Nu prøver jeg også - bolig i Storkøbenhavn

[Selma156]

Jeg har et par veninder, der bor i Søborg og Vangede, og de er begge rigtig glade for det. Det er et ret hyggeligt område!

[catnip]

Jeg har boet i Søborg det meste af mit voksen liv (i villakvarteret tæt på midten af Søborg Hovedgade) inden jeg flyttede til udlandet, og elskede det.

Jeg har ingen børn, så kan ikke bidrage til noget i den retning, men Søborg er særdeles velforbundet til byen ift offentlig transport og der er den der landsby feel som andre nævner. Mange specialbutikker på Søborghovedgade og virkelig mange indkøbsmuligheder. Høje Gladsaxe har nogle problemer med kriminalitet og er tæt på, men er meget isoleret fra resten af Søborg - det er sådan lidt sit eget område, og jeg oplevede aldrig noget i de år jeg borde der. Postnummeret Søborg dækker dog mange områder og jeg vil anbefale dem tættere på hovedgaden i forhold til transport og den hyggelige feel. Ude omkring “markerne” kvarteret bliver det meget parcelhus-agtigt og det er også mere bøvlet med offentligt transport.

[MissB]

Jeg tror i øvrigt, at vi over den seneste uge er kommet noget tættere på drømmehuset. Der er i hvert fald nogle ting, der er ved at falde mere på plads i mit hoved, og jeg ser vores ønsker mere klart.

Foretrukken beliggenhed: Bagsværd, Vangede, Søborg eller Hareskovby (grundlæggende hele den strækning på Linje B). Gåafstand til S-tog.

Huset: Minimum fire værelser, to badeværelser. Ikke nødvendigvis i et plan, men det skal være en god planløsning. Meget gerne kælder. Stadig nyt eller relativt nyrenoveret. Ikke en for outreret stil - vi er rimelig basic mennesker, der godt kan lide hvidt med en kontrastvæg her eller der.

Have: God størrelse med plads til legehus eller gyngestativ. Gerne et frugttræ eller to.

Hvis der i øvrigt er nogen, der kan fortælle lidt nogle af ovenstående steder, så sig endelig til. De er udvalgt ud fra en blanding af praktikalitet, anbefalinger og "godt omdømme" på sådan et meget bredt plan, men ingen af os har boet i området før, så jeg hører meget gerne om folks erfaringer.

Mine forældre bor lige ved Buddinge st. Det område ville jeg vælge frem for resten af Søborg og Vangede. De områder har dårlige infrastruktur imo.

Bagsværd er også fint.

[TomKah]

https://andliving.dk/sag/ALC0101/gammel ... rce=boliga

Tæt på stationen. Selvfølgelig ud til gammel hareskovvej, men synes ikke den er SÅ trafikeret.

[englishchannel]

Jeg føler virkelig, at vi er slået tilbage til start. I sidste uge fandt vi endelig drømmehuset, hvor alt bare gik op i en højere enhed: Dejligt hus, stor have, god beliggenhed tæt på S-tog, institutioner og indkøb. Det havde ligget et stykke tid, og ejendomsmægleren sagde intet om andre potentielle købere, da vi var ude at se det. Vi afgiver et bud og finder først der ud af, at huset er blevet solgt få timer efter, at vi var ude at se det, men at de bare ikke havde fået taget det af nettet.

Og selvom det nok er fjollet, føler jeg, at det her var vores eneste chance. Det eneste, der er kommet på over tre år, hvor vi kunne se os selv.

Samtidig har jeg faktisk været lidt ked af den her tråd siden jeg blev kaldt "privilegieblind" i en anden tråd - endda i et indlæg, der fik mange likes, så det er der jo tydeligvis en vis enighed om. Og ikke fordi jeg skal forsvare mig selv, men jeg synes faktisk ikke, at det er specielt privilegeret at måtte kigge efter hus i 3+ år, fordi vi er så begrænset af geografi grundet mit dårlige syn, at vi nærmest ikke kan få en hverdag til at gå op nogen steder.

Jeg ville gerne bytte nogle millioner af vores budget mod at kunne se ordentligt, køre bil og have fleksibiliteten til at bo andre steder end lige her.

[Lys]

Hvor er det ærgerligt, at det glippede. Hvad tænker du er grunden til, at I først har set det nu, hvis det har ligget længe? Er det pga prisnedsættelser?

Hvis I ikke allerede har gjort det, ville jeg kontakte mæglere i de områder, I kigger, så I kan komme i betragtning til skuffesalg og få besked straks de kommer til salg. Og hvis I er begejstrede for området, hvor huset glippede, ville jeg overveje at smide en seddel ind af døren på de relevante huse i kvarteret.

[pinkmoon]

Åh jeg forstår så godt I er kede af det og opgivende.

Vi mistede engang et hus hvor vi var sikre på at det var en done deal. Vi havde endda underskrevet købskontrakt og fået en dum flaske dårlig vin med huset printet på etiketten, og så hørte vi bare INGENTING. Indtil mægler ringede og sagde huset var solgt til anden siden.

Den var hård at komme tilbage fra. Men vi endte faktisk med at købe et andet og bedre hus i området med ‘seddel i postkassen’ finten, så det kan være en god mulighed.

[JoyNips]

Men det gode er, at I har identificeret et kvarter I kan lide og hvor der var et hus i en stil, I kan lide. Så har I noget mere konkret at gå ud fra. Derfor gør I nu det, at I

1) undersøger om der er nogle huse, hvor man kunne forestille sig at ejerne måske snart ville sælge.
2) smider sedler i postkasserne
3) kontakter ejendomsmæglere i området og finder ud af om de har nogle skuffesager, og hvis ikke, får dem til at notere at I gerne vil være skuffekøbere - eventuelt også hvis de har noget lignende i et kvarter der også opfylder jeres behov, men som I ikke har overvejet.

[LaMariposa]

Jeg føler virkelig, at vi er slået tilbage til start. I sidste uge fandt vi endelig drømmehuset, hvor alt bare gik op i en højere enhed: Dejligt hus, stor have, god beliggenhed tæt på S-tog, institutioner og indkøb. Det havde ligget et stykke tid, og ejendomsmægleren sagde intet om andre potentielle købere, da vi var ude at se det. Vi afgiver et bud og finder først der ud af, at huset er blevet solgt få timer efter, at vi var ude at se det, men at de bare ikke havde fået taget det af nettet.

Og selvom det nok er fjollet, føler jeg, at det her var vores eneste chance. Det eneste, der er kommet på over tre år, hvor vi kunne se os selv.

Samtidig har jeg faktisk været lidt ked af den her tråd siden jeg blev kaldt "privilegieblind" i en anden tråd - endda i et indlæg, der fik mange likes, så det er der jo tydeligvis en vis enighed om. Og ikke fordi jeg skal forsvare mig selv, men jeg synes faktisk ikke, at det er specielt privilegeret at måtte kigge efter hus i 3+ år, fordi vi er så begrænset af geografi grundet mit dårlige syn, at vi nærmest ikke kan få en hverdag til at gå op nogen steder.

Jeg ville gerne bytte nogle millioner af vores budget mod at kunne se ordentligt, køre bil og have fleksibiliteten til at bo andre steder end lige her.

Kan sagtens følge dig i det her. Det er uoverskueligt, når man har kigget i evigheder, og man så finder det rigtige og det så forsvinder lige for næsen af en.

Vi har i en budrunde et halvt års tid inden, at vi købte vores nuværende hus, og det blev solgt for 50.000 mere end den pris vi havde oplyst. Det ville vi med glæde have givet for at få det, for det havde den perfekte størrelse med det ekstra værelse, som vi så desperat mangler nu. Og selvom det hus, vi endte med at købe, også er rigtig godt, så irriterer det mig af og til stadig, når jeg går forbi det lidt længere oppe ad vejen.

Tror også, at det er en god ide at blive registreret hos mæglerne i jeres område (hvis I ikke allerede er det), så kan det måske være, at der kommer en skuffesag, som er det rigtige for jer.

Og altså... det københavnske boligmarked er vanvittigt (men det behøver jeg selvfølgelig ikke fortælle jer). Det kræver virkelig held at finde noget, der både er det rigtige og ikke kræver, at man bruger absurde mængder tid på at pendle.

[englishchannel]

Hvor er det ærgerligt, at det glippede. Hvad tænker du er grunden til, at I først har set det nu, hvis det har ligget længe? Er det pga prisnedsættelser?

Hvis I ikke allerede har gjort det, ville jeg kontakte mæglere i de områder, I kigger, så I kan komme i betragtning til skuffesalg og få besked straks de kommer til salg. Og hvis I er begejstrede for området, hvor huset glippede, ville jeg overveje at smide en seddel ind af døren på de relevante huse i kvarteret.

Godt spørgsmål. Hovedsageligt lå huset i et område som vi tidligere har nedprioriteret at kigge i, fordi vi tænkte, at det lå for langt udenfor byen. Samtidig var vi ikke helt oppe at ringe over huset ud fra billederne på nettet, og prioriterede derfor vores begrænsede fremvisningstid på andre huse. Det kan man så ærgre sig over nu, men det er jo svært at forudse, hvilke huse, der ender med at overstige forventningerne.

[englishchannel]

Tak for både de gode råd og egne erfaringer. Det trøster lidt, at andre har været igennem det samme og er kommet godt ud på den anden side.

Det er også en god pointe, at vi er kommet tættere på, fordi vi nu har set noget som vi blev forelsket i og dermed kan søge med målrettet. Huset her var f.eks. ikke et nybygget typehus, men i stedet en totalrenoveret bungalow fra 1930'erne. Den lå ikke indenfor Københavns Kommune, men i et grønt kvarter i Nordsjælland. Etc etc. Det har vist sig, at vi kunne lide noget helt andet end hvad vi ellers har kigget efter, så måske var det den aha-oplevelse, som der skulle til for at vi kan søge mere fokuseret.

(Og hvis nogen støder på en anden totalrenoveret bungalow med frugttræer i haven, så sig lige til, ikke?)

[Lys]

Hvor er det ærgerligt, at det glippede. Hvad tænker du er grunden til, at I først har set det nu, hvis det har ligget længe? Er det pga prisnedsættelser?

Hvis I ikke allerede har gjort det, ville jeg kontakte mæglere i de områder, I kigger, så I kan komme i betragtning til skuffesalg og få besked straks de kommer til salg. Og hvis I er begejstrede for området, hvor huset glippede, ville jeg overveje at smide en seddel ind af døren på de relevante huse i kvarteret.

Godt spørgsmål. Hovedsageligt lå huset i et område som vi tidligere har nedprioriteret at kigge i, fordi vi tænkte, at det lå for langt udenfor byen. Samtidig var vi ikke helt oppe at ringe over huset ud fra billederne på nettet, og prioriterede derfor vores begrænsede fremvisningstid på andre huse. Det kan man så ærgre sig over nu, men det er jo svært at forudse, hvilke huse, der ender med at overstige forventningerne.

Helt sikkert - det er jo umuligt at vide. Hvad var det så det gjorde, at I så det alligevel?

Nu har I jo selv den erfaring, men ellers kan jeg virkelig anbefale også at se boliger, som I ikke er sikre på, men som opfylder nogle objektive betingelser for jeres behov. Især når I har nogle meget specifikke krav. For oplevelsen kan være helt anderledes, når man står der.

[Fræksak]

Hvor er det ærgerligt, at det glippede. Hvad tænker du er grunden til, at I først har set det nu, hvis det har ligget længe? Er det pga prisnedsættelser?

Hvis I ikke allerede har gjort det, ville jeg kontakte mæglere i de områder, I kigger, så I kan komme i betragtning til skuffesalg og få besked straks de kommer til salg. Og hvis I er begejstrede for området, hvor huset glippede, ville jeg overveje at smide en seddel ind af døren på de relevante huse i kvarteret.

Godt spørgsmål. Hovedsageligt lå huset i et område som vi tidligere har nedprioriteret at kigge i, fordi vi tænkte, at det lå for langt udenfor byen. Samtidig var vi ikke helt oppe at ringe over huset ud fra billederne på nettet, og prioriterede derfor vores begrænsede fremvisningstid på andre huse. Det kan man så ærgre sig over nu, men det er jo svært at forudse, hvilke huse, der ender med at overstige forventningerne.

Undskyld jeg lige taler om mig selv, men hvor er det pudsigt du skriver det.

Det hus, vi forelskede os i og troede, at vi købte, havde vi helt forkastet, da vi så det på nettet. Men til en åbent hus i en anden bolig lokkede mægleren os og et andet par med rundt om hjørnet, fordi hun lige syntes, at vi skulle se det hus, som vi altså helt havde udelukket ud fra billederne. Det viste sig at være pragtfuldt og at have virkelig mange muligheder. (Det kom så nogle andre til gode, men altså ...)

[PaleSeptember]

Opgav I at finde et hus? Nu kan jeg se i anden tråd, at du skriver, at I er i gang med at bygge hus. Jeg er nysgerrig på, hvor I endte henne, hvis du vil ud med det?

[englishchannel]

Nu er det godt et halvt år siden, at jeg sidst opdaterede tråden, og der er sket en del.

Vi fandt jo drømmehuset som blev solgt for næsen af os, og efter det var jeg ret slået ud og opgivende. Vi blev ved med at kigge i samme område, og en måneds tid efter blev et nybygget hus sat til salg ca. 1,5 km fra det første hus. Jeg tog ud at se det, og var ikke sådan helt forelsket, men foreslog alligevel min mand at tage ud at se det, fordi jeg nu var indstillet på, at vi lige så godt kunne opgive at få et hus, vi var oprigtigt glade for.

Min mand tog ud at se det, og vetoede det med det samme af de samme årsager som jeg gjorde. Til gengæld bemærkede han, at nabohuset var til salg. Det var tale om en faldefærdig rønne, men den lå på en stor grund i et attraktivt område. Og så kom han med det vilde forslag, at vi bare købte den i stedet for, rev huset ned og byggede noget selv. Jeg var så udmattet af at lede, at jeg vist svarede: "Ja, det kan vi da godt, hvis du synes."

Knap et halvt år senere er status, at vi efter en del tovtrækkeri med sælger endte med at købe grunden, og vi har fået tegnet vores nye hus, der bliver helt anderledes end hvad vi havde forestillet os for bare et år siden. Det bliver et hvidpudset hus i palæstil med kvader, sprossede vinduer, ekstra loftshøjde og plankegulve. Fem værelser, stort køkken og to badeværelser i fransk landstil. Stue og spisestue med adgang til haven med frugttræer, bærbuske og legehus. Hvis alt forløbet efter planen, flytter vi ind i starten af næste år.

Vi er endt et helt andet sted såvel geografisk som stilmæssigt end hvad jeg havde forestillet mig, da jeg oprettede tråden for to år siden. Men jeg tror, at det bliver det helt rigtige for vores familie.