Indlægaf Nesnay » 29. jan 2024, 07:46
Jeg har helt klart nogle grænser relateret til moral, men de er ikke helt logiske og er langt hen ad vejen baseret på en mavefornemmelse. Fx er der historiske steder i Tyrkiet, jeg gerne vil se, og det trækker da også, at Tyrkiet er så billigt ift. mange andre rejsedestinationer, men det føles forkert, så i sidste ende har jeg ikke lyst. Jeg har heller ikke lyst til at tage til Dubai e.l. pga. bl.a. kvindesyn, LGBT-rettigheder og behandling af migrantarbejdere.
Modsat har jeg været i Marokko for seks år siden - jeg ved ikke, om jeg ville gøre det igen. Jeg har også været i Polen for seks år siden (og også med job, men det tæller ikke rigtig, synes jeg) og i Ungarn for otte år siden, og disse to lande tror jeg faktisk godt, jeg kunne finde på at besøge igen, selv om jeg er helt uenige med styret. Kina var jeg i på studietur, men umiddelbart ville jeg ikke tilvælge det som rejsedestination i dag.
Jeg har p.t. ikke lyst til at tage til fx Rusland og Israel.
Så er der en lang række steder, jeg ikke ville være tryg ved at rejse alene som kvinde. Fx Indien og en del steder i Mellem- og Sydamerika. Det er dog heller ikke noget, der trækker ret meget.
Jeg skal heller ikke til Nordkorea, det virker som en dum risiko at løbe med tanke på de mulige konsekvenser, hvis noget går galt. Men helt ærligt opfatter jeg det heller ikke som en reel mulighed.
0