Smiling_Goat skrev:Madam Pomfrey skrev:Smiling_Goat skrev:
Ja, det er jo det. Det er svært at ikke tænke på de næste 50 år, og det er selvfølgelig også en bekymring jeg har vendt med ham. Hans udlægning er, at han simpelthen ikke orker noget i år, og han nævner nogle konkrete ydre omstændigheder. Jeg kan godt anerkende, at der kan være noget om de ydre omstændigheder, og jeg kan godt give mig på en ferie i år. Jeg skubber bare mine feriedage og håber på hans overskud kommer, men jeg forbereder mig da på, at jeg kan være nødt til at enten acceptere et liv, hvor vi ikke har ferie sammen eller et liv hvor vi ikke er sammen. Jeg må jo se, hvordan det ser ud næste år. Det er heller ikke sikkert, det generer mig så meget til den tid, men jeg er da forberedt.
I år håber jeg bare, at vi trods alt kan lande på et kompromis.
Selvfølgelig kan der være omstændigheder der påvirker, og gør at man ikke har energi og overskud, - omvendt kunne man tale for, at det er forlade matriklen, lave et sceneskift, og bruge tid på noget ekstraordinært hyggeligt, ville være en god måde at skabe noget god energi og overskud på.
Er det en særlig omstændighed, som kan forventes KUN at have indflydelse i år, - eller ville det være et kort han kunne trække fortløbende?
Det ville klart have betydning for hvor rummelig jeg selv ville være i situationen.
og hvordan ser jeres forhistorie ud? - har i været vant til at tage på ferie indlands og udlands?
Som par er det jo vigtigt at man også finder plads og tid til hinanden, at man laver ting sammen, holder ferie sammen.
Og hvis du står, igen og igen og igen, og oplever at dine ønsker og behov ikke imødekommes, med at du rummer og imødekommer ham, så bliver det jo enormt uligevægtigt. Og du ender med i høj grad at gå på kompromis med de ting der har værdi for dig, i dit liv, og som du drømmer om at dele med en partner.
Min kæreste er næppe den store globetrotter, han har aldrig sådan rigtig rejst, og det er heller ikke behov han føler at han har.
Men han vil gerne med mig, for at vi kan være sammen, opleve, hygge os, have et sceneskift. For os har ferie været incl. mine børn, - og der er han på en pæn og ordentlig måde ærlig om at han føler en uges tid er nok, så vil han gerne hjem til vante rammer og rutiner.
Det handler bl.a. om en "indre omstændighed" i form af AD(H)D diagnose hos både ham og mit ene barn, - så det koster lidt mere på kræfter og overskud at være på udebane. Var det bare ham og mig, så var der nok elastik til lidt mere
I år skal vi til Bornholm, og jeg tror vi glæder os lige meget alle sammen, og han byder aktivt ind med ting han gerne vil se og opleve.
Enig, og det er også en væsentlig grund til, at jeg overhovedet har fundet et sommerhus i Danmark. Vi er begge ramt af de ydre omstændigheder, og det er heller ikke fordi jeg bobler over med overskud. Jeg er bare overbevist om (rent rationelt) at vi har godt af at få noget andet i tankerne i en uges tid. Det er så bare ærgerligt, at min kæreste slet ikke kan se pointen.
Det er heldigvis kun en enkelt ferie, så jeg håber, at alt ser bedre ud til næste sommer. Gør det ikke det, må jeg jo tage den derfra.
Det der med a din kæreste ikke "kan se pointen" - måske han synes du ikke kan se hans. Eller det er jeg nu ret overbevist om, at han tænker.
Der er ikke noget værre i min verden, at skulle komitte sig til noget, hvis man vitterligt bare har behov for at tuller rundt og sove i sin egen seng - i sær hvis der er en masse der tynger. Jeg er selv blevet skilt i år, om både min eks kone, børnene og jeg selv har haft et kæmpe behov for ikke at skulle en masse. Bare være og hygge os sammen.
Jeg holder med din mand Altså det er naturligvis med den tanke, at det blot er i år, pga. de ydre omsændigheder.