Det perfekte barn

[hotlips]

Det slås vi også med,min dreng er født med ganespalte,en meget lille en og ganespaltecentret der er eksperter på det område har frikendt ham for problemer men kommunens talepædagog bliver ved og jeg er ved at få en prop, jeg har sagt at det er nok og jeg ikke vil høre mere om det og at de ikke skal henvende sig mere,alligevel kommer hans såkaldte talefejl op når vi taler med pædagogerne.

Jeg synes der er en diagnoseliderlighed og en sygeliggørelse af fuldstændig normale ting og jeg er overbevist om at det er dybt usundt,rent bortset fra jeg tænker der må gå enorme summer på at fikse børn der bare skulle have et skub.eller mere tid af div eksperter.

Min dreng er sådan en der er delt meget op,han har en utrolig hukommelse og han er god til at fange hvordan ting hænger sammen,og han er generelt meget optaget af at vide ting om det han nu interesserer sig for.
Igår var vi til 5års tjek hos lægen,hans motorik er ikke særligt god og han havde svært ved at hinke som han skulle.
Det vores læge sagde var at børn har den tid og den energi de har,han kom ind og gik igang med at undersøge blodtryksapparatet og så knoglemodellerne og så er det jo ikke fordi man falder besvimet om af overraskelse over at han så ikke har lagt så meget energi i det motoriske som man kunne ønske.

Det tror jeg er en ret god betragtning,og vi fik at vidé vi skulle lægge os i selen herhjemme og så komme om et halvt år,så får vi en henvisning til en fys der så skal lære os nogen konkrete øvelser til hvad han nu har svært ved og det synes jeg er fint.

[BlueBunny]

Jeg ville takke ja ud fra at min søn så ville få 1:1 opmærksomhed. Min store gik til talepædagog og vi fik som forældre gode indsigter og værktøjer til hvordan vi kunne lege øvelser ind. I en travl institution så er der sjældent fokus på det enkelte barns behov, så når de tilbyder at en fagperson sætter sig ned og bruger tid på at lave små opgaver og lege med mit barn.
Min søn kunne godt lide det. Ofte er det sådan børnene synes det er spændende og de andre børn er lidt misundelige. Sådan var det i hvertfald hos os.

Jeg ville ikke se det som et tegn på at mit barn ikke var perfekt, men forstår alligevel godt oplevelsen.
Jeg ville som sagt tage imod, og springe fra/ holde pause hvis ikke mit barn havde lyst, eller jeg oplevede det ikke gav noget af værdi

[Kattefjæs]

4,5 år?! Jeg troede da at det bare var sådan man talte i den alder.....

Det gør min nevø på samme alder, og de tre ældre gjorde det også i sin tid. Min nevø skelner heller ikke mellem køn, hvilket godt kan blive lidt awkward når han råber "SE HAM DER" og peger på en dame. Men altså, de kommer jo efter det med tiden. Det nytter ikke noget at rette på ham for han kigger bare forvirret frem for sig og så går han videre med hvad han nu ellers lige var i gang med. Det kommer med tiden og det skal nok gå alt sammen. Jeg synes at det er skræmmende så meget fokus der er på at børn skal udvikle sig på samme måde på samme tid. Jeg synes at jeg er blevet testet og eksamineret og vurderet og givet karakter konstant siden 8. klasse, og det har på ingen måde haft en positiv effekt på mit selvværd. Tænk hvis de var begyndt med det allerede i børnehaven. Skræmmende.

[Zombie]

Som pædagog har man jo nogle ting, hvor man siger "Ok, nu rykker vi på det der - for det kan enten være ingenting eller også kan det være noget, og så er det træls at vi ikke arbejder med det hurtigst muligt".

Så sker det jo, at det viser sig senere hen - at det ikke var noget. At det var lidt overkill at få den ene eller anden eksterne vejleder ind over, men så ved man da i det mindste, at der ikke er grund til bekymring.

Desværre bliver alle disse eksempler trukket frem, hvor forældre og andre ruller øjne og sukker, og synes man er hysterisk idiot.

Andre gange, så finder man ud af at jo - der VAR sgu noget, og fordi man satte tidligt ind, så bliver det nemmere at gøre noget ved, og det er som regel altid en fordel at sætte tidligt ind med de ting, der nu kan vise sig.

Det bliver bare ikke fremhævet på samme måde, for vi var jo bare pædagogerne som gjorde vores arbejde - no big deal.


Talepædagogerne er super dygtige, de leger øvelserne ind og de giver også gerne øvelser videre, som pædagogerne "leger videre med". Altså, nogle gange vil talepædagogen ikke engang selv deltage, men mener at det kan det faste personale godt selv lave med barnet.


Jeg havde bare sagt ja, uden at tænke mere over det. Men det er måske også fordi jeg i kraft af mit arbejde som pædagog ved, at det ikke er noget særligt. Ud af en gruppe på 24 børn vil der altid være 2-3 unger, der skal til talepædagog... lidt flere, hvis gruppen er meget multi-etnisk sammensat.

Det handler ikke om, at de skal leve op til alt muligt, men om at give dem en støtte, så de ikke både skal bøvle med sproget OG den udfordring det er, på flere forskellige niveauer, at starte i skole senere.

[Zombie]

PS. Det er vel også relevant at finde ud af, om han overhovedet ved, at der kører en k-lyd med i kniv og en s-lyd med i snor. Hvis det går ham ram forbi, uanset årsagen, bliver det en udfordring for ham at lære at stave ordene korrekt, hvis han har svært ved at høre bogstavslydene i ordet.

4,5 år, så er han snart klar til at skulle videre i skole og der er fandeme nok for børnene at bakse med. Jeg ville nok snarere se det som en mulighed for, at få denne lille skævhed på plads, inden den kan blive et reelt problem for ham i andre sammenhænge også.

Og så i øvrigt have tillid til, at talepædagogen kan sige "Ej, det er sgu ingenting", hvis det vitterligt ER en bagatel.

[Sorenspige]

Zombie, der er bare forskel fra at være fagperson, som ikke ser det som noget særligt - og så til at være forælder med følelser i klemme.

[Madam Pomfrey]

PS. Det er vel også relevant at finde ud af, om han overhovedet ved, at der kører en k-lyd med i kniv og en s-lyd med i snor. Hvis det går ham ram forbi, uanset årsagen, bliver det en udfordring for ham at lære at stave ordene korrekt, hvis han har svært ved at høre bogstavslydene i ordet.

4,5 år, så er han snart klar til at skulle videre i skole og der er fandeme nok for børnene at bakse med. Jeg ville nok snarere se det som en mulighed for, at få denne lille skævhed på plads, inden den kan blive et reelt problem for ham i andre sammenhænge også.

Og så i øvrigt have tillid til, at talepædagogen kan sige "Ej, det er sgu ingenting", hvis det vitterligt ER en bagatel.

Han er da ikke snart på vej til skole - han har sandsynligvis lige så lang tid tilbage i børnehaven, som han har gået der indtil nu...

Hvis barnet er 4,5 år nu, så er det ikke usansynligt at der er 1½ år til den står på SFO, og dernæst skole.
Det er da nogen tid selvføgelig, og meget kan rette sig selv, men det kan også vedblive.

[sansera]

Jeg ville vælge til. Uden at diskussionen ville handle om perfekthed, men en fagpersons vurdering, når pædagogen bringer det op. Og så tage den derfra.

Jeg er ganske enig. Hvorfor ikke lade en med en masse faglighed omkring sprog kigge på det? Ikke fordi barnet skal tale perfekt eller være perfekt, men fordi det vil have betydning for barnets sociale liv fremadrettet, hvis det sprogligt set er svært at forstå for både andre voksende og børn.
Vores datter gik i børnehave med en dreng, som havde svenske forældre og de talte svensk derhjemme. Det gjorde at han sprogligt set havde nogle udfordringer. Det gav mange konflikter med de børn, som ikke kendte ham godt nok til at forstå hvad han mente.

[kidkomb]

Jeg ville vælge til. Uden at diskussionen ville handle om perfekthed, men en fagpersons vurdering, når pædagogen bringer det op. Og så tage den derfra.

Jeg er ganske enig. Hvorfor ikke lade en med en masse faglighed omkring sprog kigge på det? Ikke fordi barnet skal tale perfekt eller være perfekt, men fordi det vil have betydning for barnets sociale liv fremadrettet, hvis det sprogligt set er svært at forstå for både andre voksende og børn.
Vores datter gik i børnehave med en dreng, som havde svenske forældre og de talte svensk derhjemme. Det gjorde at han sprogligt set havde nogle udfordringer. Det gav mange konflikter med de børn, som ikke kendte ham godt nok til at forstå hvad han mente.

Jeg har ikke indtryk af, at denne dreng har svært ved at kommunikere eller blive forstået af hverken børn eller voksne.
Det er nogle få ord, hvor start-konsonanten glipper. De fleste børn har faktisk svært ved ord, der starter med to konsonanter. Og nogle lærer at udtale ordene rigtigt, hurtigere end andre.
Der er 1½ år til han skal i skole. Han kan nærmest nå at lære at kommunikere på engelsk på den tid.

Jeg siger ikke, at forældrene skal afslå. Overhovedet ikke. For der er gode pointer i at sige ja også.

[Madam Pomfrey]

Præcis min pointe. Man er ikke "snart på vej i skole", når man er 4,5. Børn udvikler sig jo helt vildt meget på 1,5 år - og det endda helt af sig selv

Absolut...

Men man ved også erfaringsmæssigt at netop ved sprog kan der opstå dels nogle kedelige vaner, som er vanskelige at elimere, og at visse lyde for nogle børn bare er svære og kræver indlæring og træning af nogle enkle men specifikke lyde.
jeg kan ikke se hvorfor denne træning, som måske foregår over 30-60 minutter engang hver anden uge, skulle være et kedeligt problem, som man forældre ikke ønsker at acceptere.

jeg ville se det som en praktisk håndsregning

[TomKah]

Altså jeg sagde nej til noget tilsvarende, da min søn gik i børnehave. Det var noget motorisk noget, ikke sprogligt.
Så jeg så det bestemt ikke som en praktisk håndsrækning, men at pædagogerne i børnehaven havde en prik med at min søn skulle fejle et eller andet fordi han ikke var "normal". Altså han er bestemt heller ikke gennemsnitlig på den måde, men jeg synes godt nok det var træls at de ikke bare kunne acceptere ham som han nu engang er.

[BlueBunny]

Tja når nu det tales accept så kan jeg blive lidt i tvivl om hvem der udviser manglende accept.

Hvorfor er det forkert at tilbyde ekstra opmærksomhed til et barn som har udfordringer de andre børn ikke oplever? Er det forældrene eller pædagoger der ikke udviser accept?

Hvorfor er det ikke acceptabelt at tage imod noget som fagfolk mener vil støtte og hjælpe barnet?

Udgangspunktet er at hjælpen/støtten gives i børnehøjde. At barnet alt andet lige vil opleve det som berigende. Barnet vil blive dygtigere til visse færdigheder. Opleve sejre. Anerkendelse. Ros. Hvorfor er det ikke ok.

At give barnet et turbo hold, så barnet hurtigere lærer noget. Alt andet lige vil barnet lære det samme senere. Men hvorfor? Der er ikke tale om at barnet sættes på skolebænken og terper. Det drejer sig alene om hjælpeværktøjer, fokus og opmuntring.

Kan synes det i høj grad er forældre der er med til at tabuisere emnet.

Som jeg ser det er det HELT OK at gå til talepædagog. I-lands luksus ja, men da lækkert at vi har de muligheder at tilbyde og tage imod.

[kidkomb]

Jeg kan ikke forstå, hvordan du læser ind at forældre ikke vil acceptere hjælp? Eller acceptere at pædagoger har kompetencer? Eller acceptere at talepædagoger er dygtige, redelige mennesker, der får børnene til at tænke, at det bare er noget hyggeligt leg?

Hvem har talt om, at det ikke er acceptabelt at tage imod hjælp?

Der er vitterligt ingen, der har sagt at det ikke er ok, at gå til talepædagog.

[BlueBunny]

Jeg læser det som at det tales om sygeliggørelse, en slags diagnose liderlighed.

Der skrives bla "Altså han er bestemt heller ikke gennemsnitlig på den måde, men jeg synes godt nok det var træls at de ikke bare kunne acceptere ham som han nu engang er."

Så drog jeg bare den konklusion at det blev fundet problematisk at nævne barnet måske har udfordringer. Det betyder jo ikke barnet ikke er ok. At barnet ikke accepteres. Som jeg ser det er pædagogerne opmærksomme på afvigelser fra normalen, for at kunne tilbyde lidt hjælp. Ikke fordi afvigelser ikke accepteres.

[kidkomb]

Hvis det er TomKah's indlæg du tænker på, så er det vist ikke hverken generelt eller normalt, at en forælder føler, at pædagogerne forsøger at sygeliggøre deres barn i forvejen og derfor takker nej til specialindsats.