Panton skrev:Charly skrev:Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, men jeg er ikke gode venner med min krop for tiden – og det er et venskab jeg ikke er klar til at opgive, men jeg synes jeg kører lidt i ring – prøver at gøre noget, bliver syg/småsløj – tilbage til start. Det har stået på siden oktober, hvor jeg havde Corona og var temmelig medtaget af det. Jeg har efterfølgende bøvlet med flere ting – men jeg aner jo ikke, om det skyldes Corona eller bare er et tilfældigt sammenfald (vejrtrækning relaterer dog til Corona). Jeg håber, at denne her tråd kan fungere lidt som overblik og forhåbentligt motivation til, at jeg får det bedre og kommer i bedre form. Jeg fylder 50 i januar 2024 og mit mål var oprindeligt et vægttab men nu er det så en bonus og det egentlige mål er at jeg rent faktisk får genoprettet venskabet med min krop.
1) Min vejrtrækning
Det bliver stille og roligt bedre, men det er stadig ikke helt godt. Min læge og min fys mener begge, at det handler om at lungevævet simpelthen skal genoptrænes ved at blive brugt men uden at jeg overdriver det. Så jeg går en del og der speedwalker jeg ind imellem så pulsen kommer op. Nu er jeg så der hvor jeg føler at jeg meget meget langsomt kan forsøge at løbe lidt. Så det er faktisk positivt og det ER blevet bedre. Før kunne jeg ikke gå op af trappen på mit arbejde uden astmaspray men det kan jeg nu. Så den del er vel egentlig ok, det er mere for at forklare hvorfor motion ikke har været super nemt. Den første måned efter Corona kunne jeg ikke gå med hunden fordi jeg ikke havde luft nok hvis han trak eller bare satte farten lidt op…..
2) Træthed
Jeg er SÅ effing træt. Jeg har ingen energi og jeg føler mig faktisk aldrig rigtigt udhvilet. Jeg sover gennemsnitligt 7 timer om natten, men nogle nætter vågner jeg fordi mine hænder sover, og når det er sådan en nat, kan jeg vågne mange gange. Jeg kan godt sove lur et par timer om dagen og så stadig kunne sove om natten. Et sted mellem 7-7,5 time plejer at være rigtig fint men ikke nu.
3) Muskel/ledsmerter
Jeg har næsten på daglig basis ondt i muskler og/eller led – sådan en feberfølelse og træthed i musklerne. Om aftenen har jeg tit uro i benene og tendens til krampe. Og jeg vågner som sagt med sovende hænder.
Jeg burde nok tabe 5-6 kg men det er ikke det vigtigste for mig lige pt. Jeg tænker at det må komme når jeg har noget overskud. Jeg talte med min kollega om i dag, og hun spurgte om jeg har prøvet et Magnesium-tilskud, for det kunne måske hjælpe. Jeg googlede det så og søgte også herinde, og hold da op… De symptomer, jeg har passer godt på, hvis man mangler magnesium + at det åbenbart også kan hjælp på sovende hænder og uro i benene) + at magnesiummangel kan komme efter brug af vanddrivende piller - som jeg får. Så nu får det et skud og så vil jeg prøve at bruge påskeferien på at forsigtigt starte noget løbe (lunte)træning op.
Så første tiltag i projekt ”genopret venskab” er magnesium og lidt mere motion + udstrækning.
Det sidste først, jeg havde vildt meget urolige ben, og der fortalte en veninde at magnesium kunne være en løsning, og det var det. Jeg lider kun af det en sjælden gang, så jeg er sikker på at det hjælper dig også.
Det lyder som en rigtig hårdt forløb du har gået igennem, det lyder super belastende. jeg synes du gør alt det rigtige, det vigtige er at din lungekapacitet igen skal være normal.
Træthed selv efter god søvn, det lyder virkelig dræbende. Jeg lider selv af det men uden at have haft corona og jeg synes det lyder som du har en del senfølger af det. Kan din læge ikke henvise dig til et forløb for senfølgere af corona??
Hvordan går det nu med at få vejret når du går med Cody? Tager du stadig astma medicin?
Kæmpe kram herfra mig, jeg håber virkelig du snart er tilbage på fuld styrke
Tak søde du
Jeg giver det lidt tid endnu inden jeg taler med lægen om en evt. henvisning - og det er simpelthen fordi jeg ikke magter flere lægebesøg - og ja, det er muligvis dumt, men jeg har nærmest haft et lægebesøg om ugen fordi jeg rager alt til mig
Jeg kan nu gå med hunden uden astmamedicin - og det er virkelig rart. Jeg har savnet vores lange gåture