Nogen her der har fået diagnostiseret ADHD som voksen

[bibbs]

Jeg har tænkt på al den fokus der har været på det igennem de sociale medier, mange kendte er"sprunget" ud.

Har det gjort nogen forskel for dig at få diagnosen og hvilken forskel har det gjort for dig.

Og får man bare medicin eller hvordan ??

[Wolf]

Jeg fik den sidste forår og har sagt nej til medicin. I år fik jeg så en autisme diagnose også og pludselig giver alting mening.

Mistænker du at du selv har ADHD?

[limitededition]

Det har gjort den forskel, at jeg har fået en forklaring på hvorfor jeg er anderledes end andre, og nogen ting er sværere for mig end neurotypiske. Jeg får medicin, som hjælper rigtig meget, men det er ikke en mirakelkur.
Det har også gjort, at jeg er opmærksom på de udfordringer min datter har, og holde øje med om det er noget, der skal kigges nærmere på, og ikke lade stå til, som man gjorde da jeg var barn, fordi man ikke vidste hvad man ved i dag.

[bibbs]

Jeg fik den sidste forår og har sagt nej til medicin. I år fik jeg så en autisme diagnose også og pludselig giver alting mening.

Mistænker du at du selv har ADHD?

Det gjorde jeg egentlig ikke, men idag var der en der sagde til mig at hun mente jeg havde bimlende ADHD.
Så tog jeg et par test på nettet og måske er der noget om det.

Jeg er max presset for tiden og jeg udsætter ting indtil de bliver uoverskueligt. Jeg har bestilt en tid hos lægen, men er slet ikke klar til at skulle tage medicin. Så jeg ved ikke hvad jeg kan forvente at få ud af et besøg hos lægen.

[Aragorn]

Jeg fik stillet diagnosen som voksen og der er det jo lidt for sent.

Jeg klarer mig ok nu, men min ungdom var ret frygtelig og min barndom var ødelagt fordi de prøvede at tæve det ud af mig, og ingen er nogensinde blevet bedre af at få pisk.

Jeg kan godt grine af det men min psykolog ser meget alvorlig ud når jeg gør dét, og siger 'det lyder virkelig frygteligt' og 'det er jeg virkelig ked af skete for dig'. Så begynder jeg at græde. Det er lidt bøsset.

[Seance]

Jeg fik stillet diagnosen som voksen og der er det jo lidt for sent.

Jeg klarer mig ok nu, men min ungdom var ret frygtelig og min barndom var ødelagt fordi de prøvede at tæve det ud af, og ingen er nogensinde blevet bedre af at få pisk.

Jeg kan godt grine af det men min psykolog ser meget alvorlig ud når jeg gør dét, og siger 'det lyder virkelig frygteligt' og 'det er jeg virkelig ked af skete for dig'. Så begynder jeg at græde. Det er lidt bøsset.

Jeg prøver ikke at få dig til at græde, men jeg er oprigtigt ked af det var sådan du blev behandlet som barn. Det forandrer en grundlæggende når man får tæv af den eller dem som skulle elske og beskytte en. Jeg håber du er omgivet af gode og kærlige mennesker resten af dit liv.

[Neenah]

Jeg fik diagnosen i december. Jeg har været sygemeldt med stress siden sidste forår, og fik i den forbindelse en henvisning fordi det er noget jeg har mistænkt i hvert fald i 10-12 år. Jeg har bare aldrig fået gjort noget ved det, fordi det trods alt ikke har været en større belastning for mig imens jeg bare var mig selv og var studerende. Skolegang har været nemt for mig, jeg har været dygtig i stort set alle fag og har haft interesse for det meste - og jeg valgte en uddannelse i noget jeg havde en særinteresse i, så det gav sig selv at jeg havde stor motivation for at lave opgaver og læse tekster.

Nogle af de ting, der har gjort jeg søgte udredning var:
- Jeg har ingen tålmodighed med mine børn. Jeg har ikke tålmodighed til at lege eller høre på lange forklaringer om alt muligt, og jeg har svært ved når de ikke hører efter hvad jeg beder dem om, eller ikke følger mit tempo. Efter barn nummer to blev jeg max presset fordi der pludselig var to forskellige behov at holde styr på på samme tid, udover mine egne.
- Arbejdsopgaver, der kræver meget planlægning og en høj grad af kompleksitet har jeg svært ved at overskue og få taget hul på, så jeg udsætter det indtil jeg ikke kan undgå det længere, hvis jeg ikke har nogen, jeg kan spørge om hjælp.
- Jeg kan overspringshandle i uendeligheder, hvis jeg ikke er i det rigtige flow til at lave kedelige rutinearbejdsopgaver, der fyldte en del i mit tidligere job. Hvis jeg havde fx 20 opgaver jeg absolut SKULLE have nået en dag med hjemmearbejde, så kunne jeg sagtens bruge en hel dag og kun nå de fire.
- Jeg kan udsætte opgaver uden en deadline i en uendelighed, hvis der ikke er nogen, der er på nakken af mig. Pt. har jeg ikke været til tandlægen i over to år fordi jeg ikke får påmindelsesbeskeder mere, og jeg glemmer at det er en ting.
- Jeg har utroligt svært ved at holde en rutine (rydde op efter morgenmaden, rydde køkkenet, generelt holde orden i huset, træning, etc.)
- Har svært ved enkelte hygiejnerutiner. Jeg børster tit ikke tænder om aftenen fordi jeg bare ikke gør det. Jeg ved godt jeg skal, det virker bare uoverskueligt, selvom det er nemt nok for mig om morgenen.
- Jeg taler før jeg tænker, joker med alt hvis jeg er usikker på mig selv, og har en generel mangel på situationsfornemmelse. Jeg prøver, men det er svært at styre mig. Har en generel fornemmelse af at være socialt akavet og at aldrig at være blevet voksen.
- Er meget impulsstyret og har altid haft svært ved at tøjle mit forbrug og mine pludselige indskydelser.
- Gør næsten altid det nye og spændende før det kedelige og rutineprægede.
- Starter utroligt mange projekter og nye hobbyer, og opgiver dem tit ligeså hurtigt igen.
- Har utroligt let til tårer, bliver meget følelsesmæssigt påvirket af andre, og har et enormt pleasergen, hvor jeg altid er bange for at være for meget, for uhøflig, for forkert el. lign.
- Jeg glemmer ting med mindre jeg kan se dem. Så hvis jeg skal huske at have noget med i børnehaven, så lægger jeg det ved hoveddøren, så jeg ser det om morgenen. Halvdelen af gangene glemmer jeg det alligevel, fordi jeg overser det.
- Hyperfokus er mit største symptom. Hvis jeg først er blevet fanget af noget kan jeg være i gang med det i timevis uden at spise, gå på toilettet, sove, drikke eller tage en pause. Jeg vil bare gerne dyrke mit nye projekt. Ofte betyder det også skader, fordi jeg slider mig selv i smadder - fx ved at hækle 8-9 timer om dagen i ugevis.
- Et fucked up forhold til mad, som har været mit dopaminfix siden jeg var helt lille.
- Stimming: Jeg sidder aldrig stille. Jeg piller altid ved noget - som regel mit hår, eller hvis jeg er til møde/i skole, så doodler jeg konstant.

Jeg begyndte på medicin i januar, og det har ændret mit liv. Jeg bliver ikke ligeså hurtigt utålmodig med ungerne, jeg kan holde fokus på mit arbejde, jeg kan tage nogle kedelige opgaver før de spændende, jeg har en større ro indeni mig og jeg har bare et generelt større overskud i hverdagen, så jeg ikke føler jeg drukner af at have et hverdagsliv. Jeg er stadig i optrapning i forhold til raskmelding, men min verden ser markant anderledes ud end den gjorde i efteråret. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv og min familie at få den udredning.

[Rhododendron]

Jeg fik diagnosen i december. Jeg har været sygemeldt med stress siden sidste forår, og fik i den forbindelse en henvisning fordi det er noget jeg har mistænkt i hvert fald i 10-12 år. Jeg har bare aldrig fået gjort noget ved det, fordi det trods alt ikke har været en større belastning for mig imens jeg bare var mig selv og var studerende. Skolegang har været nemt for mig, jeg har været dygtig i stort set alle fag og har haft interesse for det meste - og jeg valgte en uddannelse i noget jeg havde en særinteresse i, så det gav sig selv at jeg havde stor motivation for at lave opgaver og læse tekster.

Nogle af de ting, der har gjort jeg søgte udredning var:
- Jeg har ingen tålmodighed med mine børn. Jeg har ikke tålmodighed til at lege eller høre på lange forklaringer om alt muligt, og jeg har svært ved når de ikke hører efter hvad jeg beder dem om, eller ikke følger mit tempo. Efter barn nummer to blev jeg max presset fordi der pludselig var to forskellige behov at holde styr på på samme tid, udover mine egne.
- Arbejdsopgaver, der kræver meget planlægning og en høj grad af kompleksitet har jeg svært ved at overskue og få taget hul på, så jeg udsætter det indtil jeg ikke kan undgå det længere, hvis jeg ikke har nogen, jeg kan spørge om hjælp.
- Jeg kan overspringshandle i uendeligheder, hvis jeg ikke er i det rigtige flow til at lave kedelige rutinearbejdsopgaver, der fyldte en del i mit tidligere job. Hvis jeg havde fx 20 opgaver jeg absolut SKULLE have nået en dag med hjemmearbejde, så kunne jeg sagtens bruge en hel dag og kun nå de fire.
- Jeg kan udsætte opgaver uden en deadline i en uendelighed, hvis der ikke er nogen, der er på nakken af mig. Pt. har jeg ikke været til tandlægen i over to år fordi jeg ikke får påmindelsesbeskeder mere, og jeg glemmer at det er en ting.
- Jeg har utroligt svært ved at holde en rutine (rydde op efter morgenmaden, rydde køkkenet, generelt holde orden i huset, træning, etc.)
- Har svært ved enkelte hygiejnerutiner. Jeg børster tit ikke tænder om aftenen fordi jeg bare ikke gør det. Jeg ved godt jeg skal, det virker bare uoverskueligt, selvom det er nemt nok for mig om morgenen.
- Jeg taler før jeg tænker, joker med alt hvis jeg er usikker på mig selv, og har en generel mangel på situationsfornemmelse. Jeg prøver, men det er svært at styre mig. Har en generel fornemmelse af at være socialt akavet og at aldrig at være blevet voksen.
- Er meget impulsstyret og har altid haft svært ved at tøjle mit forbrug og mine pludselige indskydelser.
- Gør næsten altid det nye og spændende før det kedelige og rutineprægede.
- Starter utroligt mange projekter og nye hobbyer, og opgiver dem tit ligeså hurtigt igen.
- Har utroligt let til tårer, bliver meget følelsesmæssigt påvirket af andre, og har et enormt pleasergen, hvor jeg altid er bange for at være for meget, for uhøflig, for forkert el. lign.
- Jeg glemmer ting med mindre jeg kan se dem. Så hvis jeg skal huske at have noget med i børnehaven, så lægger jeg det ved hoveddøren, så jeg ser det om morgenen. Halvdelen af gangene glemmer jeg det alligevel, fordi jeg overser det.
- Hyperfokus er mit største symptom. Hvis jeg først er blevet fanget af noget kan jeg være i gang med det i timevis uden at spise, gå på toilettet, sove, drikke eller tage en pause. Jeg vil bare gerne dyrke mit nye projekt. Ofte betyder det også skader, fordi jeg slider mig selv i smadder - fx ved at hækle 8-9 timer om dagen i ugevis.
- Et fucked up forhold til mad, som har været mit dopaminfix siden jeg var helt lille.
- Stimming: Jeg sidder aldrig stille. Jeg piller altid ved noget - som regel mit hår, eller hvis jeg er til møde/i skole, så doodler jeg konstant.

Jeg begyndte på medicin i januar, og det har ændret mit liv. Jeg bliver ikke ligeså hurtigt utålmodig med ungerne, jeg kan holde fokus på mit arbejde, jeg kan tage nogle kedelige opgaver før de spændende, jeg har en større ro indeni mig og jeg har bare et generelt større overskud i hverdagen, så jeg ikke føler jeg drukner af at have et hverdagsliv. Jeg er stadig i optrapning i forhold til raskmelding, men min verden ser markant anderledes ud end den gjorde i efteråret. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv og min familie at få den udredning.

Tak for at beskrive mig

Bibbs; Jeg har været diagnosticeret og medicineret i længere tid end Neenah, men kommer nok aldrig 100 % ovenpå igen.
Jeg blev udredt fordi jeg blev ved med at gå ned med stress efter jeg fik børn og det har sat sine spor. Før jeg fik børn havde jeg også problemer, men jeg havde mere tid til at restituere, så jeg kunne overkomme at passe mit job.

Jeg er glad for at vide hvad der er “galt” med mig, så jeg kan forstå hvorfor nogle ting er sværere for mig, og at jeg ikke bare kan knokle lidt hårdere for at følge med de andre
Jeg er blevet lidt bedre til at passe på mig selv, og tænke over for hvis skyld jeg gør tingene, for jeg har brugt et helt liv på at forsøge at leve op til andres forventninger, selvom det havde konsekvenser for mine mentale ressourcer.
Og så møder jeg faktisk meget forståelse for den lidt skjulte adhd, men det kan jeg nok takke medierne for, da der er kommet mere fokus på at adhd ikke kun er hyperaktivitet.

[bibbs]

Jeg fik diagnosen i december. Jeg har været sygemeldt med stress siden sidste forår, og fik i den forbindelse en henvisning fordi det er noget jeg har mistænkt i hvert fald i 10-12 år. Jeg har bare aldrig fået gjort noget ved det, fordi det trods alt ikke har været en større belastning for mig imens jeg bare var mig selv og var studerende. Skolegang har været nemt for mig, jeg har været dygtig i stort set alle fag og har haft interesse for det meste - og jeg valgte en uddannelse i noget jeg havde en særinteresse i, så det gav sig selv at jeg havde stor motivation for at lave opgaver og læse tekster.

Nogle af de ting, der har gjort jeg søgte udredning var:
- Jeg har ingen tålmodighed med mine børn. Jeg har ikke tålmodighed til at lege eller høre på lange forklaringer om alt muligt, og jeg har svært ved når de ikke hører efter hvad jeg beder dem om, eller ikke følger mit tempo. Efter barn nummer to blev jeg max presset fordi der pludselig var to forskellige behov at holde styr på på samme tid, udover mine egne.
- Arbejdsopgaver, der kræver meget planlægning og en høj grad af kompleksitet har jeg svært ved at overskue og få taget hul på, så jeg udsætter det indtil jeg ikke kan undgå det længere, hvis jeg ikke har nogen, jeg kan spørge om hjælp.
- Jeg kan overspringshandle i uendeligheder, hvis jeg ikke er i det rigtige flow til at lave kedelige rutinearbejdsopgaver, der fyldte en del i mit tidligere job. Hvis jeg havde fx 20 opgaver jeg absolut SKULLE have nået en dag med hjemmearbejde, så kunne jeg sagtens bruge en hel dag og kun nå de fire.
- Jeg kan udsætte opgaver uden en deadline i en uendelighed, hvis der ikke er nogen, der er på nakken af mig. Pt. har jeg ikke været til tandlægen i over to år fordi jeg ikke får påmindelsesbeskeder mere, og jeg glemmer at det er en ting.
- Jeg har utroligt svært ved at holde en rutine (rydde op efter morgenmaden, rydde køkkenet, generelt holde orden i huset, træning, etc.)
- Har svært ved enkelte hygiejnerutiner. Jeg børster tit ikke tænder om aftenen fordi jeg bare ikke gør det. Jeg ved godt jeg skal, det virker bare uoverskueligt, selvom det er nemt nok for mig om morgenen.
- Jeg taler før jeg tænker, joker med alt hvis jeg er usikker på mig selv, og har en generel mangel på situationsfornemmelse. Jeg prøver, men det er svært at styre mig. Har en generel fornemmelse af at være socialt akavet og at aldrig at være blevet voksen.
- Er meget impulsstyret og har altid haft svært ved at tøjle mit forbrug og mine pludselige indskydelser.
- Gør næsten altid det nye og spændende før det kedelige og rutineprægede.
- Starter utroligt mange projekter og nye hobbyer, og opgiver dem tit ligeså hurtigt igen.
- Har utroligt let til tårer, bliver meget følelsesmæssigt påvirket af andre, og har et enormt pleasergen, hvor jeg altid er bange for at være for meget, for uhøflig, for forkert el. lign.
- Jeg glemmer ting med mindre jeg kan se dem. Så hvis jeg skal huske at have noget med i børnehaven, så lægger jeg det ved hoveddøren, så jeg ser det om morgenen. Halvdelen af gangene glemmer jeg det alligevel, fordi jeg overser det.
- Hyperfokus er mit største symptom. Hvis jeg først er blevet fanget af noget kan jeg være i gang med det i timevis uden at spise, gå på toilettet, sove, drikke eller tage en pause. Jeg vil bare gerne dyrke mit nye projekt. Ofte betyder det også skader, fordi jeg slider mig selv i smadder - fx ved at hækle 8-9 timer om dagen i ugevis.
- Et fucked up forhold til mad, som har været mit dopaminfix siden jeg var helt lille.
- Stimming: Jeg sidder aldrig stille. Jeg piller altid ved noget - som regel mit hår, eller hvis jeg er til møde/i skole, så doodler jeg konstant.

Jeg begyndte på medicin i januar, og det har ændret mit liv. Jeg bliver ikke ligeså hurtigt utålmodig med ungerne, jeg kan holde fokus på mit arbejde, jeg kan tage nogle kedelige opgaver før de spændende, jeg har en større ro indeni mig og jeg har bare et generelt større overskud i hverdagen, så jeg ikke føler jeg drukner af at have et hverdagsliv. Jeg er stadig i optrapning i forhold til raskmelding, men min verden ser markant anderledes ud end den gjorde i efteråret. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv og min familie at få den udredning.

Pyhh det var næsten en beskrivelse af mig

Jeg har dog ikke været gået ned med stress men under sidste nedlukning valgte daværende min chef at sende mig hjem. Hvilket var godt for jeg skulle ikke leve med den konstante dårlige samvittighed

Jeg kender den med børnene, jeg bliver dog sjældent sur. Men gør dem den bjørnetjeneste at jeg gør tingene for den istedet for en evt konflikt

Jeg misser rigtig tit ting og render rundt med en evig dårlig samvittighed.

Den sidste tid er jeg vågnet ki 0400 og måske sovet en time indtil jeg skal op.

[Ata]

Jeg fik stillet diagnosen som voksen og der er det jo lidt for sent.

Jeg klarer mig ok nu, men min ungdom var ret frygtelig og min barndom var ødelagt fordi de prøvede at tæve det ud af mig, og ingen er nogensinde blevet bedre af at få pisk.

Jeg kan godt grine af det men min psykolog ser meget alvorlig ud når jeg gør dét, og siger 'det lyder virkelig frygteligt' og 'det er jeg virkelig ked af skete for dig'. Så begynder jeg at græde. Det er lidt bøsset.

Jeg synes nu, det lyder meget menneskeligt. Og sundt nok.

[Wolf]

Jeg fik den sidste forår og har sagt nej til medicin. I år fik jeg så en autisme diagnose også og pludselig giver alting mening.

Mistænker du at du selv har ADHD?

Det gjorde jeg egentlig ikke, men idag var der en der sagde til mig at hun mente jeg havde bimlende ADHD.
Så tog jeg et par test på nettet og måske er der noget om det.

Jeg er max presset for tiden og jeg udsætter ting indtil de bliver uoverskueligt. Jeg har bestilt en tid hos lægen, men er slet ikke klar til at skulle tage medicin. Så jeg ved ikke hvad jeg kan forvente at få ud af et besøg hos lægen.

Altså en del af de "tegn" der opleves ved ADHD, kan også opstå af stress. Forskellen er at stress går over igen.

Så start der - bliver tjekket for stress og depression

[bibbs]

Jeg fik den sidste forår og har sagt nej til medicin. I år fik jeg så en autisme diagnose også og pludselig giver alting mening.

Mistænker du at du selv har ADHD?

Det gjorde jeg egentlig ikke, men idag var der en der sagde til mig at hun mente jeg havde bimlende ADHD.
Så tog jeg et par test på nettet og måske er der noget om det.

Jeg er max presset for tiden og jeg udsætter ting indtil de bliver uoverskueligt. Jeg har bestilt en tid hos lægen, men er slet ikke klar til at skulle tage medicin. Så jeg ved ikke hvad jeg kan forvente at få ud af et besøg hos lægen.

Altså en del af de "tegn" der opleves ved ADHD, kan også opstå af stress. Forskellen er at stress går over igen.

Så start der - bliver tjekket for stress og depression

Jeg har bestilt en tid hos lægen så ser ve

[Luffegås]

Jeg fik diagnosen i december. Jeg har været sygemeldt med stress siden sidste forår, og fik i den forbindelse en henvisning fordi det er noget jeg har mistænkt i hvert fald i 10-12 år. Jeg har bare aldrig fået gjort noget ved det, fordi det trods alt ikke har været en større belastning for mig imens jeg bare var mig selv og var studerende. Skolegang har været nemt for mig, jeg har været dygtig i stort set alle fag og har haft interesse for det meste - og jeg valgte en uddannelse i noget jeg havde en særinteresse i, så det gav sig selv at jeg havde stor motivation for at lave opgaver og læse tekster.

Nogle af de ting, der har gjort jeg søgte udredning var:
- Jeg har ingen tålmodighed med mine børn. Jeg har ikke tålmodighed til at lege eller høre på lange forklaringer om alt muligt, og jeg har svært ved når de ikke hører efter hvad jeg beder dem om, eller ikke følger mit tempo. Efter barn nummer to blev jeg max presset fordi der pludselig var to forskellige behov at holde styr på på samme tid, udover mine egne.
- Arbejdsopgaver, der kræver meget planlægning og en høj grad af kompleksitet har jeg svært ved at overskue og få taget hul på, så jeg udsætter det indtil jeg ikke kan undgå det længere, hvis jeg ikke har nogen, jeg kan spørge om hjælp.
- Jeg kan overspringshandle i uendeligheder, hvis jeg ikke er i det rigtige flow til at lave kedelige rutinearbejdsopgaver, der fyldte en del i mit tidligere job. Hvis jeg havde fx 20 opgaver jeg absolut SKULLE have nået en dag med hjemmearbejde, så kunne jeg sagtens bruge en hel dag og kun nå de fire.
- Jeg kan udsætte opgaver uden en deadline i en uendelighed, hvis der ikke er nogen, der er på nakken af mig. Pt. har jeg ikke været til tandlægen i over to år fordi jeg ikke får påmindelsesbeskeder mere, og jeg glemmer at det er en ting.
- Jeg har utroligt svært ved at holde en rutine (rydde op efter morgenmaden, rydde køkkenet, generelt holde orden i huset, træning, etc.)
- Har svært ved enkelte hygiejnerutiner. Jeg børster tit ikke tænder om aftenen fordi jeg bare ikke gør det. Jeg ved godt jeg skal, det virker bare uoverskueligt, selvom det er nemt nok for mig om morgenen.
- Jeg taler før jeg tænker, joker med alt hvis jeg er usikker på mig selv, og har en generel mangel på situationsfornemmelse. Jeg prøver, men det er svært at styre mig. Har en generel fornemmelse af at være socialt akavet og at aldrig at være blevet voksen.
- Er meget impulsstyret og har altid haft svært ved at tøjle mit forbrug og mine pludselige indskydelser.
- Gør næsten altid det nye og spændende før det kedelige og rutineprægede.
- Starter utroligt mange projekter og nye hobbyer, og opgiver dem tit ligeså hurtigt igen.
- Har utroligt let til tårer, bliver meget følelsesmæssigt påvirket af andre, og har et enormt pleasergen, hvor jeg altid er bange for at være for meget, for uhøflig, for forkert el. lign.
- Jeg glemmer ting med mindre jeg kan se dem. Så hvis jeg skal huske at have noget med i børnehaven, så lægger jeg det ved hoveddøren, så jeg ser det om morgenen. Halvdelen af gangene glemmer jeg det alligevel, fordi jeg overser det.
- Hyperfokus er mit største symptom. Hvis jeg først er blevet fanget af noget kan jeg være i gang med det i timevis uden at spise, gå på toilettet, sove, drikke eller tage en pause. Jeg vil bare gerne dyrke mit nye projekt. Ofte betyder det også skader, fordi jeg slider mig selv i smadder - fx ved at hækle 8-9 timer om dagen i ugevis.
- Et fucked up forhold til mad, som har været mit dopaminfix siden jeg var helt lille.
- Stimming: Jeg sidder aldrig stille. Jeg piller altid ved noget - som regel mit hår, eller hvis jeg er til møde/i skole, så doodler jeg konstant.

Jeg begyndte på medicin i januar, og det har ændret mit liv. Jeg bliver ikke ligeså hurtigt utålmodig med ungerne, jeg kan holde fokus på mit arbejde, jeg kan tage nogle kedelige opgaver før de spændende, jeg har en større ro indeni mig og jeg har bare et generelt større overskud i hverdagen, så jeg ikke føler jeg drukner af at have et hverdagsliv. Jeg er stadig i optrapning i forhold til raskmelding, men min verden ser markant anderledes ud end den gjorde i efteråret. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv og min familie at få den udredning.

Det lyder fuldstændig som mig. Især det med at føle sig sjusket. Jeg gør alt sjusket. Uheldigt. Grimt.

Jeg mistænker bare jeg har add. Men jeg har ingen diagnose.

[.Magic.]

Hvilken type medicin kan man få ved ADD eller ADHD?

Jeg spørger fordi jeg i flere år har haft en fornemmelse af at jeg “mangler” en diagnose og/eller er forkert diagnosticeret. Jeg har Ængstelig Personlighedsforstyrrelse, tendens til svær depression og angst. Jeg får Sertralin og Lamotrigin og de virker egentligt okay, men min hjerne kører på 400 hele tiden, hopper fra A til G fra P til Ø, jeg roder, udskyder latterlige ting, tænker konstant højt og der er mange, mange andre ting som gør at jeg har fornemmelsen af at noget er forkert.

Så jeg kom til at tænke på medicinen og hvad den gør.

[LaMariposa]

Hvilken type medicin kan man få ved ADD eller ADHD?

Jeg spørger fordi jeg i flere år har haft en fornemmelse af at jeg “mangler” en diagnose og/eller er forkert diagnosticeret. Jeg har Ængstelig Personlighedsforstyrrelse, tendens til svær depression og angst. Jeg for Sertralin og Lamotrigin og de virker egentligt okay, men min hjerne kører på 400 hele tiden, hopper fra A til G fra P til Ø, jeg roder, udskyder latterlige ting, tænker konstant højt og der er mange, mange andre ting som gør at jeg har fornemmelsen af at noget er forkert.

Så jeg kom til at tænke på medicinen og hvad den gør.

Der står noget her:
https://www.psykiatrien.rm.dk/undersoge ... os-voksne/

Nu er jeg først lige startet, og jeg er på laveste dosis Medikenet CR (samme virksomme stof som Ritalin), men jeg synes allerede, at det giver lidt mere ro i hovedet og lidt bedre fokus i forhold til job. Og jeg er heller ikke helt så baldret om aftenen, som jeg var før i tiden.