Partråden

[Smiling_Goat]

Min kæreste er simpelthen ved at være for jysk.

Mig, løbende hen over gårdspladsen med armene flagrende omkring mig: "Mikkel! Mikkel! Vi skal have åbnet champagnen!"
Ham, bøvet et sted inde fra laden: "er den ved at være for gammel da?"

Men men men….

Hvorfor?

Vi må da vide hvad der var værd at fejre.

Øhm...



Det her er så stereotypiskt, at det næsten gør ondt at skrive. For mange måneder siden lånte jeg noget af hans værktøj, og på én eller anden måde fik jeg forlagt noget fra værktøjet. En del der øjensynligt var så lille og ubetydelig, at jeg ikke engang ved hvad den hedder, men så markant vigtig at værktøjet faktisk er ubrugelig uden. Who would've thought.

Nå men... jeg fandt den. Efter minimum 3 måneders eftersøgning, afsluttet med at vi opgivende kontaktede både forhandler og håndværkere for at høre, om vi kunne få lov til at bare købe delen af dem, så fandt jeg den - liggende sammen med mit malergrej.

Jaaaah. Eller.

[IrmaPigen]

Vi har haft en mega-hyggelig dag sammen....

Jeg var nede og træne i morges, mens han havde et ærinde i vores udlejningsrækkehus.
Da jeg kom hjem gik jeg i haven sammen med hundene og så kom han hjem ca 1,5 time senere.
Han handlede ind til frokost og så spiste vi sammen.
Jeg kørte så en tur i Harald Nyborg og handlede dagligvarer ind.
Så mødtes vi ved Åsen i Køge og han havde hundene med og vi gik en lang tur sammen med hundene.
Vi kom hjem og han lavede pandekagedej mens jeg ryddede haveredskaber op i haven.
Nu ser vi Top Gun 2 sammen i dobbeltsengen og hundene ligger her også og sover.

[Precaseptica]

Well. Det gik så ikke med forholdet, så nu hører jeg vel til i singletråden igen.

Jeg måtte simpelthen se i øjnene, at det var ikke muligt for mig, at udholde den smerte det var at være vild med en kvinde, der havde så voldsom anoreksi og så fraværende et ønske om at få det bedre. Jeg kan ikke bare holde min kæft og det er nok sådan jeg er, selvom det var det alle råd og eksperter sagde - at man skal respektere processen og lade hende udvikle sig ind i svaret. Der skete bare intet, psykiatrien i Danmark er gået i stå, når det kommer til reel behandling, og hun har været en kastebold mellem afdelinger, der skal lære hende at kende på ny igen og igen, i over et år. Men det var ikke det værste. Det værste var, at hun pga sygdommen havde det så fint med, at det hele sejlede, for så blev hun jo ikke "tvunget til at være tyk".

Så det kogte over for mig her for et par uger siden og så sagde jeg stop.

[Ata]

Well. Det gik så ikke med forholdet, så nu hører jeg vel til i singletråden igen.

Jeg måtte simpelthen se i øjnene, at det var ikke muligt for mig, at udholde den smerte det var at være vild med en kvinde, der havde så voldsom anoreksi og så fraværende et ønske om at få det bedre. Jeg kan ikke bare holde min kæft og det er nok sådan jeg er, selvom det var det alle råd og eksperter sagde - at man skal respektere processen og lade hende udvikle sig ind i svaret. Der skete bare intet, psykiatrien i Danmark er gået i stå, når det kommer til reel behandling, og hun har været en kastebold mellem afdelinger, der skal lære hende at kende på ny igen og igen, i over et år. Men det var ikke det værste. Det værste var, at hun pga sygdommen havde det så fint med, at det hele sejlede, for så blev hun jo ikke "tvunget til at være tyk".

Så det kogte over for mig her for et par uger siden og så sagde jeg stop.

Det lyder mega hårdt, men det er simpelthen også noget der kan ødelægge en at være så tæt med en anorektiker som ikke ønsker at blive rask. Jeg forstår godt at du har måttet trække dig.

[Patience]

Well. Det gik så ikke med forholdet, så nu hører jeg vel til i singletråden igen.

Jeg måtte simpelthen se i øjnene, at det var ikke muligt for mig, at udholde den smerte det var at være vild med en kvinde, der havde så voldsom anoreksi og så fraværende et ønske om at få det bedre. Jeg kan ikke bare holde min kæft og det er nok sådan jeg er, selvom det var det alle råd og eksperter sagde - at man skal respektere processen og lade hende udvikle sig ind i svaret. Der skete bare intet, psykiatrien i Danmark er gået i stå, når det kommer til reel behandling, og hun har været en kastebold mellem afdelinger, der skal lære hende at kende på ny igen og igen, i over et år. Men det var ikke det værste. Det værste var, at hun pga sygdommen havde det så fint med, at det hele sejlede, for så blev hun jo ikke "tvunget til at være tyk".

Så det kogte over for mig her for et par uger siden og så sagde jeg stop.

Du har min dybeste medfølelse. Jeg har ikke prøvet at være kæreste med en der lider af anoreksi men jeg har prøvet at være bedste veninde til en og det var bare så benhårdt, frustrerende og afmægtigt at se hvordan hun ødelagde sig selv uden at kunne gøre eller sige noget der gjorde en forskel. Det er alt ødelæggende fordi det menneske man troede man kendte forsvinder i et kaos af løgne, selvbedrag og tvangstanker. Og man kan ikke engang være vred på dem for de er jo virkelig syge og det er forfærdelig synd for dem.
Men jeg forstår godt du ikke kunne blive i det. Det ville jeg heller ikke kunne.

[Precaseptica]

Du har min dybeste medfølelse. Jeg har ikke prøvet at være kæreste med en der lider af anoreksi men jeg har prøvet at være bedste veninde til en og det var bare så benhårdt, frustrerende og afmægtigt at se hvordan hun ødelagde sig selv uden at kunne gøre eller sige noget der gjorde en forskel. Det er alt ødelæggende fordi det menneske man troede man kendte forsvinder i et kaos af løgne, selvbedrag og tvangstanker. Og man kan ikke engang være vred på dem for de er jo virkelig syge og det er forfærdelig synd for dem.
Men jeg forstår godt du ikke kunne blive i det. Det ville jeg heller ikke kunne.

Det lyder mega hårdt, men det er simpelthen også noget der kan ødelægge en at være så tæt med en anorektiker som ikke ønsker at blive rask. Jeg forstår godt at du har måttet trække dig.

Tak skal I have. Det føles også godt endelig at have sat en grænse for hvad jeg vil være med til. Det var tungt at bære på alene, fordi oplevelsen endte med at blive, at fordi jeg bekymrede mig så meget om det, så kunne hun jo bekymre sig mindre om det, fordi den opgave blev løftet af mig. Så jeg håber også på, at bruddet kan komme hende til gode i form af en indsigt i det ansvar der nu skal løftes af hende selv.

Men uagtet om det går hende godt eller om hun kommer til at døje med det længe endnu, så gik det ikke for mig, og det synes jeg er okay at tappe ud på efter man har prøvet i snart 1½ år på at holde trådene samlet alene.

[Rapfisk]

Well. Det gik så ikke med forholdet, så nu hører jeg vel til i singletråden igen.

Jeg måtte simpelthen se i øjnene, at det var ikke muligt for mig, at udholde den smerte det var at være vild med en kvinde, der havde så voldsom anoreksi og så fraværende et ønske om at få det bedre. Jeg kan ikke bare holde min kæft og det er nok sådan jeg er, selvom det var det alle råd og eksperter sagde - at man skal respektere processen og lade hende udvikle sig ind i svaret. Der skete bare intet, psykiatrien i Danmark er gået i stå, når det kommer til reel behandling, og hun har været en kastebold mellem afdelinger, der skal lære hende at kende på ny igen og igen, i over et år. Men det var ikke det værste. Det værste var, at hun pga sygdommen havde det så fint med, at det hele sejlede, for så blev hun jo ikke "tvunget til at være tyk".

Så det kogte over for mig her for et par uger siden og så sagde jeg stop.

Det gør mig frygtelig ondt. Det havde du ikke fortjent.

Jeg har selv været i forhold med en depressionsramt, som ikke ønskede behandling. Det kan man ikke være i. Det er som om der er tre i forholdet, og man kommer som rask altid i mindretal over for den syge og sygdommen.

Og man kan ikke være i et forhold alene. Man kan ikke løfte et forhold på to skuldre.

[catnip]

Ham: We just got an invitation to a birthday celebration from one of my collaborators. He is turning 60 and the party is at a "herregård"?
Mig: The last exposure you had to a 60-year birthday celebration at a herregård was Festen (som vi så for et par uger siden). Do you still want to go?
Ham:

[TakeAChanceOnMe]

Jeg synes det er virkelig svært ikke at bo sammen lige nu. Mest når der er rod med min kollega og min udlejer larmer. Jeg mangler den ro, han giver mig når jeg ikke selv kan finde den. Og så er det underligt for mig, for der hvor jeg altid har været overbevist om at jeg er okay for mig selv - der savner jeg ham. Det er svært at være i for mig, selvom det jo sikkert faktisk er helt normalt og rigtig sundt.

Så nu regner vi med at sætte vores hus på markedet i slutningen af måneden og så kan vi forhåbentligt hurtigt få solgt.

[Animi]

Når jeg læser flere og flere af de her tråde om, hvordan mænd åbenbart tænker og føler, så bliver jeg bare mere og mere glad og taknemmelig for at have fundet lige præcis min kæreste

[Purple Haze]

Når jeg læser flere og flere af de her tråde om, hvordan mænd åbenbart tænker og føler, så bliver jeg bare mere og mere glad og taknemmelig for at have fundet lige præcis min kæreste

Jeg tror, og håber, at de fleste mænd ude i virkeligheden er en del mindre [indsæt selv passende beskrivelse].

Men det er helt sikkert rart at blive mindet om alle ens kærestes positive sider indimellem. Især hvis man er træt af at han ikke kan ramme vasketøjskurven, ikke kan finde ud af at fylde og tømme opvaskemaskinen, han glemmer aftaler osv.

Min kæreste er utrolig empatisk, rolig, tolerant, vidende og på mange måder mere opmærksom på hvordan jeg har det, end jeg selv er. Hvilket er nogle af hans positive sider jeg sætter utrolig stor pris på.

[TinaW]

Når jeg læser flere og flere af de her tråde om, hvordan mænd åbenbart tænker og føler, så bliver jeg bare mere og mere glad og taknemmelig for at have fundet lige præcis min kæreste

Jeg tror ikke de personer der råber højest i de her tråde, er repræsentative for flertallet af (danske) mænd.

[Animi]

Når jeg læser flere og flere af de her tråde om, hvordan mænd åbenbart tænker og føler, så bliver jeg bare mere og mere glad og taknemmelig for at have fundet lige præcis min kæreste

Jeg tror ikke de personer der råber højest i de her tråde, er repræsentative for flertallet af (danske) mænd.

Nej, det tror jeg heldigvis heller ikke. Jeg er bare stadig taknemmelig for, at jeg ikke endte med at rende ind i én af dem, der gør

[Santa]

Ham: We just got an invitation to a birthday celebration from one of my collaborators. He is turning 60 and the party is at a "herregård"?
Mig: The last exposure you had to a 60-year birthday celebration at a herregård was Festen (som vi så for et par uger siden). Do you still want to go?
Ham:

Din timing med at vise ham Festen er fantastisk!

[catnip]

Ham: We just got an invitation to a birthday celebration from one of my collaborators. He is turning 60 and the party is at a "herregård"?
Mig: The last exposure you had to a 60-year birthday celebration at a herregård was Festen (som vi så for et par uger siden). Do you still want to go?
Ham:

Din timing med at vise ham Festen er fantastisk!

Ja, det er virkelig perfekt. Jeg tror der bliver mange indforståede blikke under festen, især middagen. Vi glæder os