Min 26 år yngre ex vil have barn med mig

[Akehurst2]

Fønix, selv hvis du mener, at der var en relevant grund til at bringe en gammel tråd op, burde du kunne se problemet, hvis denne tråd er lavet af en, du - angiveligt - har ledt efter i andre sammenhænge. Selv hvis det bare for dig er et tilfælde, må man især i en alder af 50 kunne se, hvordan det kan opfattes.

Der er rigeligt med kvinder i tråden, der er helt ude af stand til at se noget fra andet end et kvindeligt perspektiv, uanset hvor selvmodsigende eller hyklerisk det måtte blive, men derfor behøver man ikke gøre det samme den modsatte vej, slet ikke på dette specifikke område omkring ubehagelig adfærd, der er et konstant væsentligt problem for kvinder men nærmest ligegyldigt for mænd.

Jeg har svært ved at se problemet. Det har jeg sgu. Jeg må bare sige, at den gamle debattørs betydning bliver blæst op til noget, som ikke er.

En af årsagerne til, at jeg fik slettet den gamle profil var netop også, at jeg trak bremsen og endte med at fortryde, at jeg overhovedet havde skrevet til denne debattør. I forlængelse bad jeg om ikke, at blive omtalt ved mit gamle brugernavn, fordi jeg ikke ville dukke op i eventuelle søgninger. Hele det oprettede linked-in blev nedlagt af samme årsag og jeg tror, jeg nåede det inden, min besked blev læst. Eller det håber jeg i hvert fald.

Der er et non-issue på spil her.

Jamen man kan sagtens mene, at det er "blæst op til noget, det ikke er". Men spørgsmålet er så, hvem der skal afgøre det? Det er næppe ligefrem et ukendt fænomen, at mænd kan være mere eller mindre ubevidst grænseoverskridende, men når man er 50, og især hvis man omgås yngre kvinder, så må man kunne forstå de her ting.

Det er jeg en anelse uenig i. Eksempelvis sidder jeg lige nu og prøver på at vurdere, hvilken personlighed dit svar kommer fra.

Hvis jeg sidder og svarer en person, som trip-træp-træskoer rundt i debatten, som om han gik på varme kul - i en iver efter at undgå fornærmelser af mere eller mindre neurotiske personligheder - så er det ikke sådan, jeg har lyst til at gebærde mig. Jeg har jo stadig væk en fornemmelse af, at der er meget passiv aggression fra nogle debattører herinde, og at man ikke bør indrette sig efter alt for krænkelsesparate mennesker. Nogle gange er det jo også bare et magtredskab, som udspringer af en kontrolmani. Det synes jeg faktisk er vattet.

Jeg siger ikke, det er det du gør, men hvis du kan holde ud at være herinde i så mange år, så er min umiddelbare antagelse, at man skal være lidt kuet af debattens kvinder. Det synes, at være en forudsætning. Det har ikke noget med alder at gøre, det har noget at gøre med, at man konstant sidder og evaluerer på sig selv, fordi man ikke vil fornærme nogen.

Hvis jeg har ret i det, så kan jeg ikke bruge det til noget. Men vi er da enige i, at det ikke er så ligetil at vurdere, hvem der skal afgøre det. Til det må jeg jo så sige, at jeg må være som jeg er. Det er meget tænkeligt, at jeg bare skal smutte herfra, fordi jeg ikke passer ind og det er så også i orden.

Ja, det er da bestemt alle andre, der er passivt aggressive. Det fremgår tydeligt.

[Thomas31]

Fønix, selv hvis du mener, at der var en relevant grund til at bringe en gammel tråd op, burde du kunne se problemet, hvis denne tråd er lavet af en, du - angiveligt - har ledt efter i andre sammenhænge. Selv hvis det bare for dig er et tilfælde, må man især i en alder af 50 kunne se, hvordan det kan opfattes.

Der er rigeligt med kvinder i tråden, der er helt ude af stand til at se noget fra andet end et kvindeligt perspektiv, uanset hvor selvmodsigende eller hyklerisk det måtte blive, men derfor behøver man ikke gøre det samme den modsatte vej, slet ikke på dette specifikke område omkring ubehagelig adfærd, der er et konstant væsentligt problem for kvinder men nærmest ligegyldigt for mænd.

Jeg har svært ved at se problemet. Det har jeg sgu. Jeg må bare sige, at den gamle debattørs betydning bliver blæst op til noget, som ikke er.

En af årsagerne til, at jeg fik slettet den gamle profil var netop også, at jeg trak bremsen og endte med at fortryde, at jeg overhovedet havde skrevet til denne debattør. I forlængelse bad jeg om ikke, at blive omtalt ved mit gamle brugernavn, fordi jeg ikke ville dukke op i eventuelle søgninger. Hele det oprettede linked-in blev nedlagt af samme årsag og jeg tror, jeg nåede det inden, min besked blev læst. Eller det håber jeg i hvert fald.

Der er et non-issue på spil her.

Jamen man kan sagtens mene, at det er "blæst op til noget, det ikke er". Men spørgsmålet er så, hvem der skal afgøre det? Det er næppe ligefrem et ukendt fænomen, at mænd kan være mere eller mindre ubevidst grænseoverskridende, men når man er 50, og især hvis man omgås yngre kvinder, så må man kunne forstå de her ting.

Det er jeg en anelse uenig i. Eksempelvis sidder jeg lige nu og prøver på at vurdere, hvilken personlighed dit svar kommer fra.

Hvis jeg sidder og svarer en person, som trip-træp-træskoer rundt i debatten, som om han gik på varme kul - i en iver efter at undgå fornærmelser af mere eller mindre neurotiske personligheder - så er det ikke sådan, jeg har lyst til at gebærde mig. Jeg har jo stadig væk en fornemmelse af, at der er meget passiv aggression fra nogle debattører herinde, og at man ikke bør indrette sig efter alt for krænkelsesparate mennesker. Nogle gange er det jo også bare et magtredskab, som udspringer af en kontrolmani. Det synes jeg faktisk er vattet.

Jeg siger ikke, det er det du gør, men hvis du kan holde ud at være herinde i så mange år, så er min umiddelbare antagelse, at man skal være lidt kuet af debattens kvinder. Det synes, at være en forudsætning. Det har ikke noget med alder at gøre, det har noget at gøre med, at man konstant sidder og evaluerer på sig selv, fordi man ikke vil fornærme nogen.

Hvis jeg har ret i det, så kan jeg ikke bruge det til noget. Men vi er da enige i, at det ikke er så ligetil at vurdere, hvem der skal afgøre det. Til det må jeg jo så sige, at jeg må være som jeg er. Det er meget tænkeligt, at jeg bare skal smutte herfra, fordi jeg ikke passer ind og det er så også i orden.

Ok, man er kuet og krænkelsesparat, hvis man ikke mener din stil sidder lige i skabet. Det hele skal altså ned i samme kasse. Sådan fungerer det bare ikke. Jeg her været rigelig kritisk i denne tråd og bl.a kaldt flertallet for både hyklerisk og intolerant, men det har bare ikke noget med din senere adfærd at gøre. Jeg kan sagtens forstå, at nogle kvinder er nærtagende overfor alt, der bare minder om stalking og lignende adfærd, og det burde du også kunne.

I øvrigt kan man fint vende den rundt i sit eget hoved, så fokus slet ikke er på nogen krænkelse men ens egen værdighed. Det er sgu da for patetisk for en voksen mand at jagte kvinder på den måde.

[Fønix]

Fønix, selv hvis du mener, at der var en relevant grund til at bringe en gammel tråd op, burde du kunne se problemet, hvis denne tråd er lavet af en, du - angiveligt - har ledt efter i andre sammenhænge. Selv hvis det bare for dig er et tilfælde, må man især i en alder af 50 kunne se, hvordan det kan opfattes.

Der er rigeligt med kvinder i tråden, der er helt ude af stand til at se noget fra andet end et kvindeligt perspektiv, uanset hvor selvmodsigende eller hyklerisk det måtte blive, men derfor behøver man ikke gøre det samme den modsatte vej, slet ikke på dette specifikke område omkring ubehagelig adfærd, der er et konstant væsentligt problem for kvinder men nærmest ligegyldigt for mænd.

Jeg har svært ved at se problemet. Det har jeg sgu. Jeg må bare sige, at den gamle debattørs betydning bliver blæst op til noget, som ikke er.

En af årsagerne til, at jeg fik slettet den gamle profil var netop også, at jeg trak bremsen og endte med at fortryde, at jeg overhovedet havde skrevet til denne debattør. I forlængelse bad jeg om ikke, at blive omtalt ved mit gamle brugernavn, fordi jeg ikke ville dukke op i eventuelle søgninger. Hele det oprettede linked-in blev nedlagt af samme årsag og jeg tror, jeg nåede det inden, min besked blev læst. Eller det håber jeg i hvert fald.

Der er et non-issue på spil her.

Jamen man kan sagtens mene, at det er "blæst op til noget, det ikke er". Men spørgsmålet er så, hvem der skal afgøre det? Det er næppe ligefrem et ukendt fænomen, at mænd kan være mere eller mindre ubevidst grænseoverskridende, men når man er 50, og især hvis man omgås yngre kvinder, så må man kunne forstå de her ting.

Det er jeg en anelse uenig i. Eksempelvis sidder jeg lige nu og prøver på at vurdere, hvilken personlighed dit svar kommer fra.

Hvis jeg sidder og svarer en person, som trip-træp-træskoer rundt i debatten, som om han gik på varme kul - i en iver efter at undgå fornærmelser af mere eller mindre neurotiske personligheder - så er det ikke sådan, jeg har lyst til at gebærde mig. Jeg har jo stadig væk en fornemmelse af, at der er meget passiv aggression fra nogle debattører herinde, og at man ikke bør indrette sig efter alt for krænkelsesparate mennesker. Nogle gange er det jo også bare et magtredskab, som udspringer af en kontrolmani. Det synes jeg faktisk er vattet.

Jeg siger ikke, det er det du gør, men hvis du kan holde ud at være herinde i så mange år, så er min umiddelbare antagelse, at man skal være lidt kuet af debattens kvinder. Det synes, at være en forudsætning. Det har ikke noget med alder at gøre, det har noget at gøre med, at man konstant sidder og evaluerer på sig selv, fordi man ikke vil fornærme nogen.

Hvis jeg har ret i det, så kan jeg ikke bruge det til noget. Men vi er da enige i, at det ikke er så ligetil at vurdere, hvem der skal afgøre det. Til det må jeg jo så sige, at jeg må være som jeg er. Det er meget tænkeligt, at jeg bare skal smutte herfra, fordi jeg ikke passer ind og det er så også i orden.

Ok, man er kuet og krænkelsesparat, hvis man ikke mener din stil sidder lige i skabet. Det hele skal altså ned i samme kasse. Sådan fungerer det bare ikke. Jeg her været rigelig kritisk i denne tråd og bl.a kaldt flertallet for både hyklerisk og intolerant, men det har bare ikke noget med din senere adfærd at gøre. Jeg kan sagtens forstå, at nogle kvinder er nærtagende overfor alt, der bare minder om stalking og lignende adfærd, og det burde du også kunne.

I øvrigt kan man fint vende den rundt i sit eget hoved, så fokus slet ikke er på nogen krænkelse men ens egen værdighed. Det er sgu da for patetisk for en voksen mand at jagte kvinder på den måde.

Jeg jager ikke nogen kvinde. Jeg har en. Jeg prøvede, at genopdage en gammel relation og afklare tidligere tiders misforståelser, men jeg kan faktisk godt se nu, at der er en udløbsdato på dette punkt. Det skal man ikke gøre. Fucking lade det ligge.

Såeh...enig.

[Moe]

"Hej debatten
Min eks og jeg var sammen i et halvt år. Det var mest bare sex, men jeg kan ikke slippe ham, så vi ses - og knalder- stadig. Han er 26 år ældre end mig, og har meget mere styr på livet, end de fuckhoveder jeg ellers har været sammen med. Nu har jeg fået rigtigt meget lyst til at få et barn, og gerne et der ligner ham! Jeg nævner det tit for ham, og han afviser ikke ideen, men han vil i så fald ikke registreres som barnets far. Jeg har sagt jeg nok skal passe barnet selv, og så kan han betale mig direkte, så baby og jeg kan leve godt. Har ikke helt styr på hvordan det skal fungere, men det får vi vel styr på, når først barnet kommer.
Han tænker stadig over det, men vi knalder jævnligt og jeg har ægløsning i overmorgen. Skal jeg ikke bare prikke hul i de kondomer?"

Jep, hun ville klart få masser af støtte og opbakning....

Du kunne måske forestille dig en mere lødig version?

Hej debatten

Jeg har overvejet at blive solomor, men frem for at bruge en anonym donor kunne jeg godt tænke mig at bruge min gode ven og tidligere kæreste Jørgen. Han har lovet at betale og deltage i barnets liv ved at se det et par gange om månenden, men han ønsker dog ikke at bo sammen eller at deltage i den daglige logistik. Han er en god mand med styr på sit liv, og jeg er ikke i tvivl om at han vil holde sine løfter.

Kan jeg gøre dette?

Ja, men jeg tager hans egen udlægning ad situationen med ind. Det her handler jo om en specifik situation, som der er stor risiko for at nogle mennesker kan slå sig meget på, det handler ikke om en generel holdning til alternative familieformer.

Hvis kvinden skulle skrive indlægget, ville det ligne mit mere end dit. Og jeg tror hun ville få overvejende positiv feedback.

Naturligvis, fordi det handler slet ikke om barnet for de fleste kvinder på debatten. Det kan ses i deres mindset og argumentation, i den ene tråd efter den anden. Det handler først og fremmest og altid om kvindernes personlige følelser og ønsker, herefter kommer barnet og langt nede på listen, manden.

Det kan ses af forsvaret for enlige mødre og sæddonation, offentlige betalinger til kvinder i enhver form, hensyn til moderen over barnet hvad angår fosters drab, uvilje imod kvindelig værnepligt osv. Summen er, at kvinder sætter egne følelser og interesser over alt andet, selv deres børn. Børnenes interesser kommer efter deres personlige følelser og ønsker, kun i det omfang at deres personlige følelser sætter deres nu fødte børn højest, kommer børnene reelt til at stå over moderen, og selv i de tilfælde, er der stadig tilfælde, hvor moderen sætter sig selv højere, det ser vi i forbindelse med skilsmisser, for at give et meget tydeligt eksempel.

[Moe]

"Hej debatten
Min eks og jeg var sammen i et halvt år. Det var mest bare sex, men jeg kan ikke slippe ham, så vi ses - og knalder- stadig. Han er 26 år ældre end mig, og har meget mere styr på livet, end de fuckhoveder jeg ellers har været sammen med. Nu har jeg fået rigtigt meget lyst til at få et barn, og gerne et der ligner ham! Jeg nævner det tit for ham, og han afviser ikke ideen, men han vil i så fald ikke registreres som barnets far. Jeg har sagt jeg nok skal passe barnet selv, og så kan han betale mig direkte, så baby og jeg kan leve godt. Har ikke helt styr på hvordan det skal fungere, men det får vi vel styr på, når først barnet kommer.
Han tænker stadig over det, men vi knalder jævnligt og jeg har ægløsning i overmorgen. Skal jeg ikke bare prikke hul i de kondomer?"

Jep, hun ville klart få masser af støtte og opbakning....

Du kunne måske forestille dig en mere lødig version?

Hej debatten

Jeg har overvejet at blive solomor, men frem for at bruge en anonym donor kunne jeg godt tænke mig at bruge min gode ven og tidligere kæreste Jørgen. Han har lovet at betale og deltage i barnets liv ved at se det et par gange om månenden, men han ønsker dog ikke at bo sammen eller at deltage i den daglige logistik. Han er en god mand med styr på sit liv, og jeg er ikke i tvivl om at han vil holde sine løfter.

Kan jeg gøre dette?

Ja, men jeg tager hans egen udlægning ad situationen med ind. Det her handler jo om en specifik situation, som der er stor risiko for at nogle mennesker kan slå sig meget på, det handler ikke om en generel holdning til alternative familieformer.

Hvis kvinden skulle skrive indlægget, ville det ligne mit mere end dit. Og jeg tror hun ville få overvejende positiv feedback.

Og hvis Fønix havde skrevet indlægget så det lignede dit, ville han måske også have fået mere opbakning til projektet. Men det gjorde han ikke, og folks kritik af projektet handler om lige præcis den beskrevne situation.
Det her er ikke en mænd mod kvinder-situation. Faktisk ser jeg den pågældende kvinde få mere medfart i tråden, og jeg håber at Fønix kan se at mange af indlæggene bunder i omsorg for ham.

Det er mandlige tankemønstre imod eller sat over for kvindelige tankemønstre, så det har du ikke ret i. Kvinders mangel på empati, forståelse for mænds synspunkter og følelser er eklatant.

Debatten viser det hele tiden.

[Moe]

Jeg synes hendes alder betyder meget, og det undrer mig at der ikke er mere fokus på det i tråden. Hvis hun var 10 år ældre, kunne jeg egentlig godt forstå overvejelserne fra jer begge. Men hun er 24 - knap voksen.

Jeg syntes i den grad ikke 24 er knap voksen. Hun har været fuld voksen i et halvt årti. Og en bemærkning om at hun ikke er "helt færdigbagt" vil jeg også tage let på. Man bliver voksen når man får barn.

Alt i alt, ser jeg ikke noget galt i situationen. Hvis den er som der beskrives. En yngre kvinde ønsker sig en baby. Perfekt tidspunkt at få børn, ikke for ung men stadig ung, og i toppen af sin fertilitet. Hun har en mand der kan forsørge hende. Han ønsker ikke at være småbaby-forældre, men som jeg kan læse det, nok at være der mere når barnet er ældre.

Det er ikke ideelt, men verden er ikke ideel, og det er bedre end så meget andet man ser. Og liv er altid værdifuldt.

Meget godt ramt af Vlad. Jeg synes ikke, at det slags konstellationer er godt, fordi det ikke er ideelt, men jeg er godt klar over, at det heller ikke er det værste, som ville være et barn helt uden en far i billedet.

[Moe]

Jeg syntes i den grad ikke 24 er knap voksen. Hun har været fuld voksen i et halvt årti. Og en bemærkning om at hun ikke er "helt færdigbagt" vil jeg også tage let på. Man bliver voksen når man får barn.

Det med ikke “helt færdigbagt” er TS egne ord - og det tror jeg ikke har noget med alder at gøre i den kontekst det nævnes.

Nej, det har noget at gøre med, at Fønix godt selv ved, at det ikke er en ideel situation hun foreslår, og dermed er hun ikke færdigbagt, som I, har omtanke, og tænker rationelt.

Desværre tyder alt på, at mange kvinder ikke bliver færdigbagte, bare fordi de bliver ældre eller gift, da færdigbagt kræver et andet mindset, som en del bare ikke vil have, nemlig det at de skal tænke og rationalisere, og ikke bare lade sig styre af sine følelser.

[Moe]

EDIT: lige med undtagelse af dét vedrørende identitetsforvirringen. Jeg vil helst ikke se mit eget barn være hovedpersonen i et eller TV-program, hvor det rejser land og rige rundt i en søgen efter sin far.

Men barnet vil jo kende dig. Det med at hvis man er far, skal man være der hver dag, køber jeg ikke. Hvis barnet ved hvem du er, og det kender dig i et eller andet omfang, tænker jeg det er fint.

Det synes jeg er en ekstremt uambitøst og laveste-fællesnævner-agtig tilgang til dét at blive far.

Enten gør du dit absolut bedste, eller også lader du helt være. Det er ikke noget man lige gør på hyggebasis og i det omfang, man nu lige føler for det.

Og jeg forstår ikke at du, trådstarter, ikke er meget mere reflekteret over hvordan det kommer til at påvirke dette potentielle barn. Især i lyset af din egen barndom jf. den anden tråd. Tror du virkelig at du kan betale dig fra, at dit barn ikke kommer til at lide under dit fravær?

100% enig, det er den mest korrekte respons til Fønix spørgsmål.

[yugen]

Nå, det er mig der er den tidligere debattør, der diskuteres. Beskeden ligger stadig på linkedin.

Du – det er selvfølgelig, som folk siger herinde. Jeg vil gerne have, du holder op med at kontakte mig. Det er selvfølgelig derfor, jeg ikke har svaret på tidligere henvendelser.

Din adfærd i tråden her er samme årsag til, at dine kontaktforsøg er blevet mødt med tavshed frem for afvisning – netop fordi folks forsøg på at sætte sunde grænser ikke vækker genklang hos dig, tværtimod giver de anledning til protester og mistænkeliggørelse. Denne tendens til at dæmonisere andre og second-guesse deres motiver er også den oprindelige årsag til, at jeg ikke ønskede at genoptage kontakten.

Jeg vælger alligevel at respondere nu, for det her er dit tredje kontaktforsøg, og jeg tvivler på, det er det sidste. Men nu har du fået et klart svar, for du virker oprigtigt som om du ikke ser noget underligt i at opsøge mig gentagne gange, selv når folk her i tråden påpeger, det er for meget. Men de har fat i den lange ende – deres ubehag ved situationen spejler mit.

Jeg håber du finder den fred, du søger, det gør jeg virkeligt. Jeg håber du fortsætter den personlige udvikling, som du mener er sket. Jeg kan sagtens have empati for dig og din historie, samtidig med jeg afviser at være involveret af årsagerne allerede nævnt. Jeg har altid krydset fingre for, du fik det bedre. Og så håber jeg, du respekterer, at jeg ikke ønsker kontakt.

Held og lykke med det hele, jeg håber det går, som du ønsker.

[yugen]

I øvrigt: Jeg har valgt at skrive ovenstående her, frem for i en personlig besked, hvor personlige udmeldinger ellers hører til, da jeg ikke ønsker beskeden skal tages som en åbning til yderligere korrespondance.

[Fønix]

I øvrigt: Jeg har valgt at skrive ovenstående her, frem for i en personlig besked, hvor personlige udmeldinger ellers hører til, da jeg ikke ønsker beskeden skal tages som en åbning til yderligere korrespondance.

Hahaha!!!

Meget dramatisk det hele.

Nå, men det kunne du jo bare have skrevet tilbage i 2016 - eller hvornår det nu var. Det havde da været så nemt. Ingen grund til, at skrue det op til mere end det er. Nu har du givet et klart svar og det er så fint - og så kan gamle minder lægges døde. Og så er det altså heller ikke mere interessant... hvis du forstår sådan en fin en.

Til alle andre: det var fint lige at kigge ind. Og det er så fedt, at logge af igen.

[Aragorn]

I øvrigt: Jeg har valgt at skrive ovenstående her, frem for i en personlig besked, hvor personlige udmeldinger ellers hører til, da jeg ikke ønsker beskeden skal tages som en åbning til yderligere korrespondance.

Hahaha!!!

Meget dramatisk det hele.

Nå, men det kunne du jo bare have skrevet tilbage i 2016 - eller hvornår det nu var. Det havde da været så nemt. Ingen grund til, at skrue det op til mere end det er. Nu har du givet et klart svar og det er så fint - og så kan gamle minder lægges døde. Og så er det altså heller ikke mere interessant... hvis du forstår sådan en fin en.

Til alle andre: det var fint lige at kigge ind. Og det er så fedt, at logge af igen.

Nah dude. Du skriver klokken 3 om natten og peger 8 år tilbage i tiden. Der er noget der er ætset i dit sind.

Det du husker er sandsynligvis noget andet end det der var. Det er det altid. Og vi kan ikke tage tilbage. Det findes ikke. Tidens væske er krystalliseret. De mennesker der fandtes dengang findes heller ikke mere. De har levet og ændret sig. De er blevet til nogle andre. Det er kun i vores krystalliserede og fastfrosne hukommelse at det hele stadig er på samme måde som for 10, 20 og 30 år siden.

Så derfor skal vi lede efter det vi mangler foran os. Det er den eneste vej vi skal.

Så længe du dvæler ved din fortid vil den definere din fremtid. Og man kan godt være sit eget fængsel.

[Fønix]

I øvrigt: Jeg har valgt at skrive ovenstående her, frem for i en personlig besked, hvor personlige udmeldinger ellers hører til, da jeg ikke ønsker beskeden skal tages som en åbning til yderligere korrespondance.

Hahaha!!!

Meget dramatisk det hele.

Nå, men det kunne du jo bare have skrevet tilbage i 2016 - eller hvornår det nu var. Det havde da været så nemt. Ingen grund til, at skrue det op til mere end det er. Nu har du givet et klart svar og det er så fint - og så kan gamle minder lægges døde. Og så er det altså heller ikke mere interessant... hvis du forstår sådan en fin en.

Til alle andre: det var fint lige at kigge ind. Og det er så fedt, at logge af igen.

Nah dude. Du skriver klokken 3 om natten og peger 8 år tilbage i tiden. Der er noget der er ætset i dit sind.

Det du husker er sandsynligvis noget andet end det der var. Det er det altid. Og vi kan ikke tage tilbage. Det findes ikke. Tidens væske er krystalliseret. De mennesker der fandtes dengang findes heller ikke mere. De har levet og ændret sig. De er blevet til nogle andre. Det er kun i vores krystalliserede og fastfrosne hukommelse at det hele stadig er på samme måde som for 10, 20 og 30 år siden.

Så derfor skal vi lede efter det vi mangler foran os. Det er den eneste vej vi skal.

Så længe du dvæler ved din fortid vil den definere din fremtid. Og man kan godt være sit eget fængsel.

For mig er det ikke anderledes end at besøge gamle gravsteder. Det er faktisk en ret fin analogi. Jeg har også beskrevet det i denne tråd: viewtopic.php?f=39&t=25228

Jeg er typen, som lige pludselig kan finde på at køre 200 km. for at gense en gammel skole, jeg har gået på engang. Og på den måde genopdage hvad jeg engang tænkte. Eller gense gamle gerningsteder, jeg brød ind i som ungdomskriminel dreng og genfinde glæden over, jeg kom videre. Eller finde gamle skolekammerater på facebook og opdage, at alt er anderledes nu. Det er simpelthen så simpelt og ukompliceret, egentlig.

Det virker så også den anden vej rundt; for noget tid siden blev jeg selv kontaktet af gamle folkeskole-kammarater, som ville invitere mig med til en gensynsfest. Det kan jeg godt huske, jeg blev lettere provokeret af, fordi hvad pokker skulle jeg lige snakke med dem om nu? Hvad havde de forestillet sig? Hvis man ikke er nostalgiske på samme tid, så dur det bare ikke. Det må være noget med timingen, tænker jeg.

Jeg har det på samme måde med dette forum. Det er også bare et kig på et gammelt gravsted. Men det skulle jeg også minde mig selv om.

[.Magic.]

Du er creepy og nu har hun bedt dig stoppe så gør det! Alt andet er ynkeligt.

[Fønix]

Du er creepy og nu har hun bedt dig stoppe så gør det! Alt andet er ynkeligt.

Gud fader bevare os….

Er der nogen herinde, som har prøvet at besøge venner eller familie på et lukket afsnit? Hvor der lige pludselig er en patient i opholdsstuen, som råber “satan i helvede gå væk!”, eller noget tilsvarende?

This is it.