lyst til at prøve. Mange af de ting der følger med at have børn, vil også få mig til at føle mig låst. Men jeg kan ikke vide det 100% men jeg har haft dybe overvejelser, og min konklusion blev at jeg hellere ville fortryde de børn jeg ikke fik, end at fortryde dem jeg fik.

Jeg kan med hånden på hjertet sige, at når jeg ser på de fleste jeg kender med børn, fortryder jeg stadig ikke mit valg (som så heller ikke kan ændres nu). Det samme gælder 99 % af de parforhold jeg ser. Ofte når jeg endelig møder nogen, hvor jeg opfatter deres parforhold som lykkeligt og perfekt, bliver jeg helt lamslået og trist når forholdet går i stykker, og det langt hen ad vejen har været facade udadtil.

Men jeg håber da at jeg en dag møder en mand, som kan ændre min holdning til parforhold, en som jeg har lyst til sidder i min sofa hver dag når jeg kommer hjem. Men jeg tvivler indtil den dag det måske sker.

[Anilara]

Det er jeg nu lidt uenig med dig i. Børn sagde absolut ikke mig noget, før jeg blev mor. Men jeg blev faktisk meget positivt overrasket over alle de gode ting, der er ved at være mor. Og det sjove er, at jeg faktisk er blevet vild med børn, sådan helt generelt, efter at jeg er blevet mor. Jeg elsker at tale med børn og synes, de fleste af slagsen er ret fantastiske.

Men jeg tror nu også, at jeg kunne have fået et mindst lige så fint liv uden børn. Som sagt er livet uden børn generelt nemmere og mere ukompliceret. Til gengæld får ens liv (mit i hvert fald) vældig meget mere mening og formål, når man har børn.

Men hvorfor fik du børn, hvis du ikke ville have børn? Var det et uheld?
Hvis du gerne ville have børn, er/var vi jo ikke i samme situation og har derfor ikke samme udgangspunkt når vi forestiller os, om det er det rigtige for os. Og så kan man ikke på samme måde sammenligne vores grundlag.

[Ata]

Det er jeg nu lidt uenig med dig i. Børn sagde absolut ikke mig noget, før jeg blev mor. Men jeg blev faktisk meget positivt overrasket over alle de gode ting, der er ved at være mor. Og det sjove er, at jeg faktisk er blevet vild med børn, sådan helt generelt, efter at jeg er blevet mor. Jeg elsker at tale med børn og synes, de fleste af slagsen er ret fantastiske.

Men jeg tror nu også, at jeg kunne have fået et mindst lige så fint liv uden børn. Som sagt er livet uden børn generelt nemmere og mere ukompliceret. Til gengæld får ens liv (mit i hvert fald) vældig meget mere mening og formål, når man har børn.

Men hvorfor fik du børn,hvis du ikke ville have børn? Var det et uheld?
Hvis du gerne ville have børn, er vi jo ikke i samme situation og har derfor ikke samme forudsætninger når vi forestiller os om det vil blive godt eller skidt.

Det gjorde jeg nok mest fordi 1. jeg ikke aktivt havde fravalgt at få børn og 2. mødte en mand, som virkelig virkelig gerne ville have børn. Dvs. at vi ikke var blevet sammen, hvis jeg ikke ønskede børn. Men du har da ret i, at jeg har ønsket det på et eller andet abstrakt plan. Men jeg står gerne ved, at jeg var 80 % rædselsslagen ved tanken. Aflyste blandt andet 3 gange at få fjernet spiralen ved lægen.

[Anilara]

Det er jeg nu lidt uenig med dig i. Børn sagde absolut ikke mig noget, før jeg blev mor. Men jeg blev faktisk meget positivt overrasket over alle de gode ting, der er ved at være mor. Og det sjove er, at jeg faktisk er blevet vild med børn, sådan helt generelt, efter at jeg er blevet mor. Jeg elsker at tale med børn og synes, de fleste af slagsen er ret fantastiske.

Men jeg tror nu også, at jeg kunne have fået et mindst lige så fint liv uden børn. Som sagt er livet uden børn generelt nemmere og mere ukompliceret. Til gengæld får ens liv (mit i hvert fald) vældig meget mere mening og formål, når man har børn.

Men hvorfor fik du børn,hvis du ikke ville have børn? Var det et uheld?
Hvis du gerne ville have børn, er vi jo ikke i samme situation og har derfor ikke samme forudsætninger når vi forestiller os om det vil blive godt eller skidt.

Det gjorde jeg nok mest fordi 1. jeg ikke aktivt havde fravalgt at få børn og 2. mødte en mand, som virkelig virkelig gerne ville have børn. Dvs. at vi ikke var blevet sammen, hvis jeg ikke ønskede børn. Men du har da ret i, at jeg har ønsket det på et eller andet abstrakt plan. Men jeg står gerne ved, at jeg var 80 % rædselsslagen ved tanken. Aflyste blandt andet 3 gange at få fjernet spiralen ved lægen.

Jeg synes godt nok stadig det var noget af et sats du tog, hvis du kun fik børn for at blive sammen med din mand, og hvis du reelt troede at dit liv ville blive værre af at få børn.
Men godt det tog sig anderledes ud.

[Ata]

Det er jeg nu lidt uenig med dig i. Børn sagde absolut ikke mig noget, før jeg blev mor. Men jeg blev faktisk meget positivt overrasket over alle de gode ting, der er ved at være mor. Og det sjove er, at jeg faktisk er blevet vild med børn, sådan helt generelt, efter at jeg er blevet mor. Jeg elsker at tale med børn og synes, de fleste af slagsen er ret fantastiske.

Men jeg tror nu også, at jeg kunne have fået et mindst lige så fint liv uden børn. Som sagt er livet uden børn generelt nemmere og mere ukompliceret. Til gengæld får ens liv (mit i hvert fald) vældig meget mere mening og formål, når man har børn.

Men hvorfor fik du børn,hvis du ikke ville have børn? Var det et uheld?
Hvis du gerne ville have børn, er vi jo ikke i samme situation og har derfor ikke samme forudsætninger når vi forestiller os om det vil blive godt eller skidt.

Det gjorde jeg nok mest fordi 1. jeg ikke aktivt havde fravalgt at få børn og 2. mødte en mand, som virkelig virkelig gerne ville have børn. Dvs. at vi ikke var blevet sammen, hvis jeg ikke ønskede børn. Men du har da ret i, at jeg har ønsket det på et eller andet abstrakt plan. Men jeg står gerne ved, at jeg var 80 % rædselsslagen ved tanken. Aflyste blandt andet 3 gange at få fjernet spiralen ved lægen.

Jeg synes godt nok stadig det var noget af et sats du tog, hvis du kun fik børn for at blive sammen med din mand, og hvis du reelt troede at dit liv ville blive værre af at få børn.
Men godt det tog sig anderledes ud.

Der tegner du det også lige lidt for hårdt op. Jeg troede ikke som sådan, at mit liv ville blive værre, og jeg fik ikke kun børn for at beholde manden. Jeg var bare ret uafklaret med det og havde desuden meget lille affektion for børn, sådan generelt. Og så blev jeg så overbevist om at få børn i den konstellation, jeg nu var i. Det er jo lidt noget andet.

[JoyNips]

Jeg er i hvert fald lykkeligere uden børn.

Har du da mistet dine børn siden du kan udtale dig så skråsikkert om forskellen ?

Det er ikke for at være provokerende eller noget. Men jeg undre mig bare over udtalelsen.

For at kunne sammenligne om man er mest lykkelig med eller uden børn, med eller uden mand, med eller uden job/penge/hund/store bryster/*indsæt selv flere*. Og konstateret at det er "uden" versionen der gør en mest lykkelig, jamen så er man nødt til at have prøvet "med" versionen også.

Jeg er uenig.

Jeg kan sagtens sige allerede nu, at det ville være rædselsfuldt hvis jeg blev fyret, selvom jeg aldrig har prøvet det.
Og det ville være for lækkert hvis jeg fik fuldstændig økonomisk frihed, selvom jeg heller ikke har prøvet det.
Og det ville være mega nedtur hvis jeg fik en hest eller større bryster eller mistede et ben.

Det er rigtigt; Jeg kan ikke præcist vide hvordan det vil være selv at få børn. Men når børn ikke siger mig noget, eller vækker noget i mig, og når jeg udelukkende ser ulemper ved at få børn, og forskning peger på at der er mange gode grunde til at tro mit liv vil blive mere af alt det, som jeg allerede ved jeg IKKE kan lide, så kan jeg godt give et ret godt gæt. Og det synes jeg man skal være ret påpasselig med at sige om andre, at de ikke har nogen kvalificeret idé om.

Det er jeg nu lidt uenig med dig i. Børn sagde absolut ikke mig noget, før jeg blev mor. Men jeg blev faktisk meget positivt overrasket over alle de gode ting, der er ved at være mor. Og det sjove er, at jeg faktisk er blevet vild med børn, sådan helt generelt, efter at jeg er blevet mor. Jeg elsker at tale med børn og synes, de fleste af slagsen er ret fantastiske.

Men jeg tror nu også, at jeg kunne have fået et mindst lige så fint liv uden børn. Som sagt er livet uden børn generelt nemmere og mere ukompliceret. Til gengæld får ens liv (mit i hvert fald) vældig meget mere mening og formål, når man har børn.

Børn generelt siger mig stadig ikke noget efter at jeg har fået et. De fleste børn man ikke kender er røvirriterende, efter min mening

[PaleSeptember]

Jeg er i hvert fald lykkeligere uden børn.

Har du da mistet dine børn siden du kan udtale dig så skråsikkert om forskellen ?

Det er ikke for at være provokerende eller noget. Men jeg undre mig bare over udtalelsen.

For at kunne sammenligne om man er mest lykkelig med eller uden børn, med eller uden mand, med eller uden job/penge/hund/store bryster/*indsæt selv flere*. Og konstateret at det er "uden" versionen der gør en mest lykkelig, jamen så er man nødt til at have prøvet "med" versionen også.

Jeg er uenig.

Jeg kan sagtens sige allerede nu, at det ville være rædselsfuldt hvis jeg blev fyret, selvom jeg aldrig har prøvet det.
Og det ville være for lækkert hvis jeg fik fuldstændig økonomisk frihed, selvom jeg heller ikke har prøvet det.
Og det ville være mega nedtur hvis jeg fik en hest eller større bryster eller mistede et ben.

Det er rigtigt; Jeg kan ikke præcist vide hvordan det vil være selv at få børn. Men når børn ikke siger mig noget, eller vækker noget i mig, og når jeg udelukkende ser ulemper ved at få børn, og forskning peger på at der er mange gode grunde til at tro mit liv vil blive mere af alt det, som jeg allerede ved jeg IKKE kan lide, så kan jeg godt give et ret godt gæt. Og det synes jeg man skal være ret påpasselig med at sige om andre, at de ikke har nogen kvalificeret idé om.

Jeg er meget enig. Der er bare mange ting ved livet med børn, der slet ikke tiltaler mig. Jeg foretrækker at have en masse frihed til at kunne gøre hvad jeg vil uden at skulle være afhængig af børn. Min mand har det på samme måde.
Det ville da også være skidt, hvis man fik børn, for tænk nu hvis, og man så hadede hvert sekund af det

[Anilara]

Der tegner du det også lige lidt for hårdt op. Jeg troede ikke som sådan, at mit liv ville blive værre, og jeg fik ikke kun børn for at beholde manden. Jeg var bare ret uafklaret med det og havde desuden meget lille affektion for børn, sådan generelt. Og så blev jeg så overbevist om at få børn i den konstellation, jeg nu var i. Det er jo lidt noget andet.

Du har ret, jeg tegnede det hårdt op, og gjorde det lidt med vilje.
Det gjorde jeg for at vise at vi har to meget forskellige udgangspunkt.
Du fortæller at du ikke troede dit liv ville blive værre af at få børn - jeg er overbevist om at jeg ville få et absolut dårligere liv af at få børn.

Derfor synes jeg ikke man kan sammenligne vores situationer - jeg mener stadig at jeg har ret mange underbyggede grunde for at sige, at jeg ville blive markant mere ulykkelig af at få børn, selvom jeg ikke har prøvet det.
Det samme kan man jo ikke sige om dig - og det er forståeligt. Du var også langt fra overbevist inden, men lå trods alt stadig klart højere på "villig-til-børn-skalaen" end jeg nogensinde har været.

Og mit indlæg udsprang jo af, at jeg godt mente jeg kunne have nogle ret gode forudsætninger for at vurdere, om jeg ville blive mere ulykkelig for at have børn, også selvom jeg ikke har prøvet det. Jeg synes det ville være direkte uansvarligt og imod både mine egne og et eventuelt barns tarv hvis jeg satsede på at få et alligevel, når alt i mig skriger nej - det var så det du var uenig i, at jeg kunne have gode forudsætninger for at vurdere, og her du naturligt bragte dig selv som eksempel. Der er vores udgangspunkt bare for forskellige, mener jeg, til at du som sådan helt kan være uenig med mig.

Heldigvis havde du det på en anden måde end jeg har det nu - og jeg er glad for at se du traf et rigtigt valg, trods tvivl.