Solotråden

[Fynerfin82]

Jeg kan ikke finde tid til en solo-rejse i år Så tænkte jeg at det skulle være en solo-weekend i Skagen i stedet, men så spurgte min far om han ikke måtte komme med og det er så sjældent at vi har alenetid, så det sagde jeg selvfølgelig ja til.

Men jeg tænker ofte på min rejse sidste år og hver gang jeg fortæller folk om den, tænker jeg at jeg skal afsted igen. Til næste år, tror jeg at det skal være en prioritet, så jeg ikke pludselig står og ikke kan finde tid igen.

[Rullegardinia]

Jeg har simpelthen købt et rækkehus, hvor jeg virkelig kan nyde min solo-tilværelse. Jeg glæder mig så exceptionelt meget, så jeg har givet afkald på at rejse her i sommeren for bare at kunne tulle rundt derude og komme på plads

[Q-beben]

Jeg har simpelthen købt et rækkehus, hvor jeg virkelig kan nyde min solo-tilværelse. Jeg glæder mig så exceptionelt meget, så jeg har givet afkald på at rejse her i sommeren for bare at kunne tulle rundt derude og komme på plads

Tillykke!

[Rullegardinia]

Jeg har simpelthen købt et rækkehus, hvor jeg virkelig kan nyde min solo-tilværelse. Jeg glæder mig så exceptionelt meget, så jeg har givet afkald på at rejse her i sommeren for bare at kunne tulle rundt derude og komme på plads

Tillykke!

Tak

Jeg har været så megatræt af at bo i min lejlighed ret længe, så det er dejligt, at det er slut nu.

[Flora]

Jeg havde følgende samtale med et familiemedlem forleden:

Ham: Laver du så mad til dig selv hver dag?
Mig: Ja, de fleste dage gør jeg da.
Ham: Det er prisværdigt!
Mig: Hvorfor er det det?
Ham: Ja, det ville jeg i hvert fald ikke gøre, hvis jeg var alene.
Mig: Skulle jeg så leve af rugbrød, bare fordi jeg er alene? Det gør da ingen forskel, om man laver mad til en eller to.
Ham: Nå, nej. Det gør det vel ikke.

Det er en del gange, jeg har hørt den slags kommentarer i tidens løb. Synes sgu, det er så sært.

[Fruity]

Jeg havde følgende samtale med et familiemedlem forleden:

Ham: Laver du så mad til dig selv hver dag?
Mig: Ja, de fleste dage gør jeg da.
Ham: Det er prisværdigt!
Mig: Hvorfor er det det?
Ham: Ja, det ville jeg i hvert fald ikke gøre, hvis jeg var alene.
Mig: Skulle jeg så leve af rugbrød, bare fordi jeg er alene? Det gør da ingen forskel, om man laver mad til en eller to.
Ham: Nå, nej. Det gør det vel ikke.

Det er en del gange, jeg har hørt den slags kommentarer i tidens løb. Synes sgu, det er så sært.

Jeg lavede aller højest pasta med ketchup eller laks i ovn og pasta de to år, jeg boede alene. Ellers var det rugbrød eller take away.

[Stars]

Jeg havde følgende samtale med et familiemedlem forleden:

Ham: Laver du så mad til dig selv hver dag?
Mig: Ja, de fleste dage gør jeg da.
Ham: Det er prisværdigt!
Mig: Hvorfor er det det?
Ham: Ja, det ville jeg i hvert fald ikke gøre, hvis jeg var alene.
Mig: Skulle jeg så leve af rugbrød, bare fordi jeg er alene? Det gør da ingen forskel, om man laver mad til en eller to.
Ham: Nå, nej. Det gør det vel ikke.

Det er en del gange, jeg har hørt den slags kommentarer i tidens løb. Synes sgu, det er så sært.

Jeg lavede aller højest pasta med ketchup eller laks i ovn og pasta de to år, jeg boede alene. Ellers var det rugbrød eller take away.

Som ung faldt jeg også meget i med takeaway (især det semester, jeg skrev opgave).
Nu laver jeg typisk mad hver 3. dag og spiser rester de øvrige dage.

[Jydepigen]

Jeg havde følgende samtale med et familiemedlem forleden:

Ham: Laver du så mad til dig selv hver dag?
Mig: Ja, de fleste dage gør jeg da.
Ham: Det er prisværdigt!
Mig: Hvorfor er det det?
Ham: Ja, det ville jeg i hvert fald ikke gøre, hvis jeg var alene.
Mig: Skulle jeg så leve af rugbrød, bare fordi jeg er alene? Det gør da ingen forskel, om man laver mad til en eller to.
Ham: Nå, nej. Det gør det vel ikke.

Det er en del gange, jeg har hørt den slags kommentarer i tidens løb. Synes sgu, det er så sært.

Samme samtale har jeg også haft mange gange.. Hvorfor er det ikke værd at lave mad til kun sig selv? Jeg bliver lidt fortørnet
Nu har jeg altid boet selv. Så skulle jeg have levet af rugbrød til aftensmad i 16 år? Ellers tak!

[Mani]

Jeg havde følgende samtale med et familiemedlem forleden:

Ham: Laver du så mad til dig selv hver dag?
Mig: Ja, de fleste dage gør jeg da.
Ham: Det er prisværdigt!
Mig: Hvorfor er det det?
Ham: Ja, det ville jeg i hvert fald ikke gøre, hvis jeg var alene.
Mig: Skulle jeg så leve af rugbrød, bare fordi jeg er alene? Det gør da ingen forskel, om man laver mad til en eller to.
Ham: Nå, nej. Det gør det vel ikke.

Det er en del gange, jeg har hørt den slags kommentarer i tidens løb. Synes sgu, det er så sært.

Samme samtale har jeg også haft mange gange.. Hvorfor er det ikke værd at lave mad til kun sig selv? Jeg bliver lidt fortørnet
Nu har jeg altid boet selv. Så skulle jeg have levet af rugbrød til aftensmad i 16 år? Ellers tak!

Jeg tror det er os der kører død i den daglige madlavning, der tænker at vi ville springe over hvis det kun var os selv

[Rullegardinia]

Jeg havde følgende samtale med et familiemedlem forleden:

Ham: Laver du så mad til dig selv hver dag?
Mig: Ja, de fleste dage gør jeg da.
Ham: Det er prisværdigt!
Mig: Hvorfor er det det?
Ham: Ja, det ville jeg i hvert fald ikke gøre, hvis jeg var alene.
Mig: Skulle jeg så leve af rugbrød, bare fordi jeg er alene? Det gør da ingen forskel, om man laver mad til en eller to.
Ham: Nå, nej. Det gør det vel ikke.

Det er en del gange, jeg har hørt den slags kommentarer i tidens løb. Synes sgu, det er så sært.

Jeg elsker kun at skulle lave mad til mig selv.

Da jeg fandt ud af, at jeg ville skære kraftigt ned på kødet, så kunne jeg bare gøre det uden at skulle tage andres holdning med i overvejelserne.

Det er fantastisk at kunne lave mad efter, hvad man selv har lyst til, og der sidder ikke én, der ikke kan fordrage ens livret eller brokker sig over, at vi nu skal have et eller andet IGEN.

[Pjeps]

Jeg havde følgende samtale med et familiemedlem forleden:

Ham: Laver du så mad til dig selv hver dag?
Mig: Ja, de fleste dage gør jeg da.
Ham: Det er prisværdigt!
Mig: Hvorfor er det det?
Ham: Ja, det ville jeg i hvert fald ikke gøre, hvis jeg var alene.
Mig: Skulle jeg så leve af rugbrød, bare fordi jeg er alene? Det gør da ingen forskel, om man laver mad til en eller to.
Ham: Nå, nej. Det gør det vel ikke.

Det er en del gange, jeg har hørt den slags kommentarer i tidens løb. Synes sgu, det er så sært.

Samme samtale har jeg også haft mange gange.. Hvorfor er det ikke værd at lave mad til kun sig selv? Jeg bliver lidt fortørnet
Nu har jeg altid boet selv. Så skulle jeg have levet af rugbrød til aftensmad i 16 år? Ellers tak!

Jeg tror det er os der kører død i den daglige madlavning, der tænker at vi ville springe over hvis det kun var os selv

Man kan jo ikke springe madlavningen over i årevis. Jeg har aldrig boet sammen med nogen og jeg flyttede hjemmefra i 1989
Jeg tror ærlig talt ikke at der er nogen der gider leve af ostemadder, take out ogvpasta med ketchup i ret lang tid. ( fraset min fætter som stadig ikke laver mad og han flyttede hjemmefra før mig Tilgengæld bliver han virkelig taknemmelig når man inviterer på hjemmelavet mad).

Jeg ville også løbe træt i madlavning hvis jeg skulle tage hensyn til hvad andre har lyst til , kan lide osv. når man kun laver til sig selv er det nemmere. Det behøver jo ikke at være stor kulinarisk madlavningskunst hver dag. Og en familie portion holder i flere dage, Så daglig madlavning er ikke en ting hos mig. Jeg laver max varm ret 2 x om ugen , og så ryger det bare i mikroen de andre dage.

Jeg møder også folk der er forundret over at jeg gider. Jamen jeg gider ikke skod mad, bare fordi jeg er single , hvorfor i alverden skulle jeg gide det. Og hvis jeg var i et parforhold skulle jeg jo også lave mad ( bare med hensyntagen til partners præferencer).

[Stars]

Og en familie portion holder i flere dage, Så daglig madlavning er ikke en ting hos mig. Jeg laver max varm ret 2 x om ugen , og så ryger det bare i mikroen de andre dage.

Jeg møder også folk der er forundret over at jeg gider. Jamen jeg gider ikke skod mad, bare fordi jeg er single , hvorfor i alverden skulle jeg gide det. Og hvis jeg var i et parforhold skulle jeg jo også lave mad ( bare med hensyntagen til partners præferencer).

Det ville jeg personligt så heller ikke kalde “lave mad hver dag”, men “lave mad 2 gange om ugen (og spise rester de øvrige dage)”

[Daine]

Jeg har boet alene siden jeg flyttede hjemmefra som 19 årig i 1999, og jeg laver typisk mad 4-7 gange om ugen. En lasagne kan feks. sagtens slå til 3 dage, mens jeg lige pt. rydder op i skuffer og fryser, der bliver det til 5-6 gange madlavning på en uge. Det kommer helt an på hvad jeg skal have, og hvordan min uge ser ud. Og der er det perfekt kun at skal tage hensyn til mig selv

[LaScrooge]

Jeg elsker at lave mad og jeg elsker også at lave det bare til mig. Jeg hader til gengæld at skulle tage højde for andres præferencer og kræsenheder - så kan de ikke lide ris, så vil de gerne have noget let, så putter jeg for meget hvidløg i (kan man overhovedet det?) - zzZZZzzzzzzZZzz. Madlavning er en lystfyldt, kreativ og sjov aktivitet for mig og så snart andres forventninger, krav og pligt blandes ind i det, mister jeg glæden ved det. Hvis jeg til gengæld deler ansvaret med en anden, som også elsker at lave mad, og vi skiftes til det, så jeg hverken skal tage stilling til det hver dag på vore begges vegne eller mærke en andens surhed over at skulle det, fungerer det fantastisk.

[Fruity]

Jeg havde følgende samtale med et familiemedlem forleden:

Ham: Laver du så mad til dig selv hver dag?
Mig: Ja, de fleste dage gør jeg da.
Ham: Det er prisværdigt!
Mig: Hvorfor er det det?
Ham: Ja, det ville jeg i hvert fald ikke gøre, hvis jeg var alene.
Mig: Skulle jeg så leve af rugbrød, bare fordi jeg er alene? Det gør da ingen forskel, om man laver mad til en eller to.
Ham: Nå, nej. Det gør det vel ikke.

Det er en del gange, jeg har hørt den slags kommentarer i tidens løb. Synes sgu, det er så sært.

Samme samtale har jeg også haft mange gange.. Hvorfor er det ikke værd at lave mad til kun sig selv? Jeg bliver lidt fortørnet
Nu har jeg altid boet selv. Så skulle jeg have levet af rugbrød til aftensmad i 16 år? Ellers tak!

Jeg tror det er os der kører død i den daglige madlavning, der tænker at vi ville springe over hvis det kun var os selv

Man kan jo ikke springe madlavningen over i årevis. Jeg har aldrig boet sammen med nogen og jeg flyttede hjemmefra i 1989
Jeg tror ærlig talt ikke at der er nogen der gider leve af ostemadder, take out ogvpasta med ketchup i ret lang tid. ( fraset min fætter som stadig ikke laver mad og han flyttede hjemmefra før mig Tilgengæld bliver han virkelig taknemmelig når man inviterer på hjemmelavet mad).

Jeg ville også løbe træt i madlavning hvis jeg skulle tage hensyn til hvad andre har lyst til , kan lide osv. når man kun laver til sig selv er det nemmere. Det behøver jo ikke at være stor kulinarisk madlavningskunst hver dag. Og en familie portion holder i flere dage, Så daglig madlavning er ikke en ting hos mig. Jeg laver max varm ret 2 x om ugen , og så ryger det bare i mikroen de andre dage.

Jeg møder også folk der er forundret over at jeg gider. Jamen jeg gider ikke skod mad, bare fordi jeg er single , hvorfor i alverden skulle jeg gide det. Og hvis jeg var i et parforhold skulle jeg jo også lave mad ( bare med hensyntagen til partners præferencer).

Jeg kender nu en del singler, der lever sådan. Og gjorde det også selv i de to år, jeg boede alene. Det kræver selvfølgelig, man bor et sted, hvor der er et udvalg af varieret og sund take away.