TinaW skrev:Skvatman skrev:Afskylia skrev:Du rammer virkelig lige ned i det der gør mig ked af det og ned i et andet eller sammenhængende problem vi har. For ja, det er for mig er det seksualiseret tøj og hvis han havde købt det som noget der var tiltænkt til "onsdag og lørdag aften", så kunne jeg da godt hoppe i det for at glæde ham i soveværelset, men det er ment som "alm" tøj.
Vi har haft snakke om det flere gange også i forbindelse med at alle hans berøringer af mig, er for mig seksualiseret, som at tage mig på numsen, inderlår og bryster mange gange dagligt. Der er aldrig en berøring på arm, nakke eller andre dele som for mig ikke er seksualiseret. Og jeg må indrømme jeg ved at springe i luften, når der så oveni kommer det her tøj og forleden var der en amerikansk film i tv, med en Hollywood babe i meget lidt tøj, hvor han faktisk siger til vores børn at det var lige noget tøj som mor skulle have på. (her sprang jeg så i luften, for jeg vil simpelthen ikke seksualiseres foran vores børn)
Til at starte med, så kan jeg godt forstår du bliver sur over kommenraten foran jeres børn.
Måske han bare savner intimitet og sex. Måske han savner noget fra dig, og du ikke lytter til de signaler han sender - måske på en lidt kejtet måde (kommentare, berøringer og gaver). Men du har jo også reageret med tak, og måske han hænger fast i det eller ikke helt forstår dine singaler, som du nok også har lidt svært ved at læse hos ham.
Det lyder til I begge savner noget fra den anden og tror tankelæsning er måden at det skal løses på. Pilen peger sjældent kun ét sted hen.
Men at umotiveret tage ens kone på numse, inderlår og bryster er i hvert fald ikke vejen frem.
Jeg tror jeg rent fysisk ville få kvalme over at blive udsat for så grænseoverskridende adfærd og i hvert fald slet ikke få mere lyst til hverken intimitet eller sex.
Men det er jo det jeg mener. Der er forskellige "sprog" og alle tiltag/tilnærmelser/hentydninger er et forsøg på at sige noget... Det er ikke vejen frem - men det er jo heller ikke vejen frem at give manden et indtryk af, at det man modtager er noget man er glad for, hvis ikke man er. Jeg tror ærlig kommunikation er vejen frem, hvor man sætter en ramme op, om at forsøge at forstå hinadens behov først, og derefter finde en måde at nå der hen på sammen.
Det der er grænseoverskridende for nogle er ikke for andre. Det kan også være at det i perioder har været OK men ikke længere er.
Min kæreste og jeg rører dælme godt nok upassende ved hinanden - det er jo ikke sikkert vi synes det er fedt om 5-10 år. Men det er det nu.