True crime og kvinder

[milisa]

Lige den del afventer jeg, for i forbindelse med grundlovsforhør mv, er den del jo netop blevet undladt. Og der er kraftigt henstillet til pressen, at pigen netop skal have lov til at vokse op uden at alle kender detaljerne.

Til tider er det jo også internet-krigerne der fremlægger viden, rygter/mv, som så gør at offentligheden får besked.

Du har fuldstændig ret i det sidste - og her kan man jo netop kun feje for egen dør og sørge for, at man ikke selv går ind og opsøger og læser disse ting, og da slet ikke er medvirkende til at omtale og sprede.

Mht pressen: Jeg håber, pressen overholder det. Alle dele af pressen.

[Misantropen]

Jeg hader true crime. Jeg synes, det er så ulækkert, at der bliver tjent penge på andres ulykke og endnu værre: At andres ulykke er underholdning.

Så længe de nære efterladte eller offeret selv (under antagelse, at true crime ikke kun er mord...) stadig lever, bør man holde sig fra det.

Også når de selv medvirker fordi de gerne vil fortælle deres historie?

Jeg er ikke overbevist om, at de alle ved, hvad de gør. Selvfølgelig må folk helt selv bestemme, hvad de vil medvirke i, hvis de er i en tilstand, hvor de kan vurdere omfang og konsekvenser. Men der er stadig noget principielt forkert i at opsøge dem. Folk har kraftedme nogle gange lige knap fået lov til at tørre tårerne, før de bliver spurgt. Derudover, så er det jo alt fra fjerne onkler og afdankede veninder, der bliver spurgt - og udtaler sig uanset hvad de nærmeste så end måtte mene.

Jeg er godt klar over, jeg skifter emne, men for mig er der mange paralleller til det klamme cirkus, vi snart er vidne til, når Emilie Meng sagen kommer for retten. Emilie er død, så hun har ingen stemme længere, og vi må, at hendes forældre er ok med, at alle får ALT at vide. Men den 13-årige. Hun skal nu leve resten af sit liv med, at hendes overgreb kan googles frem af alle. For altid i alle detaljer. For EB og deslige vil dvæle ved hver en detalje og offentliggøre det hele live. Og folk læser det jo??? Jeg kommer aldrig til at forstå, at man kan få sig selv til det.

Jeg er ikke enig i at det principielt er forkert at opsøge ofre og pårørende i forbindelse med at der arbejdes med en sag, men måden og tidspunktet det gøres på kan indiskutabelt være upassende, usympatisk osv. I Danmark tror jeg ikke det er almindelig praksis at kontakte pårørende i forbindelse med en true crime udsendelse før de har fået tørret øjnene. Sker det ikke mest i forbindelse med nyhedsdækninger, hvor journalister m.m. kan være vanvittigt indiskrete og sensationslystne?

[milisa]

Jeg er ikke enig i at det principielt er forkert at opsøge ofre og pårørende i forbindelse med at der arbejdes med en sag, men måden og tidspunktet det gøres på kan indiskutabelt være upassende, usympatisk osv. I Danmark tror jeg ikke det er almindelig praksis at kontakte pårørende i forbindelse med en true crime udsendelse før de har fået tørret øjnene. Sker det ikke mest i forbindelse med nyhedsdækninger, hvor journalister m.m. kan være vanvittigt indiskrete og sensationslystne?

Hvis du med "arbejdes med en sag" mener politiets arbejde, så er jeg naturligvis helt enig. Men humlen for mig er, at det i min verden er decideret ulækkert at have andres ulykke som et arbejde, at gøre deres katastrofe til en sag for at skabe profit - og dermed bliver der pr definition forkert at opsøge ofre og familier,

Jeg kan godt være enig med dig i, at det som oftest i Danmark er journalister ifm selve nyheden, der er værst, men Kim Wall var for mig et skrækeksempel på, hvordan hendes ulykke blev vendt og drejet og profiteret til en grad, hvor materiale måtte trækkes tilbage, fordi det trods alt blev for meget for de fleste.

[Misantropen]

Jeg er ikke enig i at det principielt er forkert at opsøge ofre og pårørende i forbindelse med at der arbejdes med en sag, men måden og tidspunktet det gøres på kan indiskutabelt være upassende, usympatisk osv. I Danmark tror jeg ikke det er almindelig praksis at kontakte pårørende i forbindelse med en true crime udsendelse før de har fået tørret øjnene. Sker det ikke mest i forbindelse med nyhedsdækninger, hvor journalister m.m. kan være vanvittigt indiskrete og sensationslystne?

Hvis du med "arbejdes med en sag" mener politiets arbejde, så er jeg naturligvis helt enig. Men humlen for mig er, at det i min verden er decideret ulækkert at have andres ulykke som et arbejde, at gøre deres katastrofe til en sag for at skabe profit - og dermed bliver der pr definition forkert at opsøge ofre og familier,

Jeg kan godt være enig med dig i, at det som oftest i Danmark er journalister ifm selve nyheden, der er værst, men Kim Wall var for mig et skrækeksempel på, hvordan hendes ulykke blev vendt og drejet og profiteret til en grad, hvor materiale måtte trækkes tilbage, fordi det trods alt blev for meget for de fleste.

Jeg mener ikke politiet, men fx dokumentarister, journalister, forfattere, podcastere osv. Jeg forstod dit indlæg som at det var dem du hentydede til. Det misforstod jeg måske?

[Mani]

Det er i al fald ikke alle pårørende der er a-okay med det: https://www.bt.dk/samfund/dr-vaert-sand ... rkasteligt

[Moe]

Folk kan dvæle ved hvad de vil, om det er udtryk for en sund indstilling er jo noget andet. Af de mange årsager der kan være, vil kun få være udtryk for en dårlig indstilling.
Det er ofte det samme princip som med rutebaner og tilsvarende, man kommer frygter for ulykker og døden i møde, men den, puha, godt det ikke er mig.

Det er coping mekanisme, hvilket ikke i sig selv er usundt.

[LaMariposa]

Det er i al fald ikke alle pårørende der er a-okay med det: https://www.bt.dk/samfund/dr-vaert-sand ... rkasteligt

Det virker da også helt vildt respektløst.

Nu har jeg ikke hørt mere end fem minutters Mørkeland, fordi jeg synes, at det var forfærdeligt, men jeg tror altså ikke, at de er representative for alle true crime podcasts. I hvert fald ikke flertallet af dem, som jeg har hørt.

[Mani]

Det er i al fald ikke alle pårørende der er a-okay med det: https://www.bt.dk/samfund/dr-vaert-sand ... rkasteligt

Det virker da også helt vildt respektløst.

Nu har jeg ikke hørt mere end fem minutters Mørkeland, fordi jeg synes, at det var forfærdeligt, men jeg tror altså ikke, at de er representative for alle true crime podcasts. I hvert fald ikke flertallet af dem, som jeg har hørt.

Jeg ved det ikke. Jeg hører ikke selv true crime, men husker tydeligt da Sandie skrev om at være pårørende.

[LaMariposa]

Det er i al fald ikke alle pårørende der er a-okay med det: https://www.bt.dk/samfund/dr-vaert-sand ... rkasteligt

Det virker da også helt vildt respektløst.

Nu har jeg ikke hørt mere end fem minutters Mørkeland, fordi jeg synes, at det var forfærdeligt, men jeg tror altså ikke, at de er representative for alle true crime podcasts. I hvert fald ikke flertallet af dem, som jeg har hørt.

Jeg ved det ikke. Jeg hører ikke selv true crime, men husker tydeligt da Sandie skrev om at være pårørende.

Det må også være helt vildt svært at være pårørende, når man pludselig oplever, at ens personlige tragedie bliver behandlet på den måde.

Har personligt hørt flere true crime podcasts, hvor pårørende selv har medvirket (nogle af dem har endda selv henvendt sig for at få fokus på en sag). Og uden selvfølgelig at kende 100% til værternes motiver, så synes jeg det virker til, at de er drevet af noget andet end bare det at ville underholde. Der er noget andet på spil.

[Misantropen]

Det er i al fald ikke alle pårørende der er a-okay med det: https://www.bt.dk/samfund/dr-vaert-sand ... rkasteligt

Man vil jo aldrig kunne skære alle pårørende over en kam. Nogen vil gerne fortælle deres historie, eller at andre gør det, andre vil ikke. Det adskiller sig ikke fra alle mulige andre sager/emner.

Jeg har aldrig selv hørt Mørkeland pga. den negative omtale af podcasten. Den virker så absurd. Jeg ved dog ikke hvor meget de inddrager og informerer de pårørende når de laver deres udsendelser, om det overhovedet er noget de gør?

[LaMariposa]

Man vil jo aldrig kunne skære alle pårørende over en kam. Nogen vil gerne fortælle deres historie, eller at andre gør det, andre vil ikke. Det adskiller sig ikke fra alle mulige andre sager/emner.

Derudover er der et andet aspekt, som jeg også synes er væsentligt. I flere af de amerikanske podcasts, jeg har hørt, har der været fokus på mænd, der har været uskyldigt dømt og siddet i fængsel i over 20 år for drab, som de ikke har begået. Jeg kan godt forstå, hvis de pårørende til den dræbte synes, det er svært, at sagen tages op igen i et medie, men jeg synes det er så vigtig også at have fokus på den, der er uskyldigt dømt.

[Misantropen]

Man vil jo aldrig kunne skære alle pårørende over en kam. Nogen vil gerne fortælle deres historie, eller at andre gør det, andre vil ikke. Det adskiller sig ikke fra alle mulige andre sager/emner.

Derudover er der et andet aspekt, som jeg også synes er væsentligt. I flere af de amerikanske podcasts, jeg har hørt, har der været fokus på mænd, der har været uskyldigt dømt og siddet i fængsel i over 20 år for drab, som de ikke har begået. Jeg kan godt forstå, hvis de pårørende til den dræbte synes, det er svært, at sagen tages op igen i et medie, men jeg synes det er så vigtig også at have fokus på den, der er uskyldigt dømt.

Helt enig. Jeg hører indimellem også podcasts der handler om personer der er forsvundet. Der er også ofte pårørende der medvirker i håb om at øge opmærksomheden og og få svar, så sagen og deres kære ikke bliver glemt.

[Delfin]

Det er i al fald ikke alle pårørende der er a-okay med det: https://www.bt.dk/samfund/dr-vaert-sand ... rkasteligt

Det virker da også helt vildt respektløst.

Nu har jeg ikke hørt mere end fem minutters Mørkeland, fordi jeg synes, at det var forfærdeligt, men jeg tror altså ikke, at de er representative for alle true crime podcasts. I hvert fald ikke flertallet af dem, som jeg har hørt.

Deres podcast er helt klart ikke som de fleste. Jeg har hørt andre, som behandlede det på en langt mere respektfuld måde.
Jeg har dog ikke hørt voldsomt mange podcasts, men jeg har set en del filmet true crime, hvor pårørende medvirkede. Selvom noget af det har været amerikansk produceret er det alligevel lavet på mere lødig vis end Mørkeland

[LaMariposa]

Det er i al fald ikke alle pårørende der er a-okay med det: https://www.bt.dk/samfund/dr-vaert-sand ... rkasteligt

Det virker da også helt vildt respektløst.

Nu har jeg ikke hørt mere end fem minutters Mørkeland, fordi jeg synes, at det var forfærdeligt, men jeg tror altså ikke, at de er representative for alle true crime podcasts. I hvert fald ikke flertallet af dem, som jeg har hørt.

Deres podcast er helt klart ikke som de fleste. Jeg har hørt andre, som behandlede det på en langt mere respektfuld måde.
Jeg har dog ikke hørt voldsomt mange podcasts, men jeg har set en del filmet true crime, hvor pårørende medvirkede. Selvom noget af det har været amerikansk produceret er det alligevel lavet på mere lødig vis end Mørkeland

Flertallet af de amerikanske true crime podcasts, jeg har hørt, har været ret lødige og med stor respekt for ofrene og deres familier. Men jeg er også kræsen og hører kun dem, der virkelig har noget på hjerte. Men der er helt sikkert brodne kar alle steder.

[Pandesteg]

Jeg er kvinde og hører virkelig mange true crime podcasts. Med fare for at blive jaget ud herfra med en høtyv må jeg være ærlig og sige at jeg i bund og grund dem for underholdningens skyld. Jeg hører kun amerikanske/australske/britiske true crime podcasts. Er ikke god til tihi-fnis podcast og den kategori falder feks mørkeland i, efter jeg hørte et enkelt afsnit.