Papfædre er moderne eunukker

[fisken80]

Nej, det ville alle ikke. Og det er præcis der du går galt i byen. Dels ved at påstå, at alle ville købe et dyrt hus, hvis de kunne og dels, og ikke mindst, ved at tro, at du kan sammenligne huse med mennesker.

Det var derfor jeg skrev "de fleste". Jeg skrev specifikt:

"De fleste mennesker der har mange penge, vil købe dyre huse"

Jeg skal hjælpe dig med et par ordbogsopslag:

fleste: "udviklet af gammeldansk fle(r)st, jævnfør norrønt flestr, superlativ af flere
1
som udgør flertallet af et samlet antal"

alle: "samtlige individer eller elementer i en bestemt sammenhæng"

Så håber jeg vi er enige om den forskel.

Men hvilket belæg har du for at mene, at de fleste ville vælge et dyrt hus, hvis de havde pengene til det? Altså - udover, at det ville du selv gøre. Hvis det perfekte hus koster 5 millioner og der ligger et på den anden side af vejen, der koster 10 millioner, men som ikke føles som det rigtige hus, så tror jeg nu nok, at de fleste ville købe det til 5. Også selvom du ville råde dem til, at de skulle købe det til 10...

Faktisk kender jeg nogen, der vandt rigtig mange penge i lotto. De købte en ny bolig og begyndte at sætte den i stand. Super mange penge kostede det. Men sjovt nok så solgte de boligen igen, og blev boende hvor de hele tiden har boet. Nok fordi det gik op for dem, at de allerede havde den perfekte bolig for dem - selvom de nu havde råd til en, der var meget dyrere.

Min påstand er at hvis person A får 50 millioner, og person B får 5 millioner, og de begge bliver bedt om at gå ud at købe deres drømmehus, så vil person A i langt de fleste tilfælde købe et dyrere hus end person B.

Og jeg mener attraktivitet fungerer på præcis samme måde.

Hvis du mener at person A ofte vil købe et hus til under 5 millioner, så fair nok, men det bliver vi ikke enige om.

Du skriver det selv, det er en påstand, og du har ikke leveret noget belæg for det endnu.

Jeg har til gengæld rent faktisk SET et par med en formue på over 100 millioner ende med at droppe det nye dyre hus til fordel for deres gamle hus, hvor de endte med at blive boende. Det modbeviser jo ret meget din påstand. Altså medmindre de skulle være lige dét helt særlige tilfælde, hvor det ikke skete. Og det tvivler jeg på.

[Moe]

Kvinder med børn har lavere værdi.[youtube] I dine øjne. Det er din helt egen personlige præferencefunktion.

Det er jeg uenig i.

Men det er jo en diskussion der har været her i mange afskygninger. Er tykke mere attraktive end tynde. Er man mere attraktiv med eller uden barn. Med eller uden kørestol. Med eller uden høj intelligens. Osv. Nogle mener at der ikke findes objektiv attraktivitet, og det bare handler om individuelle præferencer. Det er jeg uenig i, jeg mener helt klart at nogle mennesker er mere attraktive end andre, og at mennesker på et vist attraktivitets-niveau finder sammen med andre mennesker på det samme attraktivitetsniveau. Når man så sænker sin attraktivitet - f.eks. ved at spise sig tyk eller blive enlig forælder - er man også nødt til at stille sig tilfreds med mindre attraktive partnere.

Jeg er sådan set enig i en del af ovenstående, og så alligevel ikke. Selvfølgelig er der mennesker, der objektivt set er mere attraktive end andre og som bonner ud på flere universelt attraktive parametre end andre. Enhver, der påstår noget andet, taler mod bedre vidende, vil jeg mene. Men objektiv attraktivitet er ikke det eneste, der gør sig gældende i mødet mellem mand og kvinde, der er også kemi, følelser, romantik, sol, måne og stjerner at tage højde for. Det er den del, du virker til at have forkastet eller i hvert fald skruet gevaldigt ned for betydningen af i din opfattelse af tingene, men det mener jeg ikke, man kan. Det bliver for forsimplet og karikeret.

Vi er ikke allesammen omvandrende memes og stereotyper, selvom nogle mennesker selvfølgelig er det. Vi går ikke allesammen rundt og kalkulerer os ind i byttehandelsparforhold.

Kemi er bare et udtryk for at man ikke ved præcis hvad der forgår. Det betyder ikke at det der foregår på en eller anden måde er magisk.

Lad os f.eks. sige at en kvinde ved om en mand at han er læge, og hun efter en date med ham siger at der er kemi. Hun vil måske ikke selv bevidst koble det til læge-titlen. Men hvis man kunne gentage præcis den samme date, men manden var ufaglært, ville hun måske ikke rapportere kemi.

Der er ikke andet end byttehandel. Og nogle byttehandler er fine. Hvis en kvinde var tiltrukket af mig fordi jeg var læge, så er det da bare fedt.

Jeg er slet ikke enig i den analyse, og jeg har ikke talt om magi. Jeg har allerhøjst talt om at kærlighed og tiltrækning ikke kan sættes så firkantet op. Jeg har mødt nok flotte og veluddannede mænd i mit liv til at vide, at hans titel kan være nok så fin, hans tegnebog nok så tyk eller hans ydre nok så flot. Hvis han ikke griner af mine fede jokes og jeg ikke griner af hans, så er jeg knastør. Klikker vi ikke, klikker han ikke min BH af senere. Sådan har mange kvinder det, så vidt jeg ved.

Eller, helt kort: Vissevasse.

Sætningen "Sådan har mange kvinder det", er sagens kerne. Du bruger en anekdote til at beskrive din overbevisning, men andre kan gøre det samme.

Når vi taler om emnet, kan vi gætte fra herfra og til nytår, uden at blive enige. Men essensen er, at for nogle og en målbar andel, vil det være sådan. Ikke alle og ikke hele tiden. En pige på 21 har andre præferencer end den samme pige, når hun er 31. Forskellige mænd og kvinder har også forskellige præferencer og værdsætninger af det, som de anser for gode og dårlige egenskaber.

Men det ændrer ikke på det fundamentale, som abcd taler om, som jeg endnu ikke har hørt nogen komme med noget overbevisende, der siger, at det abcd siger, ikke kan være korrekt. Kun "jeg tænker, føler og oplever ikke det 'du' (abcd ) siger som rigtigt!"

[fisken80]

Derudover - jeg havde muligheden for at vælge en mand, der var veluddannet og med meget stor sikkerhed ville ende i en godt betalt stilling med høj jobsikkerhed.
Alligevel valgte jeg håndværkeren med den noget lavere løn og lav jobsikkerhed - og det var endda lige da finanskrisen startede og det i en lang periode var mere end svært at opdrive et job som tømrer, så jeg var fuldkommen bevidst om den jobusikkerhed og dertil følgende lave indkomst.
Alligevel valgte jeg ham og ikke akademikeren. Det burde jo ifølge abcd slet ikke kunne finde sted.

[Moe]

Jeg er slet ikke enig i den analyse, og jeg har ikke talt om magi. Jeg har allerhøjst talt om at kærlighed og tiltrækning ikke kan sættes så firkantet op. Jeg har mødt nok flotte og veluddannede mænd i mit liv til at vide, at hans titel kan være nok så fin, hans tegnebog nok så tyk eller hans ydre nok så flot. Hvis han ikke griner af mine fede jokes og jeg ikke griner af hans, så er jeg knastør. Klikker vi ikke, klikker han ikke min BH af senere. Sådan har mange kvinder det, så vidt jeg ved.

Eller, helt kort: Vissevasse.

Det er klart at man ikke bare scorer alle kvinder fordi man er læge. Man kan f.eks. også skades af at være kedelig.

Men der er flere kvinder i at være læge og kedelig end at være sjov og ufaglært. Det er der ingen tvivl om.

Hvis du stiller røvkedelig læge op overfor vildt sjov ufaglært, så scorer den ufaglærte klart flere kvinder end lægen. Dét er der ingen tvivl om.

Det er der tvivl om, og igen, hvad taler I om, præference eller løse seksuelle forbindelser i ungdommen!

Det er jo ikke ligegyldigt, når du ser det samlende resultat for de to mænd, eller du ser hvad den enkelte pige synes, fordi det er to forskellige resultater.

Læge, alder 33, lidt kedelig, men bonner ud på alle de gode parametre for en mand og far til ens børn. Eftertragtet datingmateriale for kvinder der ønsker fast forhold og familie.

Alder 22, ungt vildt, mystisk, flot, men fattig som en kirkerotte, charme, selvtillid og lækkert hår, har masser af løse seksuelle forbindelser med de mange tilbedere.

Hvem er mest attraktiv for kvinder?

Svaret er, det afhænger af hvilken type kvinder. Og hvor mange der er af dem, afhænger igen af, hvor og hvornår du måler!

[Thomas31]

Abcd, du er jo rent faktisk forælder, så vidt jeg ved. Hvis du i morgen fandt ud af, at dine børn ikke er dine biologiske børn, men at de var blevet forbyttet og bagefter fik at vide, at du nu skulle vælge mellem at redde de børn, du indtil nu har opfostret som dine egne og nogle børn, som ganske vist bærer dine gener, men som du ellers aldrig har kendt - hvem ville du så redde? Liv eller død, du kan kun vælge det ene eller det andet.

Det er ikke et forsøg på et gotcha øjeblik. Jeg er oprigtigt interesseret i, hvad du ville jeg vælge. Jeg ville selv helt klart vælge de børn, jeg kender og elsker, og det tror jeg også langt de fleste mennesker ville, uanset køn.

Jeg ville redde mine biologiske børn.

Vildt nok (synes jeg). Tror du de fleste mænd ville gøre det samme?

Nej. Det er noget pjat. 99% af mænd ville vælge de ikke-biologiske.

Det er fordi du ikke tænker og føler som en mand. Mænd og kvinder er forskelligt byggede, og selvom jeg ikke synes, at det er en god indstilling, er jeg velvidende om, at den indstilling vil være meget udbredt blandt mænd, simpelthen fordi mænd bare er biologisk anderledes tænkende end kvinder.

Du tror i ramme alvor, at mænd vil ofre deres børn på den måde? Hvis mænd var så biologisk funderede fundamentalister ville mange ting se anderledes ud. 18-årige mænd ville tigge og bede kvinder om at føde deres børn. Jo flere, jo hurtigere, jo bedre, så de herefter kan slappe af, medmindre det er vigtigt at finde endnu flere villige. Donor-sæd ville heller ikke være noget, der blev købt. I stedet ville desperate mænd betale formuer for at nogen ville bruge deres sæd. Det er rablende vanvid: slå dine børn ihjel for at videreføre gener.

Nej, udtryk for mennesker kommer ikke så rationelt som du tænker her. De kommer som følelser.

Når en mand vil videregive sin gener, så bliver han mere pigeglad og brunstig. For den enkelte synes det bare at handle om sex, men de underliggende årsager i reptilhjernen handler om reproduktion.

Jeg tror ikke mænd er tilbøjelige til at "ofre deres børn", men mænd har en tendens til at blive snydt ved forkert faderskab, fordi mænd, i modsætning til kvinder, ikke ved, at de er faderen, som bygger på tillid. Det giver en anden mental tilgang, af rent biologiske årsager.

Vi bruger derimod vores rationale til at ødelægge ting. Eksempelvis, hvis vi ville det bedste for vores afkommet, så ville vi ikke føre krig, som dræber især de store børn som bliver soldaterne. Så mennesker er fyldt med modsigelser, fordi vi tænker kortsigtet og handler for meget på følelser og er for lidt rationelle.

Ok, men det virker bare som nogle rodede,tilfældige postulater. Mænd går simpelthen i brunst, når de vil sprede deres gener, og det er fordi mænd er styret af reptilhjernen. Jeg forstår ikke behovet for at opfinde tilfældige biologiske sandheder, der i øvrigt også virker til at være modstrid med dine forestillinger om mandens særlige rationelle væsen.

[abcd]

Nej, det ville alle ikke. Og det er præcis der du går galt i byen. Dels ved at påstå, at alle ville købe et dyrt hus, hvis de kunne og dels, og ikke mindst, ved at tro, at du kan sammenligne huse med mennesker.

Det var derfor jeg skrev "de fleste". Jeg skrev specifikt:

"De fleste mennesker der har mange penge, vil købe dyre huse"

Jeg skal hjælpe dig med et par ordbogsopslag:

fleste: "udviklet af gammeldansk fle(r)st, jævnfør norrønt flestr, superlativ af flere
1
som udgør flertallet af et samlet antal"

alle: "samtlige individer eller elementer i en bestemt sammenhæng"

Så håber jeg vi er enige om den forskel.

Men hvilket belæg har du for at mene, at de fleste ville vælge et dyrt hus, hvis de havde pengene til det? Altså - udover, at det ville du selv gøre. Hvis det perfekte hus koster 5 millioner og der ligger et på den anden side af vejen, der koster 10 millioner, men som ikke føles som det rigtige hus, så tror jeg nu nok, at de fleste ville købe det til 5. Også selvom du ville råde dem til, at de skulle købe det til 10...

Faktisk kender jeg nogen, der vandt rigtig mange penge i lotto. De købte en ny bolig og begyndte at sætte den i stand. Super mange penge kostede det. Men sjovt nok så solgte de boligen igen, og blev boende hvor de hele tiden har boet. Nok fordi det gik op for dem, at de allerede havde den perfekte bolig for dem - selvom de nu havde råd til en, der var meget dyrere.

Min påstand er at hvis person A får 50 millioner, og person B får 5 millioner, og de begge bliver bedt om at gå ud at købe deres drømmehus, så vil person A i langt de fleste tilfælde købe et dyrere hus end person B.

Og jeg mener attraktivitet fungerer på præcis samme måde.

Hvis du mener at person A ofte vil købe et hus til under 5 millioner, så fair nok, men det bliver vi ikke enige om.

Du skriver det selv, det er en påstand, og du har ikke leveret noget belæg for det endnu.

Jeg har til gengæld rent faktisk SET et par med en formue på over 100 millioner ende med at droppe det nye dyre hus til fordel for deres gamle hus, hvor de endte med at blive boende. Det modbeviser jo ret meget din påstand. Altså medmindre de skulle være lige dét helt særlige tilfælde, hvor det ikke skete. Og det tvivler jeg på.

Jeg er enig i at hvis man kommer til penge efter man har boet i sit hus i mange år, kan man have knyttet sig til det, og det er en faktor.

Men hvis du ikke mener at person A vil købe et dyrere hus end person B givet den opstillede opgave, så må det være sådan. Jeg har selvfølgelig intet videnskabeligt studie af det, men det virker komplet indlysende. Og derudover er det jo efterspørgslen der styrer prisen. Husene er dyre netop fordi mange ville vælge dem hvis de kunne.

Men hvis du gerne vil gå rundt og tro at alle huse er lige gode, og attraktivitet findes kun i den individuelle beskuers vurdering, så god fornøjelse med det. Min vurdering er helt anderledes. Og du har jo i øvrigt heller ikke dokumentation for din påstand

[Moe]

Jo højere social status, jo mere arbejder de også som regel, advokater og læger for eksempel. Det er meget vigtigt for mig at kunne tilbringe ordentlig tid sammen med kæresten, og derfor går jeg som regel uden om denne type jobs, selvom jeg selv er godt uddannet, velformuleret og kommer fra et hjem med klaver. Jeg har heller ikke sådan værdimæssigt så meget tilfælles med den typiske læge eller advokat, da det er alt for poleret i forhold til mine værdier. En mand der har så meget fokus på succes og præstige er ikke noget for mig, på trods af min baggrund. Jeg ønsker først og fremmest en empatisk, nede på jorden mand. Jeg frastødes af prætentiøse og elitære personer, hvilket jo har det med at florere mere blandt de meget højt uddannede. Sådan tænker jeg at der er mange kvinder der har det, det er bløde værdier først og fremmest, der betyder noget for os og ikke de hårde værdier som dem du nævner. Jeg vil langt hellere have en empatisk og er ufaglært end en højtuddannet arrogant nar.

Igen "mange kvinder tænker", resultatet er dog bare, at nogle markører betyder i praksis mere for en mands succes, end det som der tales for.

Men Dansemesteren kan dog godt have en pointe i, at resultater kan mudres til, hvis de egenskaber, som skaber succes overlapper. F.eks hvis det at blive berømt skuespiller, også betyder at man har charme osv., jamen så er det jo overlap. Men det betyder ikke, at abcd, ikke har ret i, at den rige og kendte charmør, ikke har langt flere og bedre muligheder, end den ukendte og fattige charmør.

Der er også ikke charmerende mænd, som kompenserer ved netop, ved at have magt, penge, status osv. Det ses med kongelige, politikere, direktører og gammelrige familier i det hele taget og over hele verden, eksempelvis Trump.

To ting, kan godt være rigtige samtidig.

[Moe]

Og altså, nu bliver du selv lidt ubehagelig, så her er en retur: At du i ramme alvor tror at en kedelig læge laver flere damer end en sjov ufaglært viser, at du nærmest ingenting ved om kvinder. No wonder dine teorier er så galt afmarcherede.

Kvinder gifter sig op ad den sociale rangstige. Det er ikke noget jeg finder på, det er velkendt.

Hvis man gerne vil se på de tal, som abcd hentydede til, så kan man sammenligne indkomsten for mænd og kvinde i ægteskaber. Og for den sags skyld også deres alder.

Kvinder over en bred kam, med få undtagelser, gifter sig med mænd, som er samme alder eller ældre, har samme uddannelser eller er længere, har samme indkomst/formue eller større, end dem selv.

Det er konkrete tal, man kan finde, som ikke indeholder gætværk eller holdninger, eller "jeg kender ingen, som vil bla bla".

Tilbage står så fortolkningen af de tal, og her har abcd et godt argument for at forklarer den forskel.

[Moe]

Jeg loller også ret meget over hypotesen med, at når en mand først har høj social status, så kan han få lige den kvinde, han vil have og "vælge og vrage." Det kommer da godt nok an på hvem der ellers typisk bejler til den kvinde, han lader sit blik dvæle lidt længere ved.

Er hun selv rig og har høj social status (det er/har den type kvinder, der dater filmstjerner f.eks. gerne) er hun nok ligeglad med hans penge og titel. Kan Jeff Bezos altid score verdens smukkeste kvinde? Kan Mark Zuckerberg? Altså, jaja, de to herrer har helt sikkert horder af flotte golddiggers, der sværmer om dem. Smukke kvinder, der godt ville kunne leve med at lukke øjnene og tænke på moderlandet imens han gjorde sig færdig, hvis de fik et luksusliv i bytte. De er næppe mænd, almindelige kvinder som mig bør have ondt af. Men det er ikke det samme som at de mænd altid ville kunne få lige den kvinde, de peger på. Især ikke hvis den kvinde selv har millioner milliarder i banken og en masse andre ting kørende for sig.

De allermest attraktive kvinder kaster sig ikke nødvendigvis for fødderne af en mand, blot fordi han har høj social status. Hvis du er en rig og magtfuld, men i sidste ende også kedelig mand uden personlighed, charme eller humor, så kommer du nok til kort, hvis de andre mænd, hun plejer omgang med har samme høje status + charmen og karismaen. Så tager hun faktisk nok ham højstatusmanden, der sidder ved siden af dig til Oscar-festen, fordi han rent faktisk har de afgørende kvaliteter - eller måske endda ham med lidt lavere social status end hende selv, hvis han er meget sjovere end de andre og kemien er skidegod.

Langt de fleste kvinder, selv de mest attraktive på planeten, elsker at le og at være sammen med mænd, som de går godt i spænd med, som kan få dem til at grine og få dem til at føle sig godt tilpas, charmet, attrået. Det er som sådan ikke raketvidenskab eller mere kompliceret end dét. Men jesus, nogle mænd lader til at se kvinder som nærmest ikke-menneskelige. Som kalkulerende robotter, der altid falder både masser af sex og masser af babyer ud af, så længe din status score bare er høj nok til at matche hendes "markedsværdi."

Igen ja, men det du siger her, er ikke noget abcd har modsagt.

Hvis vi tager den Zuckerberg og han har 100.000 golddiggers, og hvis en kedelig filmstjerne har 2, ud af 2000 filmstjerner. Så er det stadig 2 vs 100.000, og så har abcd ret i, hvad der betyder mest, set ud fra mandens synsvinkel. Det som giver ham de bedste valgmuligheder.

I hvilken udstrækning charme har højere værdi end prestige, kan jeg ikke selv udtale mig om, da jeg ikke har nogen brugbare tal på det, men jeg formoder at I heller ikke har, og at det derfor er gæt baseret på personlige formodninger.

[Moe]

Jeg loller også ret meget over hypotesen med, at når en mand først har høj social status, så kan han få lige den kvinde, han vil have og "vælge og vrage." Det kommer da godt nok an på hvem der ellers typisk bejler til den kvinde, han lader sit blik dvæle lidt længere ved.

Er hun selv rig og har høj social status (det er/har den type kvinder, der dater filmstjerner f.eks. gerne) er hun nok ligeglad med hans penge og titel. Kan Jeff Bezos altid score verdens smukkeste kvinde? Kan Mark Zuckerberg? Altså, jaja, de to herrer har helt sikkert horder af flotte golddiggers, der sværmer om dem. Smukke kvinder, der godt ville kunne leve med at lukke øjnene og tænke på moderlandet imens han gjorde sig færdig, hvis de fik et luksusliv i bytte. De er næppe mænd, almindelige kvinder som mig bør have ondt af. Men det er ikke det samme som at de mænd altid ville kunne få lige den kvinde, de peger på. Især ikke hvis den kvinde selv har millioner milliarder i banken og en masse andre ting kørende for sig.

De allermest attraktive kvinder kaster sig ikke nødvendigvis for fødderne af en mand, blot fordi han har høj social status. Hvis du er en rig og magtfuld, men i sidste ende også kedelig mand uden personlighed, charme eller humor, så kommer du nok til kort, hvis de andre mænd, hun plejer omgang med har samme høje status + charmen og karismaen. Så tager hun faktisk nok ham højstatusmanden, der sidder ved siden af dig til Oscar-festen, fordi han rent faktisk har de afgørende kvaliteter - eller måske endda ham med lidt lavere social status end hende selv, hvis han er meget sjovere end de andre og kemien er skidegod.

Langt de fleste kvinder, selv de mest attraktive på planeten, elsker at le og at være sammen med mænd, som de går godt i spænd med, som kan få dem til at grine og få dem til at føle sig godt tilpas, charmet, attrået. Det er som sådan ikke raketvidenskab eller mere kompliceret end dét. Men jesus, nogle mænd lader til at se kvinder som nærmest ikke-menneskelige. Som kalkulerende robotter, der altid falder både masser af sex og masser af babyer ud af, så længe din status score bare er høj nok til at matche hendes "markedsværdi."

Dertil kommer, at social status - og udseendet i øvrigt - ændrer sig over tid.

Langt størstedelen af min vennekreds fandt deres partnere, inden de blev 25. Typisk i studietiden, en del allerede i gymnasiet. De har ikke på det tidspunkt vidst, hvordan deres partners økonomiske kapital eller sociale status ville blive.

I øvrigt er de fleste par i min omgangskreds relativt lige i indtægt, uddannelse mv. Jeg ser ikke de der konstellationer, hvor en flot, fattig, dum, men stadig udspekuleret, kvinde går efter en grim, rig, magtfuld mand (som bare er ude på at ‘få en kvinde’, uden at gå op i, at de har et ligeværdigt forhold). Det er simpelthen ikke noget, jeg ser i virkeligheden, det er mest noget, jeg hører fra (nogle) mænd på debatten.

Det er fordi du ikke færdes i de kredse eller læser statistikker.

Det er korrekt at de fleste almindelige mennesker finder sammen med almindelige mennesker, andet kan jo ikke lade sig gøre.

[Moe]

Jeg er da i øvrigt selv et ret godt eksempel på, at social status ikke altid vægter særlig højt. Dengang jeg var på mine sidste universitetsår var der to fyre der meget gerne ville være kæreste med mig. Begge læste uddannelser, der sandsynligt ville give dem gode, vellønnede job med høj status (hvilket de også fik). Hvem blev jeg kæreste med? Håndværkeren. Hvorfor? Fordi det var ham jeg blev forelsket i.

Og bare for en god ordens skyld: håndværkere er ikke specielt vellønnede, min kæreste har aldrig været i nærheden af at tjene, hvad de to andre tjener i dag. Så det var heller ikke fordi der var flere penge i mit valg. Jeg har, bortset fra to år,, hvor vi har tjent nogenlunde det samme, altid tjent mere end min kæreste gør.

Sjovt nok har jeg også flere kolleger, der har mænd, der har noget lavere uddannelser end dem og hvor mine kolleger klart tjener mest. Det er da en kende bemærkelsesværdigt, at der bare indenfor min lille kreds er flere, der ikke passer ind i abcd's firkantede syn på parforholdet.

Du starter godt med at sige "ikke altid vægter særlig højt". "Ikke altid" åbner for nogle gange. "Særlig højt" åbner for en bred vifte.

Men når du så siger, "Det er da en kende bemærkelsesværdigt, at der bare indenfor min lille kreds er flere, der ikke passer ind i abcd's firkantede syn på parforholdet", så tager du ud fra dine personlige erfaringer, som højst er få håndfulde, og siger, det må være sådan det er altid, for alle.

Det er jo ikke rimeligt, at kalde abcd's syn på dating for firkantet, når du ikke ved i hvilket omfang det er korrekt! Fordi det ved du jo ikke, du har jo ikke nogen tal, som viser det modsatte vel!

[Moe]

Nej, det ville alle ikke. Og det er præcis der du går galt i byen. Dels ved at påstå, at alle ville købe et dyrt hus, hvis de kunne og dels, og ikke mindst, ved at tro, at du kan sammenligne huse med mennesker.

Det var derfor jeg skrev "de fleste". Jeg skrev specifikt:

"De fleste mennesker der har mange penge, vil købe dyre huse"

Jeg skal hjælpe dig med et par ordbogsopslag:

fleste: "udviklet af gammeldansk fle(r)st, jævnfør norrønt flestr, superlativ af flere
1
som udgør flertallet af et samlet antal"

alle: "samtlige individer eller elementer i en bestemt sammenhæng"

Så håber jeg vi er enige om den forskel.

Men hvilket belæg har du for at mene, at de fleste ville vælge et dyrt hus, hvis de havde pengene til det? Altså - udover, at det ville du selv gøre. Hvis det perfekte hus koster 5 millioner og der ligger et på den anden side af vejen, der koster 10 millioner, men som ikke føles som det rigtige hus, så tror jeg nu nok, at de fleste ville købe det til 5. Også selvom du ville råde dem til, at de skulle købe det til 10...

Faktisk kender jeg nogen, der vandt rigtig mange penge i lotto. De købte en ny bolig og begyndte at sætte den i stand. Super mange penge kostede det. Men sjovt nok så solgte de boligen igen, og blev boende hvor de hele tiden har boet. Nok fordi det gik op for dem, at de allerede havde den perfekte bolig for dem - selvom de nu havde råd til en, der var meget dyrere.

Det har han faktisk forklaret flere gange. Fordi det, som gør et hus dyrt, er at de fleste gerne vil have det, ikke om du eller jeg synes at det er godt eller det bedste, men at tilstrækkelig mange synes det til, at prisen lander hvor den gør.

[Moe]

Nej, det ville alle ikke. Og det er præcis der du går galt i byen. Dels ved at påstå, at alle ville købe et dyrt hus, hvis de kunne og dels, og ikke mindst, ved at tro, at du kan sammenligne huse med mennesker.

Det var derfor jeg skrev "de fleste". Jeg skrev specifikt:

"De fleste mennesker der har mange penge, vil købe dyre huse"

Jeg skal hjælpe dig med et par ordbogsopslag:

fleste: "udviklet af gammeldansk fle(r)st, jævnfør norrønt flestr, superlativ af flere
1
som udgør flertallet af et samlet antal"

alle: "samtlige individer eller elementer i en bestemt sammenhæng"

Så håber jeg vi er enige om den forskel.

Men hvilket belæg har du for at mene, at de fleste ville vælge et dyrt hus, hvis de havde pengene til det? Altså - udover, at det ville du selv gøre. Hvis det perfekte hus koster 5 millioner og der ligger et på den anden side af vejen, der koster 10 millioner, men som ikke føles som det rigtige hus, så tror jeg nu nok, at de fleste ville købe det til 5. Også selvom du ville råde dem til, at de skulle købe det til 10...

Faktisk kender jeg nogen, der vandt rigtig mange penge i lotto. De købte en ny bolig og begyndte at sætte den i stand. Super mange penge kostede det. Men sjovt nok så solgte de boligen igen, og blev boende hvor de hele tiden har boet. Nok fordi det gik op for dem, at de allerede havde den perfekte bolig for dem - selvom de nu havde råd til en, der var meget dyrere.

Min påstand er at hvis person A får 50 millioner, og person B får 5 millioner, og de begge bliver bedt om at gå ud at købe deres drømmehus, så vil person A i langt de fleste tilfælde købe et dyrere hus end person B.

Og jeg mener attraktivitet fungerer på præcis samme måde.

Hvis du mener at person A ofte vil købe et hus til under 5 millioner, så fair nok, men det bliver vi ikke enige om.

Hvordan fastsætter du et menneskes markedsværdi?

Mit bud er, at det er noget mere komplekst end at værdisætte et hus. Jeg mener faktisk ikke rigtig, de to ting har noget med hinanden at gøre.

Man kan ikke sætte tal på et menneskes markedsværdi, men du kan se på de muligheder de har, hvor eftertragtede de er, og hvor mange og hvem de kan vælge imellem, hvis det overhovedet kan vælge og vrage mellem nogle.

[Moe]

Det er manden også. Men du vil fraråde ham at være sammen med kvinden, og det finder jeg yderst mærkeligt. Du kan da være ligeglad. Og det kunne jo faktisk tænkes at kvinden og manden elsker hinanden og gerne vil være sammen. Selvom det åbenbart er på linje med at se en enhjørning i din optik.

Men hvorfor elsker de hinanden, det er det, debatten lige nu handler om. Hvilke markører er der, hvad betyder de for mænd og kvinder, hvordan værdsættes de, og tilsammen giver de en sum, som er det, du oplever som at de elsker hinanden.

Jeg kan ikke se problemet eller modsætningen.

Kan det ikke være bedøvende lige meget hvorfor de elsker hinanden?
Hvis folk er sammen af egen fri vilje, så rager det da ikke nogen som helst andre, hvorfor de er det?

Jo, og så kan man jo undlade at deltage i debatten, når det ikke interesserer en.

Men det skal ikke forhindre andre i at gøre det, som finder det emne interessant. Ligesom jeg ikke finder sport interessant og derfor ikke er at finde i en tråd om sport.

[Moe]

Nej, det ville alle ikke. Og det er præcis der du går galt i byen. Dels ved at påstå, at alle ville købe et dyrt hus, hvis de kunne og dels, og ikke mindst, ved at tro, at du kan sammenligne huse med mennesker.

Det var derfor jeg skrev "de fleste". Jeg skrev specifikt:

"De fleste mennesker der har mange penge, vil købe dyre huse"

Jeg skal hjælpe dig med et par ordbogsopslag:

fleste: "udviklet af gammeldansk fle(r)st, jævnfør norrønt flestr, superlativ af flere
1
som udgør flertallet af et samlet antal"

alle: "samtlige individer eller elementer i en bestemt sammenhæng"

Så håber jeg vi er enige om den forskel.

Men hvilket belæg har du for at mene, at de fleste ville vælge et dyrt hus, hvis de havde pengene til det? Altså - udover, at det ville du selv gøre. Hvis det perfekte hus koster 5 millioner og der ligger et på den anden side af vejen, der koster 10 millioner, men som ikke føles som det rigtige hus, så tror jeg nu nok, at de fleste ville købe det til 5. Også selvom du ville råde dem til, at de skulle købe det til 10...

Faktisk kender jeg nogen, der vandt rigtig mange penge i lotto. De købte en ny bolig og begyndte at sætte den i stand. Super mange penge kostede det. Men sjovt nok så solgte de boligen igen, og blev boende hvor de hele tiden har boet. Nok fordi det gik op for dem, at de allerede havde den perfekte bolig for dem - selvom de nu havde råd til en, der var meget dyrere.

Min påstand er at hvis person A får 50 millioner, og person B får 5 millioner, og de begge bliver bedt om at gå ud at købe deres drømmehus, så vil person A i langt de fleste tilfælde købe et dyrere hus end person B.

Og jeg mener attraktivitet fungerer på præcis samme måde.

Hvis du mener at person A ofte vil købe et hus til under 5 millioner, så fair nok, men det bliver vi ikke enige om.

Du skriver det selv, det er en påstand, og du har ikke leveret noget belæg for det endnu.

Jeg har til gengæld rent faktisk SET et par med en formue på over 100 millioner ende med at droppe det nye dyre hus til fordel for deres gamle hus, hvor de endte med at blive boende. Det modbeviser jo ret meget din påstand. Altså medmindre de skulle være lige dét helt særlige tilfælde, hvor det ikke skete. Og det tvivler jeg på.

Det er op af bakke, man bruger ikke en undtagelse til at kræfte en regel.