Vi er lige kommet hjem fra Istanbul i fredags....Og jeg kan kun sige en ting : Vi skal bare SÅ meget tilbage. Og det gerne hurtigst muligt.
Det er simpelthen en MEGA fed by. Jeg har været i adskillige storbyer. Men ingen som Istanbul. Den er gået lige i mit hjerte.
Vi har været i Tyrkiet et par gange, og det har ærlig talt været en lidt lunken fornøjelse. Vi oplevede de lokale som ret fjentlige og temmelig anmasende. På den ufede måde. Og så var der simpelthen alt alt alt for mange russere. Som fylder helt vildt meget. Og antagelig er med til at bidrage til fjentligheden (Og det bliver ikke bedre af at hr.vibbsen åbenbart ligner en russer). Sidste gang vi var afsted blev jeg nærmest verbalt overfaldet af en mand på et marked fordi jeg ikke ville betale mere for hans kopi-tshirt i dårlig kvalitet...Som han ikke desto mindre insisterede på at vi købte af ham...
Sådan var det slet ikke i Istanbul. Vi mødte ikke en eneste lokal som ikke var imødekommende, venlige og smilende. Og vi fik en udsøgt betjening alle steder. Restauranter, butikker, kiosker, hos frisøren, i taxaerne. Selv på Grand Bazar.
Byen som sådan rummer bare SÅ meget. Smarte in-steder, kultur, fantastisk shopping, vildt gode restauranter og så den der helt særlig følelse af at være i et land hvor "samværs" formen er helt anderledes. Tyrkerne er et enormt socialt folkefærd. Og det er helt tydeligt at de mødes rigtig meget ude. Spiser sammen. Drikker the. Sludrer i butikkerne osv....
Og så elsker de børn. Alle børn. Og det betyder at børnene er rigtig meget med. Og det er derfor ikke spor akavet at have Mini Vibbsen med....Altså bortset fra at de behandler hende som en royal på grund af sit lyse hår og de blå øjne....Hun blev overdænget med slik og gaver så det næsten var helt pinligt.....Og krammet på. Og kaldt prinsesse...Og har derfor fået de VILDESTE primadonna nykker....
Åhhh...Hvor jeg bare glæder mig til at komme tilbage