Fødsler

[Rapfisk]

Hvor mange fødsler der mon eksisterer, som lever op til det der naturligheds ideal?
Jeg har lige lært at næste 1/4 af alle fødsler bliver sat igang. Vi har allerede snakket om de 20% kejsersnit. Så der jo stadig epidural, vedrop og meget mere. Og altså bare bristninger er der 50% der får i en eller anden grad.

Og mere end 80% af førstegangsfødende.

[Bergen]

Jeg er sikker på, at det også handler om normering.

Jeg var på FG og efterfølgende indlagt på barsel på grund af stort blodtabt ifm AKS og andre småting og udskrev mig selv mod deres råd.
Ingen så mig eller tjekkede op på mig på barsel i de døgn andet en en læge, der fulgte op efter mit AKS.
Ingen opdagede før udskrivning, at baby havde tabte sig mere end 'tilladt'. Jeg var på en 4 sengs stue med konstant besøgende og masser af uro om natten. Min journal er ret vild, når man læser den efterfølgende - og der var et minimum af info eller opmærksomhed fra JM.

Jeg er 100% sikker på, at mit lange forløb på FG ikke udviklede sig til et traume af den grund jeg havde en veninde med, der er uddannet i fødsler og derfor sørgede for, at tingene blev set til og var der for mig. Personalet havde sindsygt travlt. Sommerferie og mange fødsler.

Når jeg fx har hørt min mor fortælle om fødsel og barsel i deres tid, så var vilkårene godt nok anderledes i forhold til travlhed og personale.

[ajnaM]

Jeg er sikker på, at det også handler om normering.

Jeg var på FG og efterfølgende indlagt på barsel på grund af stort blodtabt ifm AKS og andre småting og udskrev mig selv mod deres råd.
Ingen så mig eller tjekkede op på mig på barsel i de døgn andet en en læge, der fulgte op efter mit AKS.
Ingen opdagede før udskrivning, at baby havde tabte sig mere end 'tilladt'. Jeg var på en 4 sengs stue med konstant besøgende og masser af uro om natten. Min journal er ret vild, når man læser den efterfølgende - og der var et minimum af info eller opmærksomhed fra JM.

Jeg er 100% sikker på, at mit lange forløb på FG ikke udviklede sig til et traume af den grund jeg havde en veninde med, der er uddannet i fødsler og derfor sørgede for, at tingene blev set til og var der for mig. Personalet havde sindsygt travlt. Sommerferie og mange fødsler.

Når jeg fx har hørt min mor fortælle om fødsel og barsel i deres tid, så var vilkårene godt nok anderledes i forhold til travlhed og personale.

Æv, det lyder som en hård omgang.

Og helt enig i fortidens fødsler! Min mor havde en uge på fødeklinik, da hun fik mig i 80’erne. Om natten sov børnene på en anden stue - mødrene skulle jo sove. At den stue, de nyfødte sov på, så var rygerum om dagen, viser bare igen, at det var en anden tid - på godt og ondt.

Da jeg fik min første i ‘12, havde vi to nætter på barselshotel. Det var ikke fordi, vi blev serviceret specielt meget, men jeg fik set på min syning, og jeg fik hjælp en håndfuld gange af jordemødre/sygeplejersker - én gang blev min søn pludselig blå om munden og vi blev rimelig forskrækkede, en gang stod jeg pludselig med en kæmpe blodklump mellem benene da jeg var i bad, en gang fik jeg en halv times amme-assistance hvor jeg fik hjælp til at lægge ham ordentligt til (og få ham af igen, hvis han suttede forkert) og en gang hjalp en garvet jordemoder mig med at få ham til at sove, da han havde skreget i timevis.

Det lyder måske af små ting, men for mig gjorde det en enorm forskel. Og jeg har meget ondt af de førstegangsmødre, der i dag bare bliver sendt direkte hjem.

[Bergen]

Jeg er sikker på, at det også handler om normering.

Jeg var på FG og efterfølgende indlagt på barsel på grund af stort blodtabt ifm AKS og andre småting og udskrev mig selv mod deres råd.
Ingen så mig eller tjekkede op på mig på barsel i de døgn andet en en læge, der fulgte op efter mit AKS.
Ingen opdagede før udskrivning, at baby havde tabte sig mere end 'tilladt'. Jeg var på en 4 sengs stue med konstant besøgende og masser af uro om natten. Min journal er ret vild, når man læser den efterfølgende - og der var et minimum af info eller opmærksomhed fra JM.

Jeg er 100% sikker på, at mit lange forløb på FG ikke udviklede sig til et traume af den grund jeg havde en veninde med, der er uddannet i fødsler og derfor sørgede for, at tingene blev set til og var der for mig. Personalet havde sindsygt travlt. Sommerferie og mange fødsler.

Når jeg fx har hørt min mor fortælle om fødsel og barsel i deres tid, så var vilkårene godt nok anderledes i forhold til travlhed og personale.

Æv, det lyder som en hård omgang.

Og helt enig i fortidens fødsler! Min mor havde en uge på fødeklinik, da hun fik mig i 80’erne. Om natten sov børnene på en anden stue - mødrene skulle jo sove. At den stue, de nyfødte sov på, så var rygerum om dagen, viser bare igen, at det var en anden tid - på godt og ondt.

Da jeg fik min første i ‘12, havde vi to nætter på barselshotel. Det var ikke fordi, vi blev serviceret specielt meget, men jeg fik set på min syning, og jeg fik hjælp en håndfuld gange af jordemødre/sygeplejersker - én gang blev min søn pludselig blå om munden og vi blev rimelig forskrækkede, en gang stod jeg pludselig med en kæmpe blodklump mellem benene da jeg var i bad, en gang fik jeg en halv times amme-assistance hvor jeg fik hjælp til at lægge ham ordentligt til (og få ham af igen, hvis han suttede forkert) og en gang hjalp en garvet jordemoder mig med at få ham til at sove, da han havde skreget i timevis.

Det lyder måske af små ting, men for mig gjorde det en enorm forskel. Og jeg har meget ondt af de førstegangsmødre, der i dag bare bliver sendt direkte hjem.

Præcis.
Der var ingen hjælp what so ever til noget som helst eller opfølgning på noget hverken hos mor eller barn - og man måtte ikke have en medindlagt på barsel.

Havde jeg været mindre robust/haft mindre hjælp fra min veninde på FG, så var maginalen til, at det var end i et traume meget lille. SP havde hørt historien så mange gange.
Det er 11 år siden og det er ikke bedre på RH i dag. En af barnets klassekammeraters mor er ansat deroppe.

Der var det altså andre forhold før - og derfor ret umuligt at sammenligne med nu. Jeg undrer mig ikke over, at så mange kvinder har dårlige oplevelser og traumer af fødsel og indlæggelse på barsel. Det er sindsygt, at der er så få ressourcer og så lidt støtte at få som fødende/nybagt mor.

[1234]

Hvor mange fødsler der mon eksisterer, som lever op til det der naturligheds ideal?
Jeg har lige lært at næste 1/4 af alle fødsler bliver sat igang. Vi har allerede snakket om de 20% kejsersnit. Så der jo stadig epidural, vedrop og meget mere. Og altså bare bristninger er der 50% der får i en eller anden grad.

Udover KS, som jeg undgik, kan jeg tjekke alle de øvrige ting af. Jeg er åbenbart nærmest så langt fra en naturlig fødeko, man kan komme

Du kan prøve igen. Jeg gik fra middelmådig til præmieko fra første til anden fødsel

[Rapfisk]

Effekten af tiden på barselsgangen handler i den grad om normering. Vi havde to døgn som førstegangsfødende i 2019 (i modsætning til tidligere generationer og i dag) på enestue, hvor faren kunne blive. Men vi blev tilset tre gange:
* En velkomst, da vi lige var kommet fra fødegangen kl 6 om morgenen og bare gerne ville sove
* En sygeplejerske, som hjalp med at lægge vores datter til i en stilling, der var rigtig god, men som det aldrig lykkedes mig at genskabe
* Udskrivelse

Jeg hørte fx helt tilfældigt en anden mor tale om isbind, ellers havde jeg aldrig vidst, at det eksisterende, endsige at jeg kunne efterspørge det.

Derudover var der et foredrag om amning på afdelingen, hvor vi lærte, at baby skulle lægges til hver 2.-3. time.

Det foredrag gjorde mig så usikker, at jeg gik helt i panik, da jeg på tredjedagen derhjemme ikke kunne vække min datter til amning, og det endte med, at vi blev genindlagt med henblik på at støtte mig. Det hjalp på den måde, at jeg slappede af, og mælken løb til. Vi var der i et døgn, hvor jeg fik én session med ammevejledning (ved indlæggelse) og fik udleveret ammebrikker. De sidste 18-20 timer så jeg ikke personalet.

Med andre ord: De to døgn kan noget ift. at give ro og trygge rammer, hvis man trives i hospitalsmiljøet, men de kan ikke stå alene som de ofte gør i dag.

[1234]

Hvor mange fødsler der mon eksisterer, som lever op til det der naturligheds ideal?
Jeg har lige lært at næste 1/4 af alle fødsler bliver sat igang. Vi har allerede snakket om de 20% kejsersnit. Så der jo stadig epidural, vedrop og meget mere. Og altså bare bristninger er der 50% der får i en eller anden grad.

Og mon det bliver værre med tiden? Hver gang en læge redder en fødsel der uden hjælp ville være endt i død, kommer der nogle gener til verden som muligvis er disponeret for svære fødsler.

Dette er ikke et forslag om at lade fødende kvinder dø, det er bare ofte en flipside ved medicin at når man kompenserer for en eller anden form for svaghed, kan den svaghed sprede sig.

Det vel barnet og ikke moren man ikke skal redde, hvis det handler om videregivelse at gener?
Jeg tror nu ikke, der er så meget genetik indenover. Alle dem jeg kender, der har født 3+ gange har haft ret forskellige fødsler.

[1234]

Jeg er sikker på, at det også handler om normering.

Jeg var på FG og efterfølgende indlagt på barsel på grund af stort blodtabt ifm AKS og andre småting og udskrev mig selv mod deres råd.
Ingen så mig eller tjekkede op på mig på barsel i de døgn andet en en læge, der fulgte op efter mit AKS.
Ingen opdagede før udskrivning, at baby havde tabte sig mere end 'tilladt'. Jeg var på en 4 sengs stue med konstant besøgende og masser af uro om natten. Min journal er ret vild, når man læser den efterfølgende - og der var et minimum af info eller opmærksomhed fra JM.

Jeg er 100% sikker på, at mit lange forløb på FG ikke udviklede sig til et traume af den grund jeg havde en veninde med, der er uddannet i fødsler og derfor sørgede for, at tingene blev set til og var der for mig. Personalet havde sindsygt travlt. Sommerferie og mange fødsler.

Når jeg fx har hørt min mor fortælle om fødsel og barsel i deres tid, så var vilkårene godt nok anderledes i forhold til travlhed og personale.

Æv, det lyder som en hård omgang.

Og helt enig i fortidens fødsler! Min mor havde en uge på fødeklinik, da hun fik mig i 80’erne. Om natten sov børnene på en anden stue - mødrene skulle jo sove. At den stue, de nyfødte sov på, så var rygerum om dagen, viser bare igen, at det var en anden tid - på godt og ondt.

Da jeg fik min første i ‘12, havde vi to nætter på barselshotel. Det var ikke fordi, vi blev serviceret specielt meget, men jeg fik set på min syning, og jeg fik hjælp en håndfuld gange af jordemødre/sygeplejersker - én gang blev min søn pludselig blå om munden og vi blev rimelig forskrækkede, en gang stod jeg pludselig med en kæmpe blodklump mellem benene da jeg var i bad, en gang fik jeg en halv times amme-assistance hvor jeg fik hjælp til at lægge ham ordentligt til (og få ham af igen, hvis han suttede forkert) og en gang hjalp en garvet jordemoder mig med at få ham til at sove, da han havde skreget i timevis.

Det lyder måske af små ting, men for mig gjorde det en enorm forskel. Og jeg har meget ondt af de førstegangsmødre, der i dag bare bliver sendt direkte hjem.

Du behøver ikke have ondt af os alle sammen. Jeg havde intet mod at blive sendt hjem og var ret træt af, at mit blodtryk gjorde jeg skulle blive et døgn efter anden gang. Jeg synes altid det lyder som et mareridt, når mødre skulle blive flere døgn efter fødslen og de tog babyen væk om natten Det viser nok bare, at one-size ikke passer til alle.

[abcd]

Hvor mange fødsler der mon eksisterer, som lever op til det der naturligheds ideal?
Jeg har lige lært at næste 1/4 af alle fødsler bliver sat igang. Vi har allerede snakket om de 20% kejsersnit. Så der jo stadig epidural, vedrop og meget mere. Og altså bare bristninger er der 50% der får i en eller anden grad.

Og mon det bliver værre med tiden? Hver gang en læge redder en fødsel der uden hjælp ville være endt i død, kommer der nogle gener til verden som muligvis er disponeret for svære fødsler.

Dette er ikke et forslag om at lade fødende kvinder dø, det er bare ofte en flipside ved medicin at når man kompenserer for en eller anden form for svaghed, kan den svaghed sprede sig.

Det vel barnet og ikke moren man ikke skal redde, hvis det handler om videregivelse at gener?
Jeg tror nu ikke, der er så meget genetik indenover. Alle dem jeg kender, der har født 3+ gange har haft ret forskellige fødsler.

Begge dele. Hvis moderen dør, får hun ikke flere børn hvilket begrænser spredningen af hendes gener uden helt at eliminere den.

Alting er genetisk. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7246997/

"Several studies have demonstrated that there is an inherited component in most common pregnancy complications."

[1234]

Hvor mange fødsler der mon eksisterer, som lever op til det der naturligheds ideal?
Jeg har lige lært at næste 1/4 af alle fødsler bliver sat igang. Vi har allerede snakket om de 20% kejsersnit. Så der jo stadig epidural, vedrop og meget mere. Og altså bare bristninger er der 50% der får i en eller anden grad.

Og mon det bliver værre med tiden? Hver gang en læge redder en fødsel der uden hjælp ville være endt i død, kommer der nogle gener til verden som muligvis er disponeret for svære fødsler.

Dette er ikke et forslag om at lade fødende kvinder dø, det er bare ofte en flipside ved medicin at når man kompenserer for en eller anden form for svaghed, kan den svaghed sprede sig.

Det vel barnet og ikke moren man ikke skal redde, hvis det handler om videregivelse at gener?
Jeg tror nu ikke, der er så meget genetik indenover. Alle dem jeg kender, der har født 3+ gange har haft ret forskellige fødsler.

Begge dele. Hvis moderen dør, får hun ikke flere børn hvilket begrænser spredningen af hendes gener uden helt at eliminere den.

Alting er genetisk. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7246997/

"Several studies have demonstrated that there is an inherited component in most common pregnancy complications."

Artiklen handler om komplikationer ved graviditet og ikke fødsler. Det er to forskellige ting.

Derudover tror jeg faktisk, der sker en hel naturlig selektion. De kvinder som får mange børn er som regel dem med nemme graviditet og fødsler i hvert fald i min omgangskreds.

[abcd]

Hvor mange fødsler der mon eksisterer, som lever op til det der naturligheds ideal?
Jeg har lige lært at næste 1/4 af alle fødsler bliver sat igang. Vi har allerede snakket om de 20% kejsersnit. Så der jo stadig epidural, vedrop og meget mere. Og altså bare bristninger er der 50% der får i en eller anden grad.

Og mon det bliver værre med tiden? Hver gang en læge redder en fødsel der uden hjælp ville være endt i død, kommer der nogle gener til verden som muligvis er disponeret for svære fødsler.

Dette er ikke et forslag om at lade fødende kvinder dø, det er bare ofte en flipside ved medicin at når man kompenserer for en eller anden form for svaghed, kan den svaghed sprede sig.

Det vel barnet og ikke moren man ikke skal redde, hvis det handler om videregivelse at gener?
Jeg tror nu ikke, der er så meget genetik indenover. Alle dem jeg kender, der har født 3+ gange har haft ret forskellige fødsler.

Begge dele. Hvis moderen dør, får hun ikke flere børn hvilket begrænser spredningen af hendes gener uden helt at eliminere den.

Alting er genetisk. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7246997/

"Several studies have demonstrated that there is an inherited component in most common pregnancy complications."

Artiklen handler om komplikationer ved graviditet og ikke fødsler. Det er to forskellige ting.

Derudover tror jeg faktisk, der sker en hel naturlig selektion. De kvinder som får mange børn er som regel dem med nemme graviditet og fødsler i hvert fald i min omgangskreds.

Mænd er også mest tiltrukket af kvinder med optimale hofter for børns sundhed, og det kan være det også har betydning for fødslerne. Jeg tror sagtens du kan have ret i at de kvinder der fra naturens hånd har lettest ved at føde, også er dem der oftest får mange børn, så det har en korrigerende effekt. Jeg mener dog stadig at når vi kan redde fødsler der tidligere ville være endt ulykkeligt, så skal det næsten have en eller anden betydning for genpuljen.

[ajnaM]

Jeg er sikker på, at det også handler om normering.

Jeg var på FG og efterfølgende indlagt på barsel på grund af stort blodtabt ifm AKS og andre småting og udskrev mig selv mod deres råd.
Ingen så mig eller tjekkede op på mig på barsel i de døgn andet en en læge, der fulgte op efter mit AKS.
Ingen opdagede før udskrivning, at baby havde tabte sig mere end 'tilladt'. Jeg var på en 4 sengs stue med konstant besøgende og masser af uro om natten. Min journal er ret vild, når man læser den efterfølgende - og der var et minimum af info eller opmærksomhed fra JM.

Jeg er 100% sikker på, at mit lange forløb på FG ikke udviklede sig til et traume af den grund jeg havde en veninde med, der er uddannet i fødsler og derfor sørgede for, at tingene blev set til og var der for mig. Personalet havde sindsygt travlt. Sommerferie og mange fødsler.

Når jeg fx har hørt min mor fortælle om fødsel og barsel i deres tid, så var vilkårene godt nok anderledes i forhold til travlhed og personale.

Æv, det lyder som en hård omgang.

Og helt enig i fortidens fødsler! Min mor havde en uge på fødeklinik, da hun fik mig i 80’erne. Om natten sov børnene på en anden stue - mødrene skulle jo sove. At den stue, de nyfødte sov på, så var rygerum om dagen, viser bare igen, at det var en anden tid - på godt og ondt.

Da jeg fik min første i ‘12, havde vi to nætter på barselshotel. Det var ikke fordi, vi blev serviceret specielt meget, men jeg fik set på min syning, og jeg fik hjælp en håndfuld gange af jordemødre/sygeplejersker - én gang blev min søn pludselig blå om munden og vi blev rimelig forskrækkede, en gang stod jeg pludselig med en kæmpe blodklump mellem benene da jeg var i bad, en gang fik jeg en halv times amme-assistance hvor jeg fik hjælp til at lægge ham ordentligt til (og få ham af igen, hvis han suttede forkert) og en gang hjalp en garvet jordemoder mig med at få ham til at sove, da han havde skreget i timevis.

Det lyder måske af små ting, men for mig gjorde det en enorm forskel. Og jeg har meget ondt af de førstegangsmødre, der i dag bare bliver sendt direkte hjem.

Du behøver ikke have ondt af os alle sammen. Jeg havde intet mod at blive sendt hjem og var ret træt af, at mit blodtryk gjorde jeg skulle blive et døgn efter anden gang. Jeg synes altid det lyder som et mareridt, når mødre skulle blive flere døgn efter fødslen og de tog babyen væk om natten Det viser nok bare, at one-size ikke passer til alle.

Man har altid bare kunnet tage hjem - min mor tog hjem med min bror, selvom hun kunne blive en uge.

Problemet er, at der kun er én model i dag; at man bliver sendt hjem direkte. Det er et dårligere udgangspunkt for alle dem, der - som jeg havde - har brug for bare et minimum af hjælp og støtte de første dage.

[Lys]

Jeg er sikker på, at det også handler om normering.

Jeg var på FG og efterfølgende indlagt på barsel på grund af stort blodtabt ifm AKS og andre småting og udskrev mig selv mod deres råd.
Ingen så mig eller tjekkede op på mig på barsel i de døgn andet en en læge, der fulgte op efter mit AKS.
Ingen opdagede før udskrivning, at baby havde tabte sig mere end 'tilladt'. Jeg var på en 4 sengs stue med konstant besøgende og masser af uro om natten. Min journal er ret vild, når man læser den efterfølgende - og der var et minimum af info eller opmærksomhed fra JM.

Jeg er 100% sikker på, at mit lange forløb på FG ikke udviklede sig til et traume af den grund jeg havde en veninde med, der er uddannet i fødsler og derfor sørgede for, at tingene blev set til og var der for mig. Personalet havde sindsygt travlt. Sommerferie og mange fødsler.

Når jeg fx har hørt min mor fortælle om fødsel og barsel i deres tid, så var vilkårene godt nok anderledes i forhold til travlhed og personale.

Æv, det lyder som en hård omgang.

Og helt enig i fortidens fødsler! Min mor havde en uge på fødeklinik, da hun fik mig i 80’erne. Om natten sov børnene på en anden stue - mødrene skulle jo sove. At den stue, de nyfødte sov på, så var rygerum om dagen, viser bare igen, at det var en anden tid - på godt og ondt.

Da jeg fik min første i ‘12, havde vi to nætter på barselshotel. Det var ikke fordi, vi blev serviceret specielt meget, men jeg fik set på min syning, og jeg fik hjælp en håndfuld gange af jordemødre/sygeplejersker - én gang blev min søn pludselig blå om munden og vi blev rimelig forskrækkede, en gang stod jeg pludselig med en kæmpe blodklump mellem benene da jeg var i bad, en gang fik jeg en halv times amme-assistance hvor jeg fik hjælp til at lægge ham ordentligt til (og få ham af igen, hvis han suttede forkert) og en gang hjalp en garvet jordemoder mig med at få ham til at sove, da han havde skreget i timevis.

Det lyder måske af små ting, men for mig gjorde det en enorm forskel. Og jeg har meget ondt af de førstegangsmødre, der i dag bare bliver sendt direkte hjem.

Du behøver ikke have ondt af os alle sammen. Jeg havde intet mod at blive sendt hjem og var ret træt af, at mit blodtryk gjorde jeg skulle blive et døgn efter anden gang. Jeg synes altid det lyder som et mareridt, når mødre skulle blive flere døgn efter fødslen og de tog babyen væk om natten Det viser nok bare, at one-size ikke passer til alle.

Man har altid bare kunnet tage hjem - min mor tog hjem med min bror, selvom hun kunne blive en uge.

Problemet er, at der kun er én model i dag; at man bliver sendt hjem direkte. Det er et dårligere udgangspunkt for alle dem, der - som jeg havde - har brug for bare et minimum af hjælp og støtte de første dage.

Men det er jo ikke helt rigtigt, at alle bliver sendt hjem. Jeg blev fx indlagt en dag med henblik på ammeopstart, fordi min datter ikke kunne få fat. Jeg fik ikke optimal hjælp, men jeg fik faktisk ret god hjælp til det. Og dem med særligt behov for støtte har også større mulighed for indlæggelse. Jeg spurgte min jordemoder inden fødslen, og hun fortalte, at jeg ikke ville blive sendt hjem efter 6 timer, hvis jeg var virkelig utryg ved det. Men nuancerne forsvinder jo lidt i retningslinjer mv.

[Lys]

Jeg ved i øvrigt ikke om jeg synes, at indlæggelser til alle er løsningen. Det bliver i hvert fald dyrt, hvis vilkårene skal være nogenlunde ordentlige og ustressende for nye familier. Men der skal helt sikkert være et sted at henvende sig med spørgsmål, ammebøvl etc og det skal helst være ét sted, der har åbent 24/7-ish, så man ikke skal jonglere mellem efterfødselsklinikker, sundhedsplejerske etc. Og så skal der selvfølgelig være indlæggelsesmulighed (ordentlige forhold!) for dem, der har reelt behov.

[MrsHyacinth]

Hvor mange fødsler der mon eksisterer, som lever op til det der naturligheds ideal?
Jeg har lige lært at næste 1/4 af alle fødsler bliver sat igang. Vi har allerede snakket om de 20% kejsersnit. Så der jo stadig epidural, vedrop og meget mere. Og altså bare bristninger er der 50% der får i en eller anden grad.

Udover KS, som jeg undgik, kan jeg tjekke alle de øvrige ting af. Jeg er åbenbart nærmest så langt fra en naturlig fødeko, man kan komme

Du kan prøve igen. Jeg gik fra middelmådig til præmieko fra første til anden fødsel

Ellers tak. Jeg er en gammel ko på 40+, der efter to år med ørebarn og lortesøvn afbrudt hver til hver anden time har vænnet mig til de seneste mdr kun at blive vækket en gang før kl 5-6 stykker. Uanset hvor nem eller svær en fødsel, der var udsigt til, villejeg ikke ønske det forløb igen - i den kontekst var fødslen piece of cake, selvom den var tough