Mi55y skrev:Jeg har haft migræne i dag, men stod alligevel op med den yngste 05:15 (for jeg var jo vågen), lavede morgenmad, smurte madpakker og deltog i online erfa-møde i 6 timer (bare på en lytter dog).
Med til historien hører, at det er mig der står for 98% af almadlavning inkl. madpakker herhjemme, og med madselektive børn, så kan det være en ret stor opgave. Alligevel får vi højst take-away en gang om måneden.
Jeg skriver så til ham, at jeg stadig har hovedpine, at jeg henter børnene kl. 16 og at han kan vælge mellem take-away eller hot-dogs. Han skriver, at jeg må vælge - så jeg vælger selvfølgelig det, der kræver mindst af mig; take-away, som han henter på vejen hjem.
Vi spiser, og da børnene er gået fra bordet udspiller følgende samtale sig:
Mig: Den yngste spiste godt nok godt. Det er rart, at hans mave er i orden igen (han har lige været syg med dårlig mave).
Ham: Jeg synes, det er ærgerligt, at de er blevet vænnet til kun at kunne lide fast-food.
Mig: *glor uforstående på ham* Var det en stikpille til mig?
Ham: Jeg synes bare, at de får for meget fast-food.
Mig: Er det du siger, at jeg har vænnet børnene til kun at gide fast-food?
Ham: Jeg siger bare, at de tit får McDonalds.
Mig: De fik McD i sidste uge og så i oktober - er det tit? Og du har ikke svaret på, om du mener, at jeg giver vores børn for meget fast-food?
Ham: Ja, det er tit. Jeg gider ikke diskutere det - du har hovedpine og er ekstra nærtagende.
Mig: Men du siger jo ikke nej - skal jeg så gå ud fra, at det er det, du mener?
Ham: Hvis ikke du stopper nu, så kører jeg.
Mig: Jeg vil altså have lov at reagere på det du siger, for jeg synes det er en ret voldsom udmelding.
Ham: *sætter sig ud i bilen og kører*
Altså - what? Det er slet ikke en diskussion vi har haft før, og han har aldrig før truet med at køre endsige gjort det.
Er det mig, der var totalt out of line og bare ikke kan se det?
Jeg har lige læst denne, og de næste sider. Jeg kan se jeg er i mindretal, men jeg ville tænke:
Ham: Jeg synes, det er ærgerligt, at de er blevet vænnet til kun at kunne lide fast-food.
Mig: hvad mener du med fast-food? Det er da ikke så tit vi køber takeaway?
Ham: (svar)
Mig: hvordan tænker du vi kan gøre det anderledes?
“Vi”. Du skriver de er selektive.
Jeg synes lidt du gik i forsvar. Og det han jo prøver er at tale om at børnene måske ikke spiser så varieret.
Jeg opfatter det ikke som et angreb. Det er jo ham selv der har købt mcd.
Jeg kender selvfølgelig ikke baggrundshistorie.