Det er bare såååå magisk at være kvinde

[Myresluger]

Da jeg var 50 ville min læge ikke give mig en ny hormon spiral fordi jeg jo garanteret allerede var igennem overgangsalderen, fordi jeg ikke havde menstruation. Jeg er 52 og har fuldstændig regelmæssig menstruation og jeg GIDER ikke mere! Og så skal jeg fucking hver gang jeg er til læge/fys whatever gøre rede for at nej jeg er ikke i overgangsalderen, det er ikke derfor jeg har hovedpine. Hvor mange år skal man som kvinde negligeres med alle mulige symptomer - det er nok overgangsalderen.

[Hewlett]

Jeg har hormonspiral fordi det er den præventionstype der bedst passer mig. Desværre gør det så pisseondt på mig at få sat spiral op og jeg har ellers en sindssygt dygtig gynækolog.

Ved mit sidste celleskrab var der lette celleforandringer, så jeg skulle afsted til gynækolog og have taget vævsprøver. Det var desværre samme smertehelvede som ved opsætning af spiral og med efterfølgende kramper så jeg måtte stikke hovedet i toilettet da jeg kom hjem og så ellers ligge i fosterstilling med varmepude på maven resten af dagen.

Svarene fra vævsprøverne var samme besked: lette celleforandringer. Det betyder også at jeg skal til endnu en omgang udtagning af vævsprøver i starten af november. Min nuværende spiral skal skiftes i december. Så nu er min gynækolog og jeg blevet enige om, at vi skifter spiralen i samme omgang, når jeg nu alligevel ligger med benene i vejret.

Jeg frygter det SÅ meget. Jeg forsøger at skubbe det i baghovedet, men hver gang jeg minder mig selv om det, får jeg et sug i maven. Præcis samme følelse som når man står helt ude på kanten af 10 meter vippen i svømmehallen og det splitsekund hvor man beslutter sig for at hoppe.

Jeg hader det.

[fisken80]

Min menses er blevet værre med årene. Jeg nærmer mig 50 år, og jeg er fandens træt af smerter, hovedpine og at bløde igennem.
Jeg har haft perioder med pletblødning i ugevis og må af og til sygemelde mig pga smerter, ingen søvn, hovedpine og kvalme samtidig.
Jeg tror at jeg er på vej i overgangsalderen. Min hud har fx ændret sig, pludselig er den supertør og jeg har fået små pletter rundt omkring med meget tør og skallende hud. Mine negle flækker og knækker. Jeg har altid haft flot hud og lange, stærke negle.
Så det er jeg pænt sur over. Håret er dog stadig tykt og meget langt.

Men det, som irriterer mig mest, er at mine læge ikke rigtig tager mig alvorligt, når jeg fortæller om mine mensessmerter. Jeg burde måske presse mere på så, men altså….jeg går sgu sjældent til lægen (fordi det er pissebesværligt), så jeg synes egentlig at hun burde være mere lydhør.
Fuck it.

Da jeg var i 20'erne holdt jeg stadig troligt pause med p-pillerne som man "skal". Og jeghavde SÅ kraftige mens-smerter hver gang. Så læste jeg om en ny type p-piller hvor man ikke skulle holde pause og gik til lægen og ville tale om at prøve dem. Han grinede bare og sagde at menstruation skulle man jo have og da jeg nævnte smerterne fik jeg at vide at jeg skulle dyrke motion og spise pamol... jeg var ret fysisk aktiv dengang og pamol og andre smertestillende var prøvet.
Jeg blev så gal, at jeg gik hjem og læste alt jeg kunne finde om p-piller og det gik op for mig at man kan springe pausen over med alle p-piller. Så lige dér tog jeg sagen i egen hånd og jeg har aldrig set mig tilbage.
Og i dag har jeg heldigvis en kvindelig læge der er enig med mig i, at jeg bare skal fortsætte med p-piller til jeg er forbi overgangsalderen

[Santa]

Min menses er blevet værre med årene. Jeg nærmer mig 50 år, og jeg er fandens træt af smerter, hovedpine og at bløde igennem.
Jeg har haft perioder med pletblødning i ugevis og må af og til sygemelde mig pga smerter, ingen søvn, hovedpine og kvalme samtidig.
Jeg tror at jeg er på vej i overgangsalderen. Min hud har fx ændret sig, pludselig er den supertør og jeg har fået små pletter rundt omkring med meget tør og skallende hud. Mine negle flækker og knækker. Jeg har altid haft flot hud og lange, stærke negle.
Så det er jeg pænt sur over. Håret er dog stadig tykt og meget langt.

Men det, som irriterer mig mest, er at mine læge ikke rigtig tager mig alvorligt, når jeg fortæller om mine mensessmerter. Jeg burde måske presse mere på så, men altså….jeg går sgu sjældent til lægen (fordi det er pissebesværligt), så jeg synes egentlig at hun burde være mere lydhør.
Fuck it.

Da jeg var i 20'erne holdt jeg stadig troligt pause med p-pillerne som man "skal". Og jeghavde SÅ kraftige mens-smerter hver gang. Så læste jeg om en ny type p-piller hvor man ikke skulle holde pause og gik til lægen og ville tale om at prøve dem. Han grinede bare og sagde at menstruation skulle man jo have og da jeg nævnte smerterne fik jeg at vide at jeg skulle dyrke motion og spise pamol... jeg var ret fysisk aktiv dengang og pamol og andre smertestillende var prøvet.
Jeg blev så gal, at jeg gik hjem og læste alt jeg kunne finde om p-piller og det gik op for mig at man kan springe pausen over med alle p-piller. Så lige dér tog jeg sagen i egen hånd og jeg har aldrig set mig tilbage.
Og i dag har jeg heldigvis en kvindelig læge der er enig med mig i, at jeg bare skal fortsætte med p-piller til jeg er forbi overgangsalderen

Utroligt.
Så mærkeligt at smerter fra menstruation er noget man bare skal bide i sig - som fødselssmerter i gamle dage. Det udspringer faktisk fra en passage i Biblen, der hvor Eva og Adam smides ud af paradiset. Der forbander Gud Eva med at hun skal føde i smerte som straf for sin synd.
Fedt at vi stadig slås med det i vores sekulære og oplyste nutid.

[Bøtte]

Siden min seneste fødsel har jeg haft blødningsforstyrrelser, og de er ret generende.
Men min læge og den gynækolog jeg blev sendt videre til, kan kun sige ‘spiral’ til mig. Og er ret irriterede over at jeg ikke vil have den. De synes tydeligvis det er noget pjat.
Og jeg kan ikke fortælle denne historie til nogen uden at blive mødt med det samme. ‘Hvorfoooor vil du ikke have en spiral?’ ‘De er bare overhoved ikke farlige’ ‘Du skal kun have tre, så går du i overgangsalderen’ og så videre.

Jeg er ked af to ting: 1) At jeg ikke må have lov til IKKE at ville have en spiral uden at være totalt sær og på tværs. 2) At der åbenbart ikke findes andre midler mod blødningsforstyrrelser end en spiral. Og så må jeg bare leve med det og holde min kæft til jeg bliver 60?

Det er lidt spøjst, jeg oplever faktisk det modsatte - nemlig at flere undrer sig over jeg tilvælger hormonprævention (spiral). Kender flere hvor manden er steriliseret og de synes ‘det er så rart ikke at fylde sig med hormoner’. Og det er det da sikkert også, hvis man ikke bløder som en skamskudt ko i 8 dage for derefter at være blødningsfri i 16 dage, inden det går løs igen. For ikke at tale om de sygedage, jeg skulle have og de mængder smertestillende jeg skulle indtage for at kunne deltage i familielivet de første dage.
Har dog også mange veninder der glade for spiralen. I mit tilfælde er den nok bare det mindst dårlige alternativ.

Hvor længe er det siden du har født? Er der håb om det ‘retter sig’ af sig selv?

[Sorenspige]

Jeg er udstyret med en kort cyklus, 24 dage, det har jeg haft lige fra første menstruation. Oveni bløder jeg meget og længe - omkring 8 dage, hvor de 6 dage er med kraftig blødning. Og jeg har voldsomme smerter. Smerter der kræver en sygedag. Da jeg gik p-piller reducerede til blødningen til 7 dage. Med kun 4 dage med kraftig blødning. Og færre smerter. Kunne klare mig i gennem dagen med smertestillende.

Efter jeg har fået børn har jeg fået spiral. Efter 2,5 år begyndte jeg at pletbløde. På en god cyklus havde jeg flere dage uden blødninger end med. Men det var sjældent en god cyklus. Efter 3 år blev jeg henvist til gynækolog. Pga corona tog det et år og en masse væven frem og tilbage fra min læges side før spiralen kom
ud. Til sidst blødte jeg 16-18 dage ud af 24 og så startede det forfra. Nævnte i øvrigt for gynækologen om jeg kunne have endometriose. Hun svarede ‘det er muligt, og der er spiralen jo en behandlingsmulighed’ og så fik jeg den ellers i og så talte vi ikke mere om det. Da den nye spiral blw lagt op, pletblødte jeg mig gemmen de første 6 måneder. Fik en mælkesyrebakteriekur (en der skulle afhjælpe pletblødninger) og det hjalp. Men måtte have en kur mere yderligere 6 måneder senere. Pt bløder jeg cirka hver anden måned. Men denne uge har jeg pletblødt hele ugen. Haft murren on/off hele ugen. Jeg frugter med det samme at vi er tilbage ved det gamle mønster. Jeg orker det simpelthen ikke. Det er i øvrigt omkring 6 måneder siden, jeg sidst fik en mælkesyrebakteriekur.
Når denne spiral skal ud vil jeg udredes for endometriose. Jeg har så mange symptomer på det.

Jeg håber virkelig ikke mine piger skal bøvle så meget, når det bliver deres tur.

Det er ikke for at være en lyseslukker, men jeg har endometriose, og her er behandlingen stort set kun hormonspiral. Man kan også blive sat i falsk overgangsalder, men det har jeg prøvet, da vi var i fertilitetsbehandling, og det var rædselsfuldt.

[Bøtte]

Jeg er udstyret med en kort cyklus, 24 dage, det har jeg haft lige fra første menstruation. Oveni bløder jeg meget og længe - omkring 8 dage, hvor de 6 dage er med kraftig blødning. Og jeg har voldsomme smerter. Smerter der kræver en sygedag. Da jeg gik p-piller reducerede til blødningen til 7 dage. Med kun 4 dage med kraftig blødning. Og færre smerter. Kunne klare mig i gennem dagen med smertestillende.

Efter jeg har fået børn har jeg fået spiral. Efter 2,5 år begyndte jeg at pletbløde. På en god cyklus havde jeg flere dage uden blødninger end med. Men det var sjældent en god cyklus. Efter 3 år blev jeg henvist til gynækolog. Pga corona tog det et år og en masse væven frem og tilbage fra min læges side før spiralen kom
ud. Til sidst blødte jeg 16-18 dage ud af 24 og så startede det forfra. Nævnte i øvrigt for gynækologen om jeg kunne have endometriose. Hun svarede ‘det er muligt, og der er spiralen jo en behandlingsmulighed’ og så fik jeg den ellers i og så talte vi ikke mere om det. Da den nye spiral blw lagt op, pletblødte jeg mig gemmen de første 6 måneder. Fik en mælkesyrebakteriekur (en der skulle afhjælpe pletblødninger) og det hjalp. Men måtte have en kur mere yderligere 6 måneder senere. Pt bløder jeg cirka hver anden måned. Men denne uge har jeg pletblødt hele ugen. Haft murren on/off hele ugen. Jeg frugter med det samme at vi er tilbage ved det gamle mønster. Jeg orker det simpelthen ikke. Det er i øvrigt omkring 6 måneder siden, jeg sidst fik en mælkesyrebakteriekur.
Når denne spiral skal ud vil jeg udredes for endometriose. Jeg har så mange symptomer på det.

Jeg håber virkelig ikke mine piger skal bøvle så meget, når det bliver deres tur.

Det er ikke for at være en lyseslukker, men jeg har endometriose, og her er behandlingen stort set kun hormonspiral. Man kan også blive sat i falsk overgangsalder, men det har jeg prøvet, da vi var i fertilitetsbehandling, og det var rædselsfuldt.

Det er ikke fordi jeg ikke vil være tilfreds med at behandlingen er hormonspiral. Men jeg er utilfreds med at jeg kan pletbløde gennem et år uden at nogle tager mig rigtigt seriøst. At jeg skal banke i bordet for at få lov ar få kigget på det. Der blev lavet et celleskrab og da den var normalt så fejlede jeg nok ikke noget.
Da jeg nævnte min mistanke om endometriose for gynækologen spurgte hun ikke engang ind til mine symptomer. Hun satte bare spiralen i, bum færdig, vi ses når den skal skiftes om 5 år. Som om den holder 5 år hos mig.
Jeg har også tidligere luftet mistanken for min egen læge. Der bliver bare trukket på skuldrene. Jeg synes faktisk jeg har krav på en ordentlig udredning uanset hvad behandlingen er.

Jeg har to piger, hvor den ene lige om lidt nærmer sig alderen, hvor hun får menstruation. Og mig bekendt er der øget risiko for at få endo, hvis ens mor har det, det kunne være rart, hvis de ikke skulle gennem samme smertehelvede og blødningscirkus som mig, fordi det faktisk blev taget seriøst allerede fra starten af og ikke først i midt 30’erne (and stil counting). Menstruation og pletblødninger har fyldt alt for meget i mit liv. Først i teenagealderen, så da jeg skulle være gravid og nu igen i midt 30’erne. Jeg vil virkelig gøre meget for at det ikke skal være så stort en ting for mine piger.

[zembra1986]

Jeg er udstyret med en kort cyklus, 24 dage, det har jeg haft lige fra første menstruation. Oveni bløder jeg meget og længe - omkring 8 dage, hvor de 6 dage er med kraftig blødning. Og jeg har voldsomme smerter. Smerter der kræver en sygedag. Da jeg gik p-piller reducerede til blødningen til 7 dage. Med kun 4 dage med kraftig blødning. Og færre smerter. Kunne klare mig i gennem dagen med smertestillende.

Efter jeg har fået børn har jeg fået spiral. Efter 2,5 år begyndte jeg at pletbløde. På en god cyklus havde jeg flere dage uden blødninger end med. Men det var sjældent en god cyklus. Efter 3 år blev jeg henvist til gynækolog. Pga corona tog det et år og en masse væven frem og tilbage fra min læges side før spiralen kom
ud. Til sidst blødte jeg 16-18 dage ud af 24 og så startede det forfra. Nævnte i øvrigt for gynækologen om jeg kunne have endometriose. Hun svarede ‘det er muligt, og der er spiralen jo en behandlingsmulighed’ og så fik jeg den ellers i og så talte vi ikke mere om det. Da den nye spiral blw lagt op, pletblødte jeg mig gemmen de første 6 måneder. Fik en mælkesyrebakteriekur (en der skulle afhjælpe pletblødninger) og det hjalp. Men måtte have en kur mere yderligere 6 måneder senere. Pt bløder jeg cirka hver anden måned. Men denne uge har jeg pletblødt hele ugen. Haft murren on/off hele ugen. Jeg frugter med det samme at vi er tilbage ved det gamle mønster. Jeg orker det simpelthen ikke. Det er i øvrigt omkring 6 måneder siden, jeg sidst fik en mælkesyrebakteriekur.
Når denne spiral skal ud vil jeg udredes for endometriose. Jeg har så mange symptomer på det.

Jeg håber virkelig ikke mine piger skal bøvle så meget, når det bliver deres tur.

Det er ikke for at være en lyseslukker, men jeg har endometriose, og her er behandlingen stort set kun hormonspiral. Man kan også blive sat i falsk overgangsalder, men det har jeg prøvet, da vi var i fertilitetsbehandling, og det var rædselsfuldt.

Ej, hvordan rædselsfuldt? Jeg har googlet løs de sidste par dage efter evt. ting der kan lindre svær pms (pmdd), og nogle forslår at blive sat i kemisk/falsk overgangsalder, som en mulig behandling. Jeg kan simpelthen ikke overskue at blive ved med at have det så sindssygt slemt 1-2 uger hver cyklus

[Mivsen]

Jeg har ikke haft mens i 4 år ca pga minipiller, men nej hvor jeg også bare hadet det. Blødte også helt vildt og følte mig bare klam en hel uge.

Jeg er sååå træt af kropshår, syntes de seneste år gror hårene på benene ud 2 min efter man har barberet dem.
Nogen gange ville jeg ønske jeg var mand og nøjes med 5 min på badeværelset om morgenen
Men mænd har sikkert også nogle ting de er træt af

[sigge]

Min veninde lider af endometriose, som sidder flere steder i bughulen. Hun har også altid haft virkelig mange smerter ved menstruation, men praktiserende læger har bare slået det hen. Ved hende blev det konstateret ved et tilfælde, da hun fik en smertefuld cyste, som skulle opereres ud. Da opdagede kirurgen, at hendes æggeledere var fuldstændigt snoet og vokset sammen af endometriosevæv. De var faktisk ret forundrede over, at hun havde fået 2 børn uden hjælp.

Selvom det var konstateret ved åben operation, måtte hun alligevel slås med en overlæge i gynækologi, som mente, at det altså ikke var det, hun fejlede. Nu måtte hun bare lave nogle strækøvelser, og så skulle de underlivssmerter nok gå væk. Hun fik dog til sidst lov at få p-piller og tage dem uden pause, hvilket til dels dæmpede symptomerne. Hendes egen læge nægtede dog at forlænge recepten, da min veninde fyldte 40. Hun fik at vide af lægen, at der direkte var kommet en lov, som forbød lægen at gøre det, selvom patienten selv var indforstået med den øgede risiko for blodpropper. Så hun måtte over på mini-piller, der dog ikke gav samme effekt.

Gennem de sidste par år har hun så løbende været ved læge for at blive undersøgt for diverse andre symptomer såsom hovedpine, rygsmerter og generel udmattelse. Da hun selv begyndte at læse op på endometriose ved udenlandske kilder og en dansk blogger, gik det op for hende, at alle symptomer faktisk kunne have en sammenhæng med endometriosen - det afhænger bare af, hvor/på hvilke organer vævet vokser. Men der er ikke en eneste læge, der har forbundet tingene, de har bare sendt hende til den ene blodprøve og skanning efter den anden for at finde årsager til symptomerne. Her i forsommeren blev hun så endelig henvist til en større udredning på Skejby hos en overlæge, der rent faktisk ved noget om endometriose - og tager det alvorligt. Nu er hun blevet skannet mhp. at finde ud af præcis, hvor vævet sidder, og det sidder netop steder, der kan give hendes symptomer. Gynækologen synes, min veninde er for ung til at få fjernet hele underlivet, hvilket ellers kan være sidste udvej, og hun er heller ikke i første omgang så glad for at indstille til operation for at skrabe endometriosevævet væk - og det er min veninde heller ikke, for det vil potentielt skulle gentages hvert halve år. Så ind til videre forsøger de med mindre indgribende ting såsom en ny type hormoner, smertestillende på klokkeslæt, kostændring, strækøvelser (ja okay, han tog så ikke helt fejl, ham den anden læge, han gav bare ingen forklaringer) og varmebehandling.
Men vigtigst af alt er, at der bliver fulgt op på det, og planen kan ændres, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt til, at min veninde kan få en nogenlunde velfungerende hverdag.

Det har været en kæmpe lettelse for min veninde endelig at møde en sundhedsperson, som ved noget, tager det alvorligt, og ikke bare slår det hen med, at sådan er det jo at være kvinde. Både med hendes historik og med nogle af de ting, jeg har læst her på debatten gennem tiden, er jeg temmeligt overrasket over, hvor mange læger, der har valgt at specialisere sig i "kvindesygdomme" og kvinders underliv, der rent faktisk ikke tager det alvorlig alligevel.

Ifølge min veninde har den franske præsident udtalt, at endometriose er et samfundsproblem (ikke et kvindeproblem), fordi op imod 10% af alle kvinder lider af det og har månedlige sygedage som følge af det osv.
Så det kunne være fedt, hvis det var noget, der begyndte at komme større fokus på.

[Kerrigan]

Jeg synes egentlig også at det mest irriterende er at læger osv sjældent respekterer kvindens oplevelse og ønsker - i alle retninger.

Jeg er 25 uger gravid. Allerede nu taler min læge om spiraler osv. Og jeg skal bare aldrig have hormonprævention igen - jeg bliver så dårlig af det.
Og hun fejer det meget af bordet med at man ikke får bivirkninger af spiral. JO JEG GØR.

Og vi har det fint med at bruge kondom. Hvorfor skal der presses på

Der skal vist snakkes om prævention efter graviditet i løbet af graviditeten. Det har jeg oplevet begge gange.

Min læge har heldigvis fuld forståelse for at jeg ikke er interesseret i hormonprævention, hun var heller ikke 100% sikker på at hormonspiral var en god ide for mig i sin tid, da det netop ikke kun virker lokalt og at de kan give trælse bivirkninger. Den røg også rimelig hurtigt ud. Så det er heldigvis ikke alle læger der ikke tager det alvorligt.
Her bliver enten jeg (i forbindelse med fødsel) steriliseret, eller også bliver min mand, i stedet for at bruge anden prævention.

[Mani]

Hormonel betinget migræne. Bivirkninger af prævention, som er det eneste der virker mod den hormonelt betingede migræne.

Jeg har mange andre migræne triggers og typer, og er kronisk migræniker. Migræne er langt hyppigere hos kvinder end mænd.

This - og en evig kamp med at få dem taget alvorligt.

"Det er nok bare lidt spændingshovedpine når du sidder så meget ved pc og arbejder"
"Hvis bare du undlader at drikke kaffe og andet koeffein så løser det sig"
"Det er nok fordi du går for sent i seng"
"Hvis du dropper sukker i din kost bliver det meget bedre"
"Prøv med en Treo"

HOLD NU KÆFT! Jeg har skrevet detaljeret dagbog om alt i flere måneder af mit liv ad flere omgange - hvis der var en nem løsning på det i form af kost etc så havde jeg nok fulgt den for længst.

[catnip]

Hormonel betinget migræne. Bivirkninger af prævention, som er det eneste der virker mod den hormonelt betingede migræne.

Jeg har mange andre migræne triggers og typer, og er kronisk migræniker. Migræne er langt hyppigere hos kvinder end mænd.

This - og en evig kamp med at få dem taget alvorligt.

"Det er nok bare lidt spændingshovedpine når du sidder så meget ved pc og arbejder"
"Hvis bare du undlader at drikke kaffe og andet koeffein så løser det sig"
"Det er nok fordi du går for sent i seng"
"Hvis du dropper sukker i din kost bliver det meget bedre"
"Prøv med en Treo"

HOLD NU KÆFT! Jeg har skrevet detaljeret dagbog om alt i flere måneder af mit liv ad flere omgange - hvis der var en nem løsning på det i form af kost etc så havde jeg nok fulgt den for længst.

Sandheden er jo at der bliver forsket mindre i kvindesygdomme end sygdomme der rammer begge køn lige hyppigt, eller overvejende mænd. Og i de tilfælde er det fortrinsvist mandlige testpersoner medicin mv afprøves på. Migræne er signifikant underrepræsenteret i forksningsmæssigt. Det er virkelig skræmmende, med tanke på hvor mange der er ramt af sygdommen. Men man skal selvfølgelig også huske på at det indtil for ganske nyligt bare var hysteri der ramte kvinder...

[fisken80]

Min veninde lider af endometriose, som sidder flere steder i bughulen. Hun har også altid haft virkelig mange smerter ved menstruation, men praktiserende læger har bare slået det hen. Ved hende blev det konstateret ved et tilfælde, da hun fik en smertefuld cyste, som skulle opereres ud. Da opdagede kirurgen, at hendes æggeledere var fuldstændigt snoet og vokset sammen af endometriosevæv. De var faktisk ret forundrede over, at hun havde fået 2 børn uden hjælp.

Selvom det var konstateret ved åben operation, måtte hun alligevel slås med en overlæge i gynækologi, som mente, at det altså ikke var det, hun fejlede. Nu måtte hun bare lave nogle strækøvelser, og så skulle de underlivssmerter nok gå væk. Hun fik dog til sidst lov at få p-piller og tage dem uden pause, hvilket til dels dæmpede symptomerne. Hendes egen læge nægtede dog at forlænge recepten, da min veninde fyldte 40. Hun fik at vide af lægen, at der direkte var kommet en lov, som forbød lægen at gøre det, selvom patienten selv var indforstået med den øgede risiko for blodpropper. Så hun måtte over på mini-piller, der dog ikke gav samme effekt.

Gennem de sidste par år har hun så løbende været ved læge for at blive undersøgt for diverse andre symptomer såsom hovedpine, rygsmerter og generel udmattelse. Da hun selv begyndte at læse op på endometriose ved udenlandske kilder og en dansk blogger, gik det op for hende, at alle symptomer faktisk kunne have en sammenhæng med endometriosen - det afhænger bare af, hvor/på hvilke organer vævet vokser. Men der er ikke en eneste læge, der har forbundet tingene, de har bare sendt hende til den ene blodprøve og skanning efter den anden for at finde årsager til symptomerne. Her i forsommeren blev hun så endelig henvist til en større udredning på Skejby hos en overlæge, der rent faktisk ved noget om endometriose - og tager det alvorligt. Nu er hun blevet skannet mhp. at finde ud af præcis, hvor vævet sidder, og det sidder netop steder, der kan give hendes symptomer. Gynækologen synes, min veninde er for ung til at få fjernet hele underlivet, hvilket ellers kan være sidste udvej, og hun er heller ikke i første omgang så glad for at indstille til operation for at skrabe endometriosevævet væk - og det er min veninde heller ikke, for det vil potentielt skulle gentages hvert halve år. Så ind til videre forsøger de med mindre indgribende ting såsom en ny type hormoner, smertestillende på klokkeslæt, kostændring, strækøvelser (ja okay, han tog så ikke helt fejl, ham den anden læge, han gav bare ingen forklaringer) og varmebehandling.
Men vigtigst af alt er, at der bliver fulgt op på det, og planen kan ændres, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt til, at min veninde kan få en nogenlunde velfungerende hverdag.

Det har været en kæmpe lettelse for min veninde endelig at møde en sundhedsperson, som ved noget, tager det alvorligt, og ikke bare slår det hen med, at sådan er det jo at være kvinde. Både med hendes historik og med nogle af de ting, jeg har læst her på debatten gennem tiden, er jeg temmeligt overrasket over, hvor mange læger, der har valgt at specialisere sig i "kvindesygdomme" og kvinders underliv, der rent faktisk ikke tager det alvorlig alligevel.

Ifølge min veninde har den franske præsident udtalt, at endometriose er et samfundsproblem (ikke et kvindeproblem), fordi op imod 10% af alle kvinder lider af det og har månedlige sygedage som følge af det osv.
Så det kunne være fedt, hvis det var noget, der begyndte at komme større fokus på.

Det er åbenbart noget flere læger fyrer af, for jeg er stødt på flere kvinder, der er helt chokerede over, at jeg stadig, som 42-årig, får p-piller, for det er altså ulovligt... øh nej. Hvis det var så ville min læge ikke udskrive dem og apoteket ikke udlevere dem. Men det er jo fuldkommen sindssygt, at der er læger, der bilder kvinder den slags ind.

[Kommodedyret]

Altså jeg gad egentlig godt at jeg bare kunne stikke mine ydre kønsorganer ind under vandhanen for at vaske dem af.