Irriterende-tråden

[Luffegås]

Han ringede ikke hjem for at fortælle en elektriker var på vej for at lave en stikkontakt. Så jeg havde ikke ryddet op efter en weekend med fart og leg med børnene. Badeværelset som elektrikeren selvfølgelig lånte flød med håndklæder og tøj, køkkenet smurt ind i madaffald og opvask.
Jeg synes det er pinligt og elektrikeren helt uforstående, for han sagde manden i telefonen lovede at ringe hjem med det samme.
Endnu et eksempel på min mands hukommelse er så ringe.

[Luffegås]

Den er i småtingsafdelingen, men det irriterede mig, og det er sikkert min egen skyld. Så måske mere I "hvornår har din kæreste sidst skuffet dig" kategorien.
Jeg skrev til ham i fredags at vi skulle købe ind til fastelavnsboller. Han ved jeg elsker kagecreme overalt i verden. Han ved også jeg ikke er vild med marcipan. Men min tanke var at jeg skulle lave dem. Han viser mig en opskrift, jeg tror det drejer sig om dejen, og jeg siger :"Så længe der er kagecreme er JEG glad".
Lørdag formiddag, mens jeg kører datteren til hobby, begynder han at lave dej. Fint tænker jeg, whatever, det var nu mere mit projekt sammen med børnene, men det er da fint hvis han kan lave det klar.. Han færdiggøre dem så mens jeg rydder op og passer unger, fint. Jeg ved han putter chokolade i nogen af dem og jeg siger det lyder da lækkert..
Da vi så endelig er klar søndag til at spise dem spørger jeg om der er nogen med kagecreme i, for de to jeg fik var med remonce, og det er jeg ikke så vild med. Han siger så uden at blinke: "Der er kagecreme i dem alle sammen". "Hvad?". "ja opskriften siger der er kagecreme i allesammen. En lille teske kagecreme, og så en større klat remonce". Han føler opgaven er veludført, og ja, det er den da også. Men kæft jeg havde glædet mig til en hjemmebagt bolle fyldt med kagecreme UDEN remonce. Børnene kunne heller ikke lide remoncen.. Så spildt arbejde (bortset fra jeg så fik dem med chokolade, de var jo fine)

[Sorenspige]

Jeg skal ud at spise her til aften. Jeg har skåret grøntsager og lagt dem i en skål og lidt frugt i en anden skål. Begge dele står på køkkenbordet.
Jeg sætter desuden aftensmaden i gang, som min mand så overtager og gør færdig (efter jeg er kørt). Børnene har dækket bord.

Da jeg kommer hjem, står begge skåle i køleskabet, fordi min mand har glemt dem. Vi spiser grøntsager hver aften på den her måde, men fordi jeg ikke fik dem stillet helt ind på spisebordet, har han overset/glemt det. De har stået lige ved siden af komfuret, hvor han afsluttede maden - og alligevel har han glemt det.

Jeg er ikke sur, men jeg synes, det er irriterende.

[PaleSeptember]

Jeg var ikke hjemme i går. Der var gratis strøm i går. Alligevel vælger min mand at vaske alt sit tøj i dag, så hvis jeg skulle have haft vasket tøj i denne weekend, så kunne jeg ikke komme til det. Vi har et meget lille vaskerum, hvor det er begrænset, hvad der kan hænge til tørre, og tørrestativet er fyldt til bristepunktet nu.
Nogle gange må man sgu godt tænke selv.

[Madam Pomfrey]

Jeg er lidt irriteret over at han har taget ekstravagt i går og i dag, igår er egentligt ligemeget for der var jeg på roadtrip med ungerne, men jeg gad at være kommet hjem til kys og kram.
og jeg så han kun kort i morges, fik lige lov at ligge i arm imens jeg vågnede, og så 1,5 time i eftermiddag.
Indimellem bliver jeg lidt overrumplet af at kunne savne ham SÅ meget, selvom vi har set hinanden.
For lidt er bare ikke nok!

[TinaW]

Han er altid irriterende, op til han skal ud og arbejde.
Han plejer at pakke mm, mens vi er afsted på arbejde og i skole, men pga. påske, så farer han rundt nu og pakker.
Brokker sig over at han mangler t-shirts, spørger om jeg ved om man må have en elektrisk tandbørste med i håndbagagen (kan vel Googles)

[Luffegås]

Han er notorisk elendig til at sige undskyld, men især over sine prutter. Jeg tror jeg har ytret det herinde før. Jeg har ikke noget imod han prutter. Men jeg synes man skal sige undskyld når andre spiser, eller når man hygger tæt sammen, eller hvis hans numse lige er ud for børnenes hoveder. Men han kan ikke se problemet, og jeg skal hver gang bede ham om at sige undskyld. I 8 år.
Forleden fik jeg nok, og jeg begyndte at græde fordi vi lå tæt på sofaen, og han pruttede. Jeg sagde det er princippet i at han ikke siger undskyld. "Jamen jeg troede jeg kunne snige den". "Men det kunne du jo ikke, jeg hørte den jo, og så sagde du ikke undskyld direkte". "Det nåede jeg jo ikke". Og det passer ikke! Jeg gav tilpas tid hvor jeg stirrede på ham og så bad om undskyldning. Bemærk han ikke engang flover sig, eller forsøger at gøre stemningen god igen. Så ja, jeg græd over en fjollet prut. Jeg sagde fint, jeg gider ikke mere, vi siger åbenbart ikke undskyld i den her husholdning. Jeg gider ikke forvente en undskyldning, men så vil jeg heller ikke flove mig når jeg træder ved siden af.
Her i dag slog jeg så en bøvs. Jeg tiede stille. Han bad mig sige undskyld. Niks sagde jeg bare.. så var han sur. Så sagde jeg så kan han se hvordan jeg har det og hvad jeg kæmper med fra hans side af.
Det er sååååå giga latterligt I det store billede det ved jeg, det behøver i ikke fortælle. Men det er princippet i man simpelthen bare kan smadre en romantisk stemning med en klam lyd, og så være ligeglad. Jeg siger altid undskyld. Altid. Ikke på en selvudslettende måde, det kan gøres med både smil, grin, flovhed, og den slags, men jeg siger det!

Edit: vi har lige talt om det. Jeg sagde det var ikke min intention at det skulle være "HAH SÅ FIK JEG DIG!" Agtigt, men jeg vil vise ham hvordan det er at være mig lidt. Han sagde det virkede, og han vil tænke mere over det. Så vi har krammet og er glade igen

[POCKETKITTEN]

Havde glædet mig til hveder med hindbærmarmelade og pålægschokolade hele dagen. Nej, hele ugen.

Nemlig.com kom lige inden spisetid med mine hveder, men en hel pose kolonial - herunder marmelade og pålægschokolade - manglede, så jeg måtte alligevel i Rema.

[HappyHippo]

Havde glædet mig til hveder med hindbærmarmelade og pålægschokolade hele dagen. Nej, hele ugen.

Nemlig.com kom lige inden spisetid med mine hveder, men en hel pose kolonial - herunder marmelade og pålægschokolade - manglede, så jeg måtte alligevel i Rema.

Det er også irriterende men tror du har skrevet i den forkerte tråd

[HappyHippo]

Med mindre du er gift med nemlig manden, selvfølgelig

[POCKETKITTEN]

Med mindre du er gift med nemlig manden, selvfølgelig

Sådan kan det gå, når man er hangry.

[JoyNips]

Havde glædet mig til hveder med hindbærmarmelade og pålægschokolade hele dagen. Nej, hele ugen.

Nemlig.com kom lige inden spisetid med mine hveder, men en hel pose kolonial - herunder marmelade og pålægschokolade - manglede, så jeg måtte alligevel i Rema.

Det er helt klart mandens skyld. Kræv skilsmisse!

[Kanga]

Normalt irriterer det mig, at min kæreste ikke kan huske en skid eller lægger mærke til ting. Fx hvilke briller jeg har på. Han konstaterer bare, at jeg har briller på, men om de er gule eller grønne, bider han ikke mærke i. Ligesom han aldrig kan huske mit tøj; en kjole købt til en speciel fest.

Nå, men fordelen er så, at han ikke aner, når jeg sælger mine fejlkøb eller gaver, jeg har fået af ham. Fx. En Day Birger-kjole, som jeg aldrig fik brugt. Og nu et par Roccamore, som er mega fede, men jeg får dem ikke brugt. Siden jeg fik dem, har han ikke en eneste gang kommenteret på, om jeg skal have dem på. Nu ryger de, så finder jeg måske nogle andre.

[TinaW]

Normalt irriterer det mig, at min kæreste ikke kan huske en skid eller lægger mærke til ting. Fx hvilke briller jeg har på. Han konstaterer bare, at jeg har briller på, men om de er gule eller grønne, bider han ikke mærke i. Ligesom han aldrig kan huske mit tøj; en kjole købt til en speciel fest.

Nå, men fordelen er så, at han ikke aner, når jeg sælger mine fejlkøb eller gaver, jeg har fået af ham. Fx. En Day Birger-kjole, som jeg aldrig fik brugt. Og nu et par Roccamore, som er mega fede, men jeg får dem ikke brugt. Siden jeg fik dem, har han ikke en eneste gang kommenteret på, om jeg skal have dem på. Nu ryger de, så finder jeg måske nogle andre.

Er det ikke meget normalt at mænd ikke lægger mærke til sådan noget?
Jeg tror bare min mand tænker jeg f.eks har vildt mange sko, men om jeg har 10 eller 20 par og hvilke jeg har på hvornår, aner han ikke. Jeg er ikke engang sikker på, han kan huske min skostørrelse i hovedet.

[Luffegås]

Normalt irriterer det mig, at min kæreste ikke kan huske en skid eller lægger mærke til ting. Fx hvilke briller jeg har på. Han konstaterer bare, at jeg har briller på, men om de er gule eller grønne, bider han ikke mærke i. Ligesom han aldrig kan huske mit tøj; en kjole købt til en speciel fest.

Nå, men fordelen er så, at han ikke aner, når jeg sælger mine fejlkøb eller gaver, jeg har fået af ham. Fx. En Day Birger-kjole, som jeg aldrig fik brugt. Og nu et par Roccamore, som er mega fede, men jeg får dem ikke brugt. Siden jeg fik dem, har han ikke en eneste gang kommenteret på, om jeg skal have dem på. Nu ryger de, så finder jeg måske nogle andre.

Den er lidt farlig her. For ja, han bemærker hverken mit eller børnenes tøj, så når han lægger sammen er den to åriges t-shirt i den 6 åriges tøj, og omvendt med noget andet. Det er vildt træls.
MEEEEEN - pludselig kan han kigge på noget jeg har på der er meget gammelt fra min ungdom, som jeg virkelig tit har på og sige "hva, er den ikke ny den der? Ikke? Jeg synes bare aldrig jeg har set den før". Men måske han tror jeg bare siger den er gammel for at dække over den er ny